Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

Simply.com-anmeldelse i 2024 – Gode priser, men ingen chatsupport

Markus Christensen Markus Christensen Webhostingekspert

Fantastisk hurtig opsætning, gode funktioner, god  hastighed og masser af plads. Supporten er i top, og hvis du mangler noget, så er der altid hjælp at hente. Skal du hurtigt op at køre, kan Simply være det rigtige valg, men får du de funktioner du har brug for? Læs videre for at finde ud af det.

Vi hostede den samme WordPress-hjemmeside på de mest populære hostingplatformer og målte deres præstation
Klik her for at se vores resultater >>

Overblik

En mainstream-host eller ekstremt god værdi for pengene?

Simply.com – Fantastisk host, eller får man det man betaler for?

Det afhænger i høj grad af, hvad du egentlig har brug for. Simply har eksisteret i mange år, faktisk siden 2004 for at være helt præcis. Det har selvsagt givet dem en enorm know-how, så de ved lige hvilke spørgsmål, der skal besvares, men de ved også, hvad det er kunderne søger.

Simply hoster flere tusinde hjemmesider i Danmark og Sverige, men er faktisk tilgængelige for alle i verden og har også en engelsk hjemmeside.

Deres super lave priser, nemme installation af SSL og ekstremt hurtige opsætning, gør dem til et meget attraktivt valg for mange danskere, som gerne vil hurtigt i gang med en hjemmeside eller webshop.

En anden ting, der er super fedt, er at domænepriserne er de billigste på markedet, endda billigere end hvad DK-Hosmaster selv tager for dem i gebyrer..

Man er også lidt begrænset i forhold til hosts som NordicWay eller FastComet, som giver dig fuld adgang til en cPanel-opsætning, hvilket kan være bedre, hvis du skal lave komplekse sider hvor SSH-adgang og avancerede opsætningsmuligheder er et must.

Tilmeldingsprocessen hos Simply er relativt hurtig, og du kan have din side oppe på et par minutter, hvis alt går som det skal. Selvom Simplys tilmeldingsproces ikke imponerede mig lige så meget som tilmeldingsprocessen hos One.com, er de stadigvæk klart en af de bedste platforme til folk der ikke er helt trygge ved det tekniske aspekt af en hjemmeside. One.com virker også lidt mere distancerende end Simply, så hvis du vil have en mere personlig hostingoplevelse, så er Simply muligvis et bedre valg.

4.0

Funktioner

Nok funktioner til den gennemsnitlige bruger, men ikke helt nok til de tekniske nørder

Med Simplys billigste abonnement får du det du skal bruge for at lave en hjemmeside der fungerer og lidt til. Simply giver dig et gratis SSL-certifikat fra Let’s Encrypt, som er med til både at skabe tillid til dine kunder, men også dine leverandører. Hvis du har i tankerne at lave en webshop med WooCommerce og WordPress, giver det god mening at vælge en host med gratis SSL, da mange forbrugere foretrækker at handle på sikre webshops.

Simply har et étkliksinstallationsværktøj, så du nemt og hurtigt kan installere WordPress, uden at skulle uploade core-filerne gennem FTP eller manuelt gennem filadministrationsværktøjet. Og hvis du ikke er helt klar over hvilket domæne du vil have, kan du benytte Simplys Domæneninja, som hjælper dig med at se domæner der netop er blevet tilgængelige, efter den tidligere ejer ikke har betalt for det.

Simply.com – Fantastisk overblik over funktioner

Når du logger ind på dit kontrolpanel får du et hurtigt overblik over de forskellige funktioner, som du har adgang til gennem Simply. Du kan blandt andet hurtigt tilgå dine DNS-indstillinger, din MySQL-database og e-mailsektionen, som giver dig mulighed for at oprette nye e-mailadresse med dit eget domæne (f.eks. [email protected]).

Hvis du klikker på fanen “Website”, får du et hurtigt overblik over de forskellige funktioner du har adgang til, som relaterer sig til din hjemmeside. Disse opfatter blandt andet HTTPS-beskyttelse (dit gratis eller betalte SSL-certifikat) og SSH-adgang, som kan være nødvendigt, hvis du er ude i at udvikle en mere avanceret hjemmeside.

Simply.com – Hurtigt overblik over ressourcer

Selvom brugerfladen ikke er den mest moderne på markedet, har den de basale funktioner du skal bruge for at komme i gang med en hjemmeside. Simply skiftede for nyligt navn fra UnoEuro til Simply, og gennemgik på samme tidspunkt et stort designskift, som har gjort brugerfladen væsentligt pænere og mere brugervenlig.

Simply giver dig også automatiske sikkerhedskopier af hele din del af den delte server, så du kan genskabe alle data på serveren, og det er utrolig nemt. Man skal bare klikke “Genskab data” og vælge den dato og de elementer man vil gendanne, og vente til dataene er genskabt, hvilket normalt tager et par minutter.

