Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse
  1. Website Planet
  2. >
  3. Blog
  4. >
  5. Hvad er VPS-hosting? Og er det et must? [OPDATERING 2024]

Hvad er VPS-hosting? Og er det et must? [OPDATERING 2024]

Andrijana Trajanovska Andrijana TrajanovskaWebhosting ekspert
Lad os antage, at din virksomhed er meget synlig online, og at din hjemmeside har et stor mængde trafik. Din virksomhed vokser, og du er blevet for stor til et delt hostingabonnement, som du købte for mange år siden. Du skal bruge et bedre abonnement, som giver dig bedre præstation, god sikkerhed og mere kontrol over din hjemmeside – og helst til en god pris.

Hvis det er tilfældet for dig, skal du måske tage et kig på VPS-hosting, som er en god løsning for din virksomheds behov.

Hvad er VPS-hosting, og hvordan fungerer det?

VPS, eller virtuel privat server (også nogle gange kaldet ”private cloud”) betyder, at hjemmesider, der hostes på denne servertype, vil få en række ressourcer og et operativsystem, som er eksklusivt installeret for brugeren. Kort sagt, er en virtuel server en fysisk server, som er blevet opdelt med dedikerede ressourcer tildelt til hver enkelt abonnement.

I modsætning til delt hosting, vil hjemmesider som hostes på VPS-hosting generelt ikke opleve, at andre hjemmesiders trafik eller ressourceforbrug påvirker præstationen – og du skal ikke bekymre dig om at din konto bliver suspenderet, bare fordi du har overskredet din CPU-grænse i forhold til andre hjemmesider på samme delte server.

Da VPS-hosting giver dig din egen dedikerede diskplads, båndbredde og operativsystem, kan du genstarte det, installere en applikation efter eget valg eller ændre operativsystemet, så det passer til dine behov. VPS-hosting giver dig også mulighed for at vælge dit foretrukne kontrolpanel, så hvis du finder branchestandarden cPanel lidt kedelig og ressourceslugende, kan du skifte det ud med et lettere og mere fleksibelt brugerinterface.

VPS-hosting tilbyder normalt bedre kapacitet, væsentligt bedre sikkerhed og pålidelige kundesupporttjenester – så det er ingen overraskelse, at det er blevet et populært valg blandt alle webhostingtjenester på markedet.

Delt vs VPS vs Cloud-hosting

Det er ikke unormalt at sige, at VPS er en opgraderet version af delt hosting. Når du begynder at bruge denne form for hosting, deler du normalt serveren med andre brugere. Forskellen mellem delt og VPS-hosting er, at med en VPS deler du pladsen med et mindre antal af brugere. Hvis du eksempelvis bruger delt hosting, deler du nok pladsen med hundredvis af andre hjemmesider, men hvis du bruger VPS-hosting, deler du nok kun serveren med ti, tyve eller tredive andre hjemmesider.

Det betyder, at når webhostingudbydere tilbyder delt og VPS-hosting, er det de egentligt siger, at de har servere med mange brugere, og andre servere med væsentligt mindre brugere. De er allesammen delte servere, men antallet af brugere er forskelligt. Det betyder, at med VPS vil dine hjemmesider generelt være meget hurtigere end på en delt hostingkonto, og du kan hoste flere hjemmesider uden at skulle bekymre dig om at bruge alle dine ressourcer.

Derudover er der også flere sikkerhedsproblemer med delt hosting: når én hjemmeside hackes eller er under DDoS-angreb, kan de andre hjemmesider på servere også kompromitteres. På samme måde vil det påvirke andre sider negativt, når en hjemmeside på en delt hostingserver får dårlige spambedømmelser, da dette vil medføre, at dine mails også vil have højere bounce-ratings. Med VPS-hosting er det ikke et så stort problem, da hver hostingkonto har sit eget separate sted at ligge siden.

Cloud-hosting består af et næsten ubegrænset antal individuelle servere, som alle er forbundet til et netværk og supporterer hinanden. Disse servere skaber tilsammen clouden, og former en struktur af forbundne servere og datalagring. Hvis én server går i stykker, vil en anden blot tage over og udskifte den, hvilket sikrer at din hjemmeside forbliver online, og at dine data altid er tilgængelige.

