1. Website Planet
  2. >
  3. Blog
  4. >
  5. Sådan opretter du en ny konto med iPage

Sådan opretter du en ny konto med iPage

Hendrik Human Hendrik HumanWebhostingekspert
Selvom de ikke er lige så kendte som de “store drenge”, eksempelvis InMotion Hosting og GoDaddy, er iPage ikke en nytilkommer på hostingscenen. iPage tilbyder en god blanding af hostingprodukter tiltænkt primært kunder, der er relativt uerfarne på området. Derfor havde jeg selvfølgelig forventet en super simpel introduktion til hosting uden intimiderende eller forvirrende elementer. Lad os se, om min oplevelse matchede min forventning.

Men lad os starte fra begyndelsen. Hvis du tænker, at dette måske er den rette host for dig, så anbefaler jeg, at du læser hele min iPage anmeldelse, før jeg følger dig igennem oprettelsesprocessen. Glem ikke at komme tilbage hertil, når du er færdig.

Er du her stadig? Godt, for nu er det tid til at gennemgå alle de positive såvel som negative sider ved at oprette en ny konto hos iPage.

Opret en ny konto

Først skal du vælge, hvilken plan du kunne tænke dig, hvilket i mit tilfælde var nemt, eftersom de kun tilbyder to WordPress-planer. Jeg valgte den ”anbefalede” WP Essentiel plan frem for WP Starter abonnementet.

Som det altid er med sådan noget hosting-oprettelse, starter man med at specificere, hvorvidt man ønsker at købe et nyt domæne eller overføre et eksisterende. Den simple brugerflade gør det nemt at søge efter og tilføje sit ønskede domæne, og det er klokkeklart, at domænet ikke koster noget:

How to Create a New Account with iPage-image1

Næste skridt er at vælge din abonnementslængde – fra en måned til tre år. Bemærk, at tre-års-planen er valgt som udgangspunkt. Måske er det også det bedste valg for dig med alle 36 måneder, eftersom deres 30-dages returpolitik alligevel har dig dækket ind, hvis det skulle vise sig ikke at fungere i løbet af den første måned. Men jeg valgte den mindst mulige abonnementslængde:

How to Create a New Account with iPage-image2

Nu kan du tilpasse din hostingplan ved at tilføje ekstrafunktioner. Selvom jeg ikke er den store fan af tilkøb, kan jeg godt lide, at iPage placerer alle dine muligheder på én side frem for at drysse dem omkring i løbet af oprettelsesprocessen. På nuværende tidspunkt bliver dit gratis Let’s Encrypt SSL certifikat og domæneprivatliv (som er pålagt et gebyr) automatisk føjet til din kurv, men alle andre muligheder skal du manuelt vælge, hvis du vil have dem. Visse tilkøb – såsom Website Security og Site Backup – kan ikke tilføjes, medmindre du vælger en årlig plan. Bemærk, at fornyelsesdatoen og prisen for hver mulighed vises i kurven:

How to Create a New Account with iPage-image3

Endelig kan du oprette din konto ved at angive et par personlige detaljer samt gennemføre din betaling via kreditkort eller PayPal. Bekræftelsessiden minder dig om, hvad du netop har købt, og giver dig lidt hyggelæsning (i et par minutter), mens du venter på bekræftelsese-mailen, der fortæller dig, at din konto er blevet oprettet:

How to Create a New Account with iPage-image4

Denne e-mail indeholder trin-for-trin instruktioner til, hvordan du logger ind på din nye konto, så snart du har oprettet en adgangskode (inden for 48 timer) ved at følge linket. Du skal også indstille et sikkerhedsspørgsmål, som kan hjælpe dig genskabe din adgangskode, hvis du skulle glemme den.

Når du er blevet inviteret til at ”fortælle os om dig selv” (et trin du trygt kan springe over), vil du blive bedt om at vælge en WebSiteBuilder eller WordPress til at bygge din hjemmeside – eller du kan skippe trinnet og komme til kontrolpanelet:

How to Create a New Account with iPage-image5

Hvis du vælger WordPress, bliver du ført gennem en installationsproces via Mojo Marketplace, men jeg valgte i første omgang at springe trinnet over.

Og det er faktisk alt, du behøver at vide om at oprette en iPage konto. I min næste artikel fortæller jeg dig, Hvordan du forbinder et domæne og installerer WordPress på iPage.

Konklusion

At tilmelde og købe sit hosting-abonnement med iPage er forholdsvist nemt og byder kun på få irritationsmomenter såsom, at man (valgfrit) bliver bedt om at fortælle tjenesten om sig selv og at skulle oprette et password.

På den positive side af tingene er fornyelsespriserne klart angivne i kurven, og der var ingen ”skjulte priser” (for eksempel hvis man prøver at forlade side halvvejs igennem) så vidt jeg kunne se.

Alt i alt tog det mig omkring 7 minutter og 30 sekunder at oprette en iPage konto.

Glem ikke at læse min dybdegående iPage anmeldelse, hvis du ikke allerede har gjort det. Og husk på, at iPage ikke er den eneste host derude. Prøv GoDaddy for en endnu hurtigere opsætningsproces og et brugervenligt kontrolpanel, eller tag et kig på InMotion for overlegen præstation og cPanel som kontrolpanel.

Bedøm denne artikel
4.0 Brugere som har 2 stemt
Du har allerede stemt! Fortryd
Dette felt skal udfyldes Maximal length of comment is equal 80000 chars Minimumslængde for kommentar er 10 tegn
Nogle kommentarer?
Svar
Se %s besvarelser
View %s reply
Relaterede indlæg
Vis flere relaterede indlæg
Vi gennemser alle brugerkommentarer inden for 48 timer for at sikre, at de er skrevet at rigtige mennesker som dig. Vi er glade for, at du fandt indlægget brugbart - og ville sætte pris på det, hvis du ville dele det med flere.
Popup final window
Del denne blog post med venner og kollegaer med det samme:

We check all comments within 48 hours to make sure they're from real users like you. In the meantime, you can share your comment with others to let more people know what you think.

En gang om måneden får du tilsendt interessante og indsigtsfulde tips, tricks og råd til at forbedre din hjemmesides præstation og dermed nå dine mål for digital marketing!

Så glad for, at du kunne lide det!

Del med dine venner!

eller anmeld os på

657373
50
5000
98307