Simply.com – Gratis backup med Simply.com

4.0

Nem at bruge

Ret intuitivt og let tilgængeligt, men er det moderne?

Med intuitive, moderne og automatiserede hosts som Hostinger, har markedet rykket sig, og det er nu ikke længere nok bare at have god service – hosts skal også være brugervenlige og innovative når det kommer til backend-systemer og administrationen af hjemmesider.

Da Simply hed UnoEuro, var systemet ikke forældet, men det var heller ikke på nogen måde moderne eller intuitivt. Efter skiftet til Simply, har virksomheden fået et mere moderne og intuitivt system, men det måler sig stadigvæk ikke med eksempelvis One.com og Hostinger, hvoraf One.com har en chatbot, som kan udføre faktiske handlinger for dig (hvilket er bedre end nogen af de store internationale udbydere).

Det er samtidig utrolig nemt at installere WordPress, eller ethvert andet af de mest kendte content management-systemer, såsom Drupal, Joomla eller Magento, gennem Simplys étkliksinstalleringsværktøj.

Simply.com – Hurtig installation af CMS

Når du har valgt det system du vil installere, skal du udfylde administratornavn, mail og adgangskode, og så er du faktisk klar med din hjemmeside. Det tog dog lidt tid at installere WordPress og komme i gang, og da jeg tilmeldte mig var der lidt problemer, fordi jeg brugte en VPN. Nogle af de andre hosts der er anmeldt på vores side har installations- og tilmeldingsprocesser, der i alt tager mindre end 5 minutter.

Sidste trin er at installere et SSL-certifikat, så din side vises som sikker. Selvom flere af de danske hostingvirksomheder vi har anmeldt gør dette automatisk, skal du hos Simply aktivt gå ind under HTTPS-beskyttelse under fanen “Website”, for at aktivere dit gratis SSL-certifikat. Dette er som oftest ikke nok til at det fungere på din WordPress-hjemmeside, og da jeg spurgte deres support til råds, fik jeg at vide at den bedste løsning var et tredjepartsplugin ved navn Really Simple SSL. Det er ikke optimalt, når andre sider automatisk sørger for at det virker for dig, uden at du skal kontakte supporten.

4.3

Præstation

Fine indlæsningshastigheder og perfekte oppetider

En af de vigtigste ting når du vælger din webhost er, at hosten har gode oppetider. Normalt siger jeg, at det er vigtigt at vælge en host, som forpligter sig selv til en bestemt oppetidsprocent gennem en SLA (Service Level Agreement), eller i det mindste gør det klart, at de er seriøse omkring deres oppetider, og at de har gode, stabile servere.

Jeg opsætter altid min hjemmeside, og sætter derefter min UptimeRobot-domæneovervågning op, så jeg kan spore oppetiden for min hjemmesiden over en tidsperiode (som jeg normalt sætter til minimum 14 dage, så jeg kan få et overblik over oppetiden).

Jeg kan trygt sige, at min oppetid hos Simply var ekstremt god, og at min side var oppe 100% af tiden under min testperiode. Det viser, at Simply ikke blot er en stor spiller udenpå, men også en forpligtende spiller, som giver kunderne det, de betaler for.

Simply.com – Fantastiske oppetider

Svartiderne for min side hos Simply, var også ekstremt gode og lå gennemsnitligt på 472,63 millisekunder, med kun ét meget stort peak, som muligvis har været under servervedligeholdelse eller lignende.

Jeg tester også altid mine hjemmesider hos nye hosts med GTMetrix, som viser mig forskellige målinger over sidens præstation og optimeringsniveau af serverne. Jeg får hurtigt et overblik over en sides score fra PageSpeed og YSlow, samt et overblik over den totale størrelse på siden, antallet af anmodninger og den fulde indlæsningstid.

Da jeg kørte min test for min side hos Simply, fandt jeg hurtigt ud af, at indlæsningstiden varierer lidt fra dag til dag, men generelt set fik jeg indlæsningstider på langt under 1,5 sekunder, og ofte helt ned til 0,7 sekunder. Det betyder, at når dine kunder besøger din side hos Simply, bliver din side vist inden for det første sekund, hvilket er ekstremt godt, da det holder dine kunder på din side, frem for konkurrentens.

Simply.com – Nogenlunde indlæsningstider til en god pris

Min score hos PageSpeed var på 85%, hvilket er helt perfekt, da den maksimale score jeg oplevede hos danske hosts var 88%. Det er altså relativt tæt på de bedste danske hosts rent optimeringsmæssigt, hvilket ofte er væsentligt dyrere end Simply.com. Derudover fik jeg en YSlow-score på 78%, hvilket ikke er helt tilfredsstillende, men stadigvæk i orden.

Jeg kan trygt sige, at hvis du vælger Simply.com, bliver du hverken skuffet over indlæsningstiderne eller serveroptimeringen

4.5

Support

Gode guides, hurtige svar, men ingen chat?

