Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

Sendinblue anmeldelse 2024: Nem at bruge, er det nok?

Ezequiel Bruni Ezequiel Bruni E-mail marketingekspert

Sendinblue er enkel og nem nok at bruge, og dens generøse gratis pakke giver dig ubegrænsede kontakter og giver dig mulighed for at sende op til 300 e-mails om dagen. Jeg kunne især godt lide automatiseringsværktøjerne, og muligheden for specialkodede e-mailskabeloner er altid velkommen.

Overblik

💯Gratis abonnementJa
💲Startpris$25.00
📄Antal skabeloner60+
⚙️AutomatiseringerJa
💬Live chat-supportNej
Delt Forhandler Dedikeret Cloud WordPress

Enkel og alligevel effektiv email marketing i teorien

Sendinblue sælger sig selv som en platform med alle de essentielle digitale markedsførings værktøjer du kunne ønske dig. I teorien, kan du sætte email og endda SMS-marketing kampagner op, automatisere en række ting og så lægge det helt væk, mens du fokuserer på rent faktisk at få ordrer og/eller at yde en service.

Altså, det er helt sikkert svært at argumentere imod den ide, men virker det rent faktisk? Kan du sætte dine email kampagner op, og så glemme alt om dem? Hvor gode er Sendinblue til at hjælpe dig med at håndtere din modtagerliste? Hvor gode er de til at holde spammere væk fra deres platform, og dermed sikre at dine emails kommer frem til dine kunder?

Jeg gik undercover for at finde ud af det, og meget mere. Og for at finde ud af om Sendinblue er det rigtige for dig, kære læser. Og ja… jeg havde lidt problemer.

For at være helt ærlig: Dette firma er så fast besluttede på at holde spammere væk fra platformen, at jeg rent faktisk havde problemer med at afprøve den, fordi jeg til at starte med ikke kunne få min konto ”verificeret”. Det fik jeg dog ordnet, og det var muligt for mig at gøre denne anmeldelse færdig, som en der tangere til en ægte professionel.

Jeg har dog gjort mit bedste. Og igen, det har været en slags #livetsomanmelder-dag

5.0

Funktioner

Sendinblue har et respektabelt sæt funktioner

Sendinblues funktioner lader til at dække de mest basale ting, du har brug for i en email marketing platform ved første øjekast. Jeg går i detaljer senere, selvfølgelig, men du kan forvente en tilforladelig skabelon editor, sortering og håndtering af kontakter, email automation, integration med sociale medier med mere.

Hvis du er ny i email marketing gamet, så har Sendinblue det meste af det du behøver for at komme i gang. Det er ikke den mest funktionsspækkede marketingplatform derude, men den gør, hvad den skal. Ingen tvivl om det.

Altså, nogle spørgsmål såsom: ”Funktionerne er der, men kan de bruges til noget?”, Men hey, det er det vi er her for. Lad os starte med at se hvordan dine kampagner rent faktisk kommer til at se ud.

Email kampagner, skabeloner og personlig tilpasning

Så det antal email du rent faktisk kan sende kommer an på den pakke du betaler for. Der er dog ikke nogen begrænsning på størrelsen af din kontaktliste. Bare sørg for at din pakke dækker, alle der har tilmeldt sig mindst to-tre emails på en måned, og så er du klar.

Den månedlige begrænsning kan være på alt fra 10.000 emails op til en million, og en masse derimellem med varierende priser, alt efter hvor mange emails du rent faktisk har brug for at sende.

Hvis du virkelig har brug for at sende mere end en million emails på en måned, kan du kontakte Sendinblue omkring deres enterprisepakker, men det ville jeg ikke gøre. Alle virksomheder der har brug for at sende emails i den dur, kan lige så godt have deres egne servere og hoste deres egen email platform.

Du kan også udgive dine kampagner via sms samtidig. Hvis du synes dine kunder absolut skal se dine seneste tilbud i deres sms-beskeder, er dette funktionen for dig. (Personligt er jeg ikke fan af at få disse beskeder, men det kommer an på dine kunder)

Du kan også dele hvilken som helst kampagne via sociale medier. Men jeg kan ikke finde en måde at dele kampagnen samtidig med at du sender den til din modtagerliste. Du er nødt til manuelt at finde en kampagne, du allerede har sendt, klikke dig gennem en menu, og kan du dele den via de sociale medier. For at være ærlig, så er det et ekstra skridt, der ikke burde være der.

Men nu er spørgsmålet: Hvordan kommer dine emails rent faktisk til at se ud? Kan du få dem til at passe til dit brand og din stil, hvis du har en? Svarene til de spørgsmål er henholdsvis ”ikke så ringe” og ” højst sandsynligt”.