Hvis du skal bruge ekstra båndbredde eller processorkraft grundet forventet højere trafik, kan du blot trække mere kraft fra clouden – normalt blot ved at klikke på en knap på dit brugeradministrationspanel.

Cloud-hosting er generelt den hostingløsning, som større virksomheder vælger, grundet skalerbarheden og pålideligheden. Sammenlignet med delt og VPS-hosting, er det normalt mere avanceret og dyrere. Hvis du vil læse mere om forskellen mellem cloud- og VPS-hosting, kan du læse vores dybdegående artikel.

For at lave en sammenligning, kan du se delt hosting som en delt lejlighed, hvor du deler med mange andre roommates til en lavere pris: i deler alle samme køkken, stue og måske ét eller to badeværelser. Hvis dine roommates har en meget larmende ven på besøg, kan du nok ikke arbejde eller falde i søvn om aften.

VPS er ligesom at have en ejerlejlighed – du får din egen private stue og kan gøre med den hvad du vil, selvom du stadigvæk skal betale for generel vedligeholdelse for fællesområderne, den ekstra sikkerhed osv.

Cloud-hosting, på den anden side, er lidt som at leje et fint hotelværelse. Du har dit eget store lejlighedslignende værelse, dit eget private sikkerhedssystem og masser af ekstra ting og fordele, som du deler med de andre hotelgæster. Du kan når som helst bruge computerne i konferencerummet til at printe ting eller booke den store sal, hvis du skal holde en stor fest. Du betaler kun for det du bruger, og i modsætning til at eje et hus, kan du vælge at betale når som helst og smutte.

Fordele og ulemper ved VPS-hosting

Der er mange fordele ved at bruge VPS-hostingtjenester. Listen nedenfor omfatter de fem største af disse fordele:
  1. VPS-hosting er som delt hosting, men giver dig meget bedre præstation. Det giver god trafikkapacitet, mere lagringsplads og andre funktioner, som passer til forskellige projekter.
  2. En af de største fordele ved VPN-hosting, er prisen. Du får mange andre funktioner, som normalt kun er tilgængelige for dem med dedikerede servere, men til en langt lavere pris. Hvis du har en virksomhed i vækst og skal bruge en stabil webhostingløsning, er VPS-hosting nok det bedste valg.
  3. Med VPS-hosting betaler du normalt kun for de funktioner, som du skal bruge, og du kan altid skifte dit operativsystem og dine serverapplikationer, til dem som du vil have.
  4. Mange forhandlere tilbyder fantastisk teknisk support og VPS-administrationstjenester. I modsætning til dedikerede server – som kræver at du finder højtuddannet personale, som kan står for dit udstyr og din software – kræver VPS-hosting ikke så meget teknisk viden.
  5. VPS-hosting giver dig mere kontrol over din virtuelle server, sammenlignet med delt hosting.
Alle webhostingmuligheder har visse ulemper. Her er nogle af ulemperne ved VPS-hosting:
  1. Selvom du har mere kontrol over serveren med VPS-hosting end med delt hosting, har du fortsat ikke fuld kontrol over flere vigtige funktioner. Disse begrænsninger kan især mærkes af store virksomheder med strenge sikkerheds- og databeskyttelseskrav (såsom medicinalvirksomheder). Du kontrollerer kun din del af serveren, og selvom denne del måske er stor, administreres alt i sidste ende af webhostingudbyderen.
  2. Da din hjemmeside stadigvæk er placeret på en enkelt fysisk server, vil den server være sårbar overfor udbrud i strømmen eller angreb. Selvom din hjemmeside stadigvæk vil være mere sikker på en VPS end med delt hosting, vil din hjemmeside gå ned, hvis serveren går ned.
  3. Sammenlignet med cloudhosting, er en VPS ikke rigtig skalerbar på samme måde. Hvis din hjemmeside eksempelvis oplever en stigning i trafikken på en enkelt ugedag, men derefter ikke har meget trafik resten af ugen, skal du betale for al den ekstra båndbredde, selvom du ikke bruger den resten af ugen.
  4. Sammenlignet med delt hosting, er prisen for VPS-hosting normalt meget højere. Hvis du er vokset ud af dit abonnement på delt hosting, men ikke har helt nok forretning til en dedikeret server, er det ret normalt, at du får et chok, når du ser prisen på et VPS-abonnement.
  5. VPS-hosting kan også have visse serviceproblemer. Webhosten kan oversælge plads, og blot tænke, at brugerne aldrig kommer til at bruge alle deres allokerede ressourcer. Hvis disse ressourcer ikke distribueres korrekt, kan der forekomme problemer når en specifik hjemmeside begynder at bruge deres maksimalt tilladte tilgængelige ressourcer. Dette påvirker muligvis ikke kun den specifikke hjemmeside, men kan også påvirke præstationen for de andre konti på serveren.

