Introduktion
Opsætningstid: 5 minutter
Cloudways er en udbyder af administreret cloud-hosting, som driver forretning fra Malta. Selvom tjenesten primært er designet for udviklere og større hjemmesider, tilbyder de også en nem løsning for ejere af mindre hjemmesider, som leder efter en skalerbar platform.
Tilmeldingsprocessen er ofte længere og mere kompleks med hosting på erhvervsniveau. Men Cloudways gør deres brugeroplevelse intuitiv og gør komplekse ting simple.
Denne artikel vil guide dig gennem hele kontooprettelsesprocessen hos Cloudways. Der vil være skærmbilleder og trinvise instruktioner, så du nemt kan finde ud af, hvor meget teknisk viden du skal have, for at komme i gang.
Hvis du vil vide mere om Cloudways, kan du læse min dybdegående anmeldelse.
Sådan opretter du en konto hos Cloudways
Oprettelse af en ny konto
Når du opretter en konto hos Cloudways, har du mulighed for at tilmelde dig gennem LinkedIn, Google+ eller Github (for udviklere). Du kan selvfølgelig også tilmelde dig gennem e-mail.
Når du opretter din konto, er der et yderligere trin, hvor du skal bekræfte din e-mailadresse. Denne e-mail bør komme med det samme (det gjorde den for mig), så du skal bare klikke på linket i den, for at aktivere din konto.
Det er gratis at oprette en konto. Og i modsætningen til mange andre virksomheder, skal du ikke oplyse dine kreditkortoplysninger for at starte din prøveperiode.
Når du er inde på dit nye dashboard, vil du se en popup der viser fordelene ved Cloudways. Den kan du bare lukke.
Klik Kom i gang, så vil du blive sendt videre til konfiguration af din server. Du kan vælge din ønskede applikation (f.eks. WordPress), vælge din cloud-udbyder, specificere størrelsen på din server og vælge din placering. Hele processen er nem og intuitiv.
For mig var den hårdeste del af processen, beslutningen om min foretrukne cloud-udbyder. Efter en kort samtale med kundeservicen, besluttede jeg mig for at vælge Amazon Web Services (AWS). Da jeg havde truffet min beslutning, tog det kun et par minutter at oprette serveren. Jeg blev bedt om at vente seks minutter, mens min server blev opsat.
Konklusion
Mit overordnede indtryk var, at brugerfladen var godt designet, og at den var god at bruge. Sammen med det faktum at livechatten er tilgængelig og nem at bruge 24/7, var det meget nemt at komme i gang.
Det eneste at bemærke er, at du ikke får nogen gratisfunktioner når du tilmelder dig Cloudways: der er ingen rabatter, og du skal købe dit domænenavn og SSL-certifikat et andet sted. Cloudways tilbyder en simpel henvisningsløsning, for at hjælpe dig med at dække disse ekstraomkostninger: hvis du henviser en ven, vil din konto blive krediteret $20.
Selvom tjenesten er beregnet til udviklere, kan processen nemt gennemføres af en nybegynder. Når det er sagt, vil du måske læse denne dybdegående anmeldelse, hvis du leder efter en mindre teknisk eller billigere løsning.