Du kan vælge en af 3 måder at lave en email kampagne på:

  • Drag and drop editoren – Dette gør det muligt for dig at tilføje enkle visuelle layouts, og du kan se hvad læseren ser.
  • Rich text editoren – Det er som word, men meget mere enkelt. Det er højst sandsynligt bedst for de nyhedsbreve med lidt mere tekst.
  • Specielle koder – Du kan lave din egen HTML emailskabelon, eller du kan få en til at lave den for dig og importere den til Sendinblue. Denne mulighed giver dig mest kreativ kontrol, men det er også næsten den mest komplicerede måde at gøre det på.

Tilbage til drag and drop editoren (som er den, de fleste nok bruger). Der er 60+ skabeloner, du kan begynde med, eller du kan lave en fra bunden, hvis du vil. Skabelonerne er en blanding af moderne/minimalistiske designs, hvor nogle er lidt mere dynamiske og farverige end andre. De er inddelt i kategorier som ”Nyhedsbrev”, ”salg”, ”højtider” med mere.

1-Sendindblue translation [DA]4133
De forskellige designs er måske en smule generelle, men det er normalt for en email.

Alle skabelonerne er responsive og mobiloptimerede, så dine smartphoneelskende kunder er dækket ind. Hvis vi antager, at der er flere smartphones end laptops og desktops derude i disse tider, er det en essentiel funktion. En anden essentiel funktion, er om skabelonerne understøtter right-to-left sprog som arabisk, hebraisk eller kurdisk.

Der er ikke noget lager med billeder. Altså, der er ikke noget billede bibliotek, du kan vælge fra. Der er dog nogle standardbilleder i skabelonerne, men det er helt sikkert meningen, at du skal erstatte dem med dine egne billeder.

Editoren er i sig selv ret enkel med en brugerflade, der er nem t forstå. Du kan indsætte indhold i forskellige layouts, lave billede gallerier og sådan noget. Funktionaliteten er begrænset til, hvad du kan vise i en email, og det er ikke særlige meget for at være ærlig. Så drag and drop editoren gør lige præcis, hvad det er meningen, den skal gøre med lidt ekstra krøller på toppen.

1-Sendindblue translation [DA]4133
Den er enkel men funktionel. Jeg kunne ikke bede om mere.

Der hvor det bliver imponerende (på en måde) er med den personlige tilpasning og and/if visningen. Hvad er nu det?

Personlig tilpasning er nemt nok. I bund og grund kan du komme variabler ind i dit indhold, såsom det første eller sidste navn på dine kontakter. Det er sådan virksomheder sender tusinder af emails, og alle ser deres faktiske navn i indholdet. Så i stedet for ”Kære værdsatte kunder, hvis navn vi ikke kender”, får du ”Hey Jerry! Kom og køb vores ting”

Altså det er sådan jeg ville skrive det, og det er derfor, de ikke har gjort mig til chef for marketing afdelingen.

And/if visning konceptet minder om det. Lad os sige du har kunder i Denver, Colorado, og nogle i Guadalajara, Mexico, for sådan er livet jo så finurligt ind imellem. Hvis dine kontakter sorteres efter lokation (og det er noget du helt sikkert kan gøre, ved at arbejde lidt for det), så kan du tilføje indhold i din email kampagne, der rent faktisk ændrer sig afhængigt af din læsers lokation. Så dine Denver-kunder kan se tilbud i Denver, og dine Guadalajara kunder ser tilbud, der passer til dem.

Du kan også ændre indholdet baseret på andre faktorer, såsom hvor lang tid siden det er, siden dine læsere har åbnet dine marketing emails eller klikket sig ind på din hjemmeside. Denne funktion kommer dog an på hvor detaljeret, dine email lister er. Jo mere information du har, jo bedre.

Du kan også lave to forskellige versioner af hver kampagne, for at se hvilket indhold, email layout og emnelinjer der virker bedst. Det kaldes A/B test, og det gør det i bund og grund muligt at sende to forskellige versioner af din kampagne på samme tid. Nogle på dine modtagerlister får ”version A”, og den anden får ”version B”.

Derefter kan du tjekke analyseafsnittet for din kampagne for at se, hvilke der klarede sig bedst, hvilken der blev åbnet mest, og hvor mange der klikkede sig videre til dine hjemmeside eller udsalg i hver af de versioner af emailen, og så videre. Men A/B test funktionen kræver en premium pakke eller en betalt tilføjelse til Lite Pakken.