Hvornår skal man sige JA til VPS?

VPS passer bedst til små og mellemstore virksomheder, som forventer et stigende antal besøgende, eller som skal lave flere hjemmesider. Det er også en god mulighed for dem, der har sikkerhedsbekymringer, såsom virksomheder med hjemmesider, som ofte angribes af DDoS-angreb. Dette kan være e-handelshjemmesider, en populær mediestreamingkanal eller måske flere simple hjemmesider, der hostes på samme abonnement. Hvis du har et delt hostingabonnement og dine hjemmesider er blevet langsommere for nyligt, kan VPS-hosting være en god mulighed som en opgradering.

VPS-hosting er også godt til brugere, som vil have mere kontrol over deres servermiljøer. Selvom de ikke bruger, eller måske ikke har behov for, alle de ressourcer, som er inkluderet i abonnementet, er de villige til at betale mere for den yderligere kontrol, som VPS giver.

VPS er den bedste mulighed for stødt voksende hjemmesider, hvis du ikke har brug for store servertilpasninger. Du bør spørge din webmaster til råd om serverændringer.

Nogle brugere ved at de vil have dedikeret hosting, men de har ikke den rette tekniske viden til at administrere en. VPS-hosting kan være en god startmulighed for dem. De får mange af de funktioner, som man får med dedikeret hosting, men til en mere overkommelig pris. De kan prøve det af, få lidt mere teknisk viden og når de føler sig klar, kan de skifte til en dedikeret server.

Test den bedste VPS

Der er mange gode og tidstestede VPS-udbydere på markedet, såsom InterServer, Hostinger, og Liquid Web. Brugere skal overveje prisen, forhandlerens supportkvalitet og pålideligheden af udbyderen før de vælger en VPS-pakke til deres hjemmesider. Du kan se ekspertanmeldelserne her for at hjælpe dig med at lære mere om de bedste udbydere, teste et par af dem, og vælge den mest passende webhost til dine behov.

VPS – Din pålidelige forretningspartner

Med den overkommelige pris, øget databeskyttelse, meget bedre kontrol og bedre ressourceallokkeringer, er VPS et godt valg for voksende behov for din virksomhedshjemmeside. Du kan overveje VPS-hosting som en god forretningspartner, som du altid kan stole på. At vide at din virksomheds hjemmeside er sikker og sikkerhedskopieret af en sikker VPS-hostingmulighed, gør at du kan slappe af og fokusere på at identificere og få nye kunder og forretningsmuligheder, for at opleve endnu mere vækst og profit for din voksende virksomhed.

Bedøm denne artikel
4.6 Brugere som har 22 stemt
Du har allerede stemt! Fortryd
Dette felt skal udfyldes Maximal length of comment is equal 80000 chars Minimumslængde for kommentar er 10 tegn
Nogle kommentarer?
Svar
Se %s besvarelser
View %s reply
Relaterede indlæg
Vis flere relaterede indlæg
Vi gennemser alle brugerkommentarer inden for 48 timer for at sikre, at de er skrevet at rigtige mennesker som dig. Vi er glade for, at du fandt indlægget brugbart - og ville sætte pris på det, hvis du ville dele det med flere.
Popup final window
Del denne blog post med venner og kollegaer med det samme:

We check all comments within 48 hours to make sure they're from real users like you. In the meantime, you can share your comment with others to let more people know what you think.

En gang om måneden får du tilsendt interessante og indsigtsfulde tips, tricks og råd til at forbedre din hjemmesides præstation og dermed nå dine mål for digital marketing!

Så glad for, at du kunne lide det!

Del med dine venner!

eller anmeld os på

1692282
50
5000
88028
Bedste hastighed og oppetidimage

Fantastisk hosting til en Fantastisk pris

Få også et GRATIS domænenavn og en e-mail