Selvom Simply ikke har så mange forskellige måder at yde support på, er min oplevelse, at de altid svarer hurtigt, professionelt og meget, meget uddybende (måske lidt for uddybende for den gængse bruger?).

Jeg udgav mig for ikke at vide noget om hverken SSL-certifikater eller WordPress, og sendte mine spørgsmål til Simplys support gennem deres eneste kontaktmulighed: supportsager. Hvis du vil have telefonsupport, skal du købe de dyrere abonnementer, hvilket jeg synes var lidt mærkeligt.

Simply.com – Ekstremt god support for pengene

Som du kan se, svarede de mig meget detaljeret, og jeg fik svar på alt hvad jeg spurgte om helt ned til de mindste detaljer. Han sendte endda et link til endnu mere uddybende artikler fra Simplys ofte stillede spørgsmål, som jeg kunne kigge igennem for at få en dybere forståelse.

Min erfaring var, at Simply svarede inden for et par timer, hvilket er helt fint taget abonnementets pris i betragtning. Jeg ville dog have elsket et chatsystem, ligesom One.com har, da det ofte giver bedre og hurtigere mulighed for hjælp, og ofte også giver et mere personligt touch på samtalerne med supportmedarbejderne.

4.9

Priser

Virkelig billig eller er der skjulte omkostninger?

Simply.com har kun årlige abonnementer, så hvis du kun skal bruge en hjemmeside i et par måneder, er der bedre og billigere løsninger på markedet, såsom Hostinger, FastComet eller cHosting. Et månedligt abonnement havde været rart, og der er ingen midlertidige domænenavne, så man skal købe eller overføre et domæne med det samme, og dér er Simply markedets billigste.

Vi ved alle, at DK-Hostmaster tager 50 kroner for årlig fornyelse, hvis du betaler domænegebyrerne direkte til DK-Hostmaster. Simply tager kun 45 kroner! De kræver dog, at du enten tilkøber en hostingpakke eller domæneadministrationspakken.

Når du betaler årligt, koster den mindste pakke ca. 180 DKK, hvilket er relativt billigt, men virksomheden har også et opstartsgebyr på 90 DKK, som gør at den reelle pris for en komplet løsning med domæne koster 315 DKK for det første år og ikke 180 DKK, som det kunne se ud til.

Virksomheden har kun 14 dages returret, så når du først har opsat alt og testet siden i mere end 14 dage, er der ingen vej tilbage. Men hvis man beder om sine penge tilbage inden de 14 dage er gået, er processen relativt smertefri. De prøver ikke at bestikke dig med rabatter eller billigere priser, men stiller selvfølgelig nogle spørgsmål, før du prøver at opsige din konto.

I modsætning til mange amerikanske hosts, er der ikke fyldt med mersalg i tilmeldingsprocessen, hvilket er meget rart. Man kan selvfølgelig tilkøbe flere forskellige ting, såsom særlige SSL-certifikater og mere plads, men man skal selv aktivt finde og købe disse “opgraderinger”.

Sammenligning

Hvordan klarer Simply.com sig sammenlignet med konkurrenterne?

HostingerSammenlignVores score4.9Sammenlign
InterServerSammenlignVores score4.8Sammenlign
SammenlignVores score4.4Sammenlign
DreamHostSammenlignVores score3.8Sammenlign

Simply.com-anmeldelse: Konklusionen

Fordele:

  • Gratis SSL-certifikat med alle pakker.
  • Nem og brugervenlig tilmelding.
  • Nem opsætning af WordPress.
  • Hurtigtsvarende support med uddybende svar.
  • God sektion med ofte stillede spørgsmål.
  • Rigtig gode oppetider.

Ulemper:

  • Middelmådige indlæsningstider.
  • Ingen chatsupport.
  • Kun årsbetaling.
  • Kræver tredjepartsplugins for SSL-certifikat.
Markus Christensen Markus Christensen
Markus er ekspert i web- og hjemmesidedesign, og har siden uddannet sig inden for marketing og design. Når han ikke designer hjemmesider, hjælper han små opstartsvirksomheder med at finde de bedste webløsninger.
Bruger anmeldelser
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af Simply.comdansk!
Skriv en anmeldelse
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg Simply.com
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'simply-com', this, true, ReturnPopup );"
View 1 reply
Vis %d svar
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
Simply.com Alternativer
One.com: Bedste alt-i-én-løsning
Vores score
4.7
Den mest komplette løsning
Læs anmeldelse
Hostinger: Bedste Ydeevne & Lav Pris
Vores score
4.9
Laveste pris på markedet for længere abonnementer
Læs anmeldelse
nordicway: Bedste budgetmulighed
Vores score
4.7
En af de mest overkommelige hostingløsninger i Danmark
Læs anmeldelse
FastComet: Bedst til folk i Asien
Vores score
4.6
Ekstremt pålidelig webhost
Læs anmeldelse
1644727
Bedste hastighed og oppetidimage

Fantastisk hosting til en Fantastisk pris

Få også et GRATIS domænenavn og en e-mail