Når alt kommer til alt, så tog det mig ikke lang tid at finde ud af, hvordan systemet virkede. Jeg mener, der er stadig mere at lære, men brugerfladen er ikke vildt kompliceret at bruge.

Hvis du er helt ny i det hele, så har Sendinblue et ret gennemført hjælpecenter og masser af tutorials på deres blog, som jeg synes er virkelig hjælpsomme. Det jeg ikke kunne finde begravet i arkiverne, fandt jeg ud af ved at spørge kundeservice.

Det kommer jeg til senere i kundeservice afsnittet.

Modtagerlister og segmentering

Det er nemt nok at importere kontakter, heldigvis. Du kan importere alle de filtyper, der er standard for kontakter inkl. .csv filer, .xls(x) filer og komma separerede tekstfiler. Hvis du allerede har en emailservice eller en bunke adresser i et spreadsheet, kan du importere din liste med adresser i mindst et af de formater.

Naturligvis, kan den fil du vælger også inkludere dine kontakts navn, fysiske adresser, telefonnumre, den dato de tilmeldte sig, og andre detaljer du vil have. Det hele gemt i en tabelagtig database. Sendinblue parser det hele og inkluderer al informationen som søgbar data, der kan sorteres.

Du kan også kopiere og indsætte informationerne direkte fra en hvilken som helst XLS fil – Det er så Microsoft Excel – og så vil Sendinblue udføre den samme data-parse-magi.

Hvis du gerne vil importere adresser, der alle sammen er i den samme fil, men tilføje forskellige adresser til forskellige lister, så skal du bare kopiere og indsætte de adresser, du vil have. Skyld og gentag. Ahr… kopier/indsæt. Det er derfor digitale medarbejdere, har noget at lave.

Jeg laver bare sjov. For det meste.

Anyway, du kan også lave en webformular og indsætte den på en hvilken som helst side, du gerne vil indsamle email adresser fra. Du ved, den klassiske nyhedsbrev tilmeldingsformular, ideelt set ikke placeret i en pop-op.

Alle de adresser, du importerer, kan tilføjes specifikke kontaktlister eller endda blive blacklistet. Det bruges helt specifikt til at håndtere folk, der har afmeldt sig. Og husk, at du mange steder rent lovgivningsmæssigt har brug for en måde, folk kan afmelde sig fra dine emails på. Sendinblue har gudskelov som standard et ”afmeld nyhedsbrev”-link i alle emails. Det lyder måske skidt, men tro mig. Det vil du vil gerne have af lovgivningsmæssige årsager.

Og af moralske årsager. Det burde ikke være nødvendigt at sige det, men spam uden samtykke er dårligt.

Når nu vi taler om det, al import af email adresser, kræver at du lover (med fare for at din konto bliver lukket og mulige lovgivningsmæssige lussinger) at alle dem, du har tilføjet, har givet samtykke til, at deres email er på listen. Der er ikke noget, der forhindrer dig i at lyve om det, men hvis du vil beholde din konto, så foreslår jeg, at du ikke gør det.

Så snart dine kontakter er importeret, er det tid til at sortere og håndtere dem, når du kører dine email kampagner. Nuvel, der er 4 hovedaspekter i at håndtere dine email lister:

  • Listemuligheder
  • Segmentering
  • Listehygiejne
  • Blokeringslister/blacklist

Lad os lige gå dem hurtigt igennem, og se hvordan Sendinblue håndterer det:

Listemuligheder er bare: de muligheder du har for at sortere/liste de emailadresser, du har indsamlet. Normalt kan du hurtigt og nemt sortere dem efter navn, IP-adresser, tilmeldingsdato med mere. Med Sendinblue inkluderer helt specifikt al den information, du giver dem og kun den information, du giver dem. Hvis du importerer en bunke adresse uden at have tilføjet en IP-adresse til hver enkelt, så kan du ikke søge på IP-adressen.

Note: IP-adresser bliver ikke automatisk indsamlet gennem formularer. Du er nødt til at finde en måde at gøre det manuelt, eller få en udvikler til at redigere i formularen.

Generelt udleder den meget lidt information. Det er fantastisk for præcision, men ikke så godt for bekvemmelighed. Som udgangspunkt kan du kun sortere dine kontakter efter den dato de blev tilmeldt, emailadressen, SMS-nummer, den dato kontakten sidst blev ændret, og for/efternavn. Og uploader du kun rå email adresser, som jeg gjorde? Så har du kun emailadresse- og dato for tilmeldingsfelterne at arbejde med.

Segmentering er når du sorterer dine kontakter efter mere avancerede betingelser. Lad os sige at du har en email kampagne, der reklamerer for en dyrlægeskole. Hvem elsker ikke at hjælpe hundehvalpe i nød? Du sender et ton emails, og dit analyseafsnit siger det går godt. Fantastisk! Men hvem skal have opfølgende emails?

Det er her, segmentering kommer ind i billedet: Dette er en funktion, der gør det muligt for dig at sortere kontakter efter, hvordan de har interageret (eller ikke har interageret) med de emails, du har sendt ud såvel som andre kriterier. Du kunne indstille et filter (altså et segment) til kontakter, der har åbnet dine emails, og følge op på dem.

Eller du kunne indstille et filter for de kontakter, der rent faktisk har åbnet dine emails og klikket sig videre gennem de links, der var i emailen. Du kan endda lave et filter for kontakter, der hedder Gary til fornavn, hvis du gerne vil være så specifik.

Sendinblue håndterer segmentering gennem deres avancerede søgeformular. Når du har lavet en meget specificeret søgning med mange kriterier (læs: ledt efter kontakter der hedder Gary, der har åbnet mine emails), kan du gemme de parametre som et filter

1-Sendindblue translation [DA]4133
Det er en slags one-size-fits-all søgeløsning.

Så snart du har filtreret resultaterne, kan du altid vælge de omtalte kontakter og lave en ny liste med dem. Den liste kan automatisk opdatere sig selv baseret på dine søgekriterier, så vær sikker på, at du sætter kryds i det felt der hedder ”Dynamisk liste”. Så har du altid en opdateret liste med Garryer, der kan lide dine emails.

Listehygiejnefunktioner er lavet til at hjælpe dig med at finde brugere, der har interageret med dine emails og som evt. har klikket på de links, der er i den og adskille dem fra dem, der bare ikke virker interesseret i det, du har at tilbyde. Hos Sendinblue findes denne funktion på samme måde som det avancerede søgefilter, jeg har nævn ovenover.

Brug denne funktion til at fokusere på dem der interagerer med dine emails, fordi der er mange, der ikke gør.

Blokeringslister er lister med kontakter, du ikke vil sende emails til, i det mindste i et stykke tid eller i den nuværende kampagne. Du er nødt til at vælge disse kontakter manuelt eller søge efter dem med filtre og segmentering, men du kan lave en blokeringsliste (også kaldet ”exclusion lists” hos Sendinblue)

Når det kommer til at fjerne nogen permanent eller blackliste dem, kan du selvfølgelig få dem til at afmelde sig sel, til at starte med. Derefter kan du tilføje individuelle adresser for at blokere dem manuelt og endda uploade hele lister med kontakter for at undgå at sende dem mails (for eksempel en liste med folk der har afmeldt sig fra din tidligere service).

Til sidst, kan du blackliste et helt domænenavn, hvis du vil. Det er anvendeligt, hvis du vil være sikker på, at der ikke kommer nogen af dine marketingemails til dine egne mailservere. Eller du ved, enhver domæneejer der siger, de ikke vil have de emails.

Landing pages

Sendinblue inkluderer en landing page builder, som kan være god til at reklamere for specifikke tjenester eller produkter (og specielle tilbud), i stedet for alle dine tjenester eller produkter. For at være helt ærlig, så er dette en funktion, jeg ikke fik afprøvet ordentligt, fordi den er låst til den ret dyre premium pakke. Når det så er sagt, her er hvad, jeg kunne finde frem til:

Skabelonerne minder om emailskabelonerne når det kommer til minimalisme, de er mobiloptimerede, og der er en håndfuld at vælge imellem. De eksempler jeg kunne finde, ser gode ud.

1-Sendindblue translation [DA]4133
Som før nævnt, dette billede. Med tak til Sendinblue’s hjemmeside.

Du kan, selvfølgelig, bygge dit eget design halvt fra bunden, hvis du gerne vil, ved at bruge designede layouts og felter med indhold i en drag and drop editor. Du kan også lave mere end en side og kæde dem sammen for at lave en før-tilmelding eller rekrutteringsoplevelse for brugeren. Og ja, du kan bruge disse landingpages til at få folk til at tilmelde sig dine emails.

Du kan også forbinde disse landingpages til et domænenavn, du allerede har købt, hvilket betyder, at de vil se ud som om, de kommer fra en del af dine hjemmeside. Du kan lave mellem 5 og 20 landingpages med premium pakken (i alt afhængigt af hvor meget du betaler) og mere end 20 med enterprise pakken.

Automation

Og nu er vi kommet til automation funktionerne. Altså, der er en masse fede ting, du kan gøre med automations. Det gør det mindre stressende at sende emails og følge op på hundrede- eller tusindvis af modtagere. Lad os tage et eksempel:

Du har en veterinærskole. Der er 500 mennesker, der har tilmeldt dig dine ugentlige billeder af hundehvalpe, og det er kun nogenlunde godt. Du får et lead i ny og næ men heller ikke mere. Nu har din chef fortalt dig, at skolen giver rabat ved indskrivning på 4 forskellige tidspunkter om året. Det er et godt tilbud ikke? Så sender du bare en meddelelse til alle dine….

Nej, glem den forfærdelige ide. Hvis du bare begynder at sende dem andre ting end billeder af hundehvalpe, vil dine læsere blive irriterede. Hvis de bliver ved med at slette dine emails (eller endnu være markerer dem som spam), ryger dit digitale ry direkte i skraldespanden.

Så du opretter et automatisk workflow. I dette workflow får dine 500 modtagere på hundehvalpelisten en besked med den seneste runde af hvalpebilleder Den siger: Der kommer rabatter på indskrivning i år. Tilmeld dig vores tilbudsnyhedsbev, og find ud af hvornår!” Denne besked går ind under alle bunker af hundehvalpebilleder, fin og ikke truende, med link til mere information.

Det link fører så læseren til en landingpage, som fortæller dem mere om tilbuds emaillisten. Hvis de tilmelder sig, så bliver deres adresse kopieret over til tilbudslisten, og der bliver automatisk sendt en bekræftelsesemail der siger, ja, de kan se de seneste tilbud, når de er klar.

Og lige der, har du et marketingworkflow, som du kan indstille og så bare lade køre af sig selv.

Automationværktøjet er simpelt nok at bruge. Du skal bare samle den række af begivenheder, som du vil have til at ske i et diagram. Du kan bruge flere indgangspunkter til enkelte workflows (f.eks. kan du føre folk til dit tilbuds landingpage via flere forskellige email-lister og SMS-kampagner), for at få mange brugere gennem den samme proces.

1-Sendindblue translation [DA]4133
Det her vil være vildt sjovt for alle, der kan lide diagrammer/procespanlægning.

Automationsværktøjet fås med tre skabeloner, du kan begynde med, inklusiv:

  • Velkomstbesked – Dette gør lige, hvad der står. Når en bruger tilmelder sig din mailingliste, får de automatisk en velkomstbesked, der takker dem for tilmeldingen.
  • Abanoned Cart– God til at få potentielle kunder til at vende tilbage og afslutte det, de startede. Eller i det mindste se sig omkring i din netbutik.
  • Jubilæumsdato – Har en læser haft fødselsdag for nylig? Brug dette workflow til at sende en automatisk besked for at ønske dem tillykke. Men måske skal du holde dig fra at indsætte deres faktiske alder i beskeden.

Du kan også bruge disse workflows til at ændre kontaktinformation. Du kan for eksempel bruge dem til at opdatere en kontakts e-mail, fysiske adresse eller enhver anden form for information, du kan komme i tanke om. Du kan også bruge disse workflows til for eksempel at markere en bruger som interesseret i et bestemt produkt. Du kan derefter sende flere e-mails om det specifikke produkt.

Ekstra funktioner

Du finder alle de ekstra (dvs. ikke-kerne) funktioner på App-siden, og de fleste af disse apps er gratis for alle at bruge, selv i den ellers begrænsede gratis pakke. Apps indeholder nogle funktioner, du ville tro var kernefunktioner, såsom sms-kampagner og landingpages. Men nej, de er adskilte. (Og husk, du skal betale ekstra for landingpage-appen.)

Andre ekstra funktioner omfatter indbakken, som du kan bruge til at læse svar på de e-mails, du sender. Så ja, du kan bruge Sendinblue som en virksomheds-email-udbyder og ikke kun en e-mail-marketingplatform. Så er der ekstra apps til Facebook-annoncer, livechat (til din hjemmeside) og software til styring af kunderelationer (CRM), der kan hjælpe dig med at spore … ja … relationer med kunder.

Alt i alt er Sendinblue’s funktioner solide. Den har det væsentlige, og den er nem at bruge. Ikke meget at klage over, egentlig.

4.6

Leveringsevne

Dine e-mails vil (sandsynligvis) komme derhen, hvor de skal

E-mail-platforme er forståeligt nok på vagt over for spam og skadelige e-mails, så de implementerer en række funktioner, der er lavet til at forhindre spam. Hvis du vil sende dine marketing-e-mails, er der nogle trin, du skal igennem hos i din e-mail-marketingplatform.

Der er tests, der fortæller dig, hvilken “deliverability rate” du skal regne med i en platform, og de smider om sig med lige så mange procenter(f.eks. “Udbyder X har en deliverability på 43 %”) som en politiker før valgdag. Men desværre er der for mange faktorer i spil til, at disse tal er pålidelige. Som i overhovedet.

Hvad vi i stedet gør, er at tjekke nogle simple funktioner og bedste praksis, der alt sammen bidrager til at skabe en pålidelig email platform. Jo flere af disse funktioner de har, jo mere sandsynligt er det, at din email ikke ender i spamfiltret. Vi tjekker ting som:

DKIM-godkendelse: DKIM-godkendelse er en måde at beskytte email på, når den er på vej og stadig krypteret. Det betyder, at når en bruger får en email fra dit domæne, så kan de (og deres email udbyder) stole på, at den email virkelig er fra dig.

Sendinblue har DKIM-godkendelse, samt en simpel vejledning om, hvordan det konfigureres. Jeg kan ikke bede om mere.

1-Sendindblue translation [DA]4133

En stærk anti-spam politik: Kort sagt, hvis din e-mail kommer fra de samme servere som folk, der tilbyder produkter med lav kvalitet, svindel eller malware, ser dine e-mails dårlige ud. Det er derfor Sendinblue bruger manuel (som i menneskelig) verifikation af alle nye kunder og deres konti, før de kan sende e-mails.

Derfor kunne jeg ikke blive verificeret. Selv efter at jeg havde svaret på et spørgeskema, angivet min hjemmesides URL og generelt gav gode grunde til, hvorfor jeg i det mindste skulle have lov til at sende et par test-e-mails, fik jeg intet. Det er imponerende så vel som irriterende for mig.

Ulempen: Jeg tog en liste over kendte spam-/junkmail-adresser og føjede dem til min kontaktliste. Masser af e-mail-marketingplatforme har filtre for at forhindre, at disse dårlige e-mail-adresser overhovedet bliver uploadet, men Sendinblue kom ikke engang med en advarsel. Det er … ikke ideelt, men ikke altafgørende som sådan.

Affiliate marketing politik: Nogle platforme leger ikke så godt sammen med affiliate marketing-programmer og vil gå så langt som blokere e-mailkampagner fra folk, der slutter sig til dem. Sendinblue burde fungere fint med affiliate marketing.

Dedikerede/private IP-adresser: At have en dedikeret IP-adresse til dine e-mail-servere kan hjælpe med at skabe tillid for store teknologivirksomheder. Ser du, specifikke IP-adresser mister ”tillid” når spammere bruger dem, og hvis dine emails kommer fra en adresse, som bliver brugt til at sende spam, så kommer dine emails ikke igennem. Det er bedst at have din egen.

Dedikerede IP-adresser SKAL købes separat hos Sendinblue, men de er tilgængelige, når du gerne vil have en.

Alt i alt jeg sige, at Sendinblue har etableret sig som en rimelig troværdig spiller inden for e-mail marketing. Der er plads til forbedringer (især med e-mailadressefiltre), men der er meget lidt, man rent faktisk skal bekymre sig om, synes jeg.

4.5

Analyseværktøjer & rapportering

Analysedelen er mere end brugbar

Statistik er så vigtig i markedsføring. Statistik fortæller dig, hvilket indhold der virker, og hvad der ikke gør. Den fortæller dig, hvilke designs folk bedst kan lide, og hvilke de ikke reagerer godt på. Tal sætter rammen omkring historien i din markedsføring, og hvem der køber dine ting.

Tal giver dig hele billedet, vel at mærke. Du har stadig brug for, at folk tolker dem korrekt, men de er vigtige.

Så ja, Sendinblue har en simpel indbygget analysemenu, der giver dig et øjeblikkeligt billede af, hvad der foregår. Den kan fortælle dig, hvor mange e-mails du har sendt, hvor mange personer der har åbnet dem eller klikket på linkene i dem. Den fortæller dig også, hvor mange personer der har afmeldt eller engageret sig ved at svare dig.

Det er ikke meget, men ved at betale for Premium-pakken får du adgang til mere detaljerede analyser.

1-Sendindblue translation [DA]4133
Sendinblue giver dig nok information til at komme i gang. 

Den virkelige guldgrube er de mere detaljerede rapporter for individuelle kampagner. Du kan få tidslinjer og tendenser for åbnede e-mails, klik, konverteringer, tid til at klikke med mere. Du kan se statistikkerne sorteret efter, hvilke lister dine kontakter er på, og du kan endda se, hvilke links i din e-mail, der blev klikket mere på.

1-Sendindblue translation [DA]4133
De detaljerede rapporter er helt fantastiske.

Og vigtigst af alt kan du se, hvilke kontakter der åbnede dine e-mails og hvilke links de klikkede på. Derfra kan du sortere dem, som du vil … afhængig af de oplysninger, du har om hver kontaktperson.

Hvis du vil have mere avancerede statistikker gratis, kan du integrere Google analytics med dine e-mail-kampagner. Okay, ikke alle kan lide Google Analytics i disse dage, men muligheden er der.

4.5

Support

Sendinblues support er anstændig, selv i gratis pakken

Nå, men der er to måder at kontakte support på. Du kan bruge en af de to kontaktformularer (dem finder du på kontaktsiden og i en pop-up i Hjælpecenteret) til at sende en e-mail til teamet. Hvis du har punget ud og købt Premium-pakken, kan du også ringe til telefonsupportteamet.

Mig? Jeg holdt mig til e-mail af budgetmæssige årsager. Den er tilgængelig 24/7, og jeg fik alle svar inden for cirka 5 timer. Men husk, at jeg sendte mine spørgsmål sent om aftenen, Mexico City-tid, så det er helt okay, så længe det ikke er en nødsituation.

Først sendte jeg en mail via popup-formularen og spurgte, om det var muligt at blokere et helt domæne. Som tidligere nævnt er det fuldt ud muligt.

1-Sendindblue translation [DA]4133
Sendinblues e-mail-designer tror ikke på brede tekstlinjer.

Derefter sendte jeg endnu en e-mail via kontaktsiden og spurgte om de betalte pakker. Jeg ville gerne vide, om “10.000 e-mails” var antallet af e-mails, jeg kunne sende på én gang eller på en hel måned? Jep, de anførte tal i hver pakke er om måneden.

1-Sendindblue translation [DA]4133
Et enkelt, kortfattet svar. Elsker det.

Til sidst spurgte jeg, om der var understøttelse af RTL-sprog. Som tidligere nævnt, er der. Yay!

1-Sendindblue translation [DA]4133
Der var ingen oplysninger om dette i hjælpecentret, som jeg kunne finde.
4.5

Priser

Sendinblue er ikke den billigste, men det er i orden

Gratis pakken er ikke noget at fnyse af, hvis du har relativt få kunder. Du kan sende 300 e-mails om dagen med et lille Sendinblue-logo i bunden og et par andre begrænsninger. Lad mig være helt ærlig; gratis pakken er beregnet til at afprøve tjenesten, men det er en ret omfattende pakke. Der er mere, end de fleste gratis pakker giver dig.

I Lite-pakken kan du sende mellem 10.000 og 100.000 e-mails om måneden, afhængigt af hvor meget du betaler. Ja, priserne per pakke varierer afhængigt af, hvor mange e-mails du vil sende. Denne pakke – som starter ved $25.00 dollars pr. måned – fjerner den daglige afsendelsesgrænse, og du kan betale lidt ekstra for at fjerne logoet og få A/B-tests og mere avancerede statistikker.

Premium-pakken koster dig en del mere, men den giver dig adgang til landing pages, automations og flere brugerkonti, så du kan have et team til at styre din e-mail-marketing. Og hvis du har råd til flere marketingfolk, har du sandsynligvis råd til Premium-pakken.

Hvis du har tid, har vi givet Sendinblues prispakker en grundig gennemgang og anbefalet dem, vi synes er værd at tilmelde sig.

Alt i alt er priserne ikke forfærdelige, selvom du vil få mere værdi for pengene med GetResponse.

Der er heller ingen pengene-tilbage-garanti overhovedet, undtagen i tilfælde af tekniske fejl. Brug den gratis prøveperiode, og sørg for, at du kan lide Sendinblue, før du forpligter dig. Hvis du beslutter dig for at oprette dig, kan du betale via større kreditkort og PayPal.

Sendinblue-anmeldelse: Konklusionen

Sendinblue er anstændigt nok, og jeg havde kun få ting at klage over. Der var ikke så meget der blæste mig (eller andre) omkuld. Det er en brugbar tjeneste, der gør et godt stykke arbejde med at levere dine e-mails til andres servere. Jeg kunne dog godt lide automationværktøjerne. Og muligheden for specialkodede e-mail-skabeloner er altid velkommen.

Helt ærligt, så du får alle de samme funktioner (og mere) til en bedre pris hos tjenester som GetResponse.

FAQ

Er Sendinblue den bedste e-mail-marketingplatform?

For mine penge er Sendinblue en af de bedste e-mail-marketingtjenester der findes til små virksomheder, især nystartede virksomheder eller alle, der er nye inden for e-mail-marketing. Kombinationen af en fremragende gratis pakke til at komme i gang med, ubegrænsede kontakter på alle niveauer, fremragende brugervenlighed og en anstændig række funktioner gør det ligetil for alle at komme i gang. Men det giver også plads til udvikling af dine marketingstrategier, efterhånden som du vokser.

Jeg vil dog anbefale at undersøge så mange tjenester som muligt for at sikre, at du får den, der passer til dine behov – GetResponse tilbyder en konkurrencedygtig service til lidt færre penge, hvis du ser bort fra gratis pakken.

Hvem er bedst: Mailchimp eller Sendinblue?

Sendinblue får min stemme hver gang. Ikke alene afhænger prisen af antallet af e-mails, du sender i stedet for størrelsen af din kontaktliste, (det giver meget mere værdi for en voksende virksomhed), Sendinblue tilbyder mere sofistikerede automations, en overlegen e-mail-editor med meget mere plads til at tilpasse skabeloner og bedre kundesupport – og du får ikke noget bedre end en gratis pakke.

Er Sendinblue gratis?

Sendinblue tilbyder en fremragende gratis pakke, som lader dig gøre alle de ting, du kan ønske dig af en e-mail marketingtjeneste, inklusiv opbygning og analyse af kampagner. I modsætning til en gratis prøveperiode kan du bruge gratispakken, så længe du ønsker. Det giver dig også mulighed for at have et ubegrænset antal kontakter, hvor hovedbegrænsningen er, at du maksimalt kan sende 300 e-mails om dagen.
Ezequiel Bruni Ezequiel Bruni
Ezequiel Bruni er canadisk af afstamning, mexicansk ved lov og identificerer sig selv som en komplet nørd. Han har været aktiv som web- og oplevelsesdesigner on/off, siden han var teenager, og elsker at dele ud af nyttig nybegynderråd, som han ville ønske, han selv havde fået, da han startede ud. Derudover elsker han videospil, tacos, open source software, videospil, sci-fi og fantasy i alle afskygninger og videospil. Omvendt elsker han ikke at skrive i tredje person…
2.0
Bruger anmeldelser
Baseret på 6 anmeldelser i 4 sprog
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af Sendinbluedansk!
Brugeranmeldelser verificeres ikke
Skriv en anmeldelse
Læs brugeranmeldelser på andre sprog
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg Sendinblue
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'sendinblue', this, true );"
View 1 reply
Vis %d svar
Disappointment

I paid for 10,000 emails and 500 were sent in the first campaign. 0 sent to the second campaign. In the third campaign 1 sent. Not worth the money, very weak I do not recommend Sendinblue, if you have a problem you receive evasive answers. Very dissatisfied

avatar
anonymus, Rumænien
25 November 2020
1

... was your list opt-in? I can't see a reason why would your campaign be stopped unless unsubscription rate was too high.

avatar
anonymus , Frankrig
03 December 2020

Thank you for your feedback. My name is Dulé and I work at Sendinblue. We would love to get in touch with you to better follow up with your case. Based on your feedback, I know you’ve already had a frustrating experience, for which I sincerely apologize. ...if you're up for it, you can write an email to [email protected]

avatar
Dulé , Frankrig
03 December 2020
The best email marketing service I have used so far

Sendinblue service is amazing and provides everything we need for creating responsive email campaigns. The reporting and analytical tools are awesome and this will help us to provide a better service to our clients and gain more business for our company.

avatar
Lillie, Frankrig
22 April 2020
5
Signed up for the free plan

I did a lot of research before moving my email list. I send one email a month- that's 12 emails in a year, so low cost is my priority. Sendinblue did a great job reaching out at set up to make sure I got going, but imagine my surprise when I found out I can send only 300 emails in a day! That means it will take me a whole week (300 each day) to send out a monthly email to my list of 1600. What a hassle!

avatar
Unhappy Customer, USA
10 Juli 2019
3
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
Sendinblue Alternativer
ActiveCampaign: Mest værdi for pengene
Vores score
4.8
Pakker fyldt med funktioner
Læs anmeldelse
GetResponse: Bedst til virksomheder i vækst
Vores score
4.5
God løsning for mindre virksomheder
Læs anmeldelse
Benchmark: Enkel, kraftfuld og til at betale
Vores score
4.4
Enkelt og solidt værktøj for begyndere
Læs anmeldelse
AWeber: Den mest fleksible email editor
Vores score
4.6
Service på højt niveau med mange års erfaring
Læs anmeldelse
959300
Bedste leveringsevneimage

Konvertér dine kundeemner til salg 

Vælg mellem hundredvis af e-mailskabeloner og oprette effektive kampagner.