Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

Cloudways-anmeldelse 2024 – Derfor er det din bedste mulighed

Mark Holden Mark Holden Webhostingekspert

Cloudways tilbyder nem cloudhosting gennem andre cloud-platforme. De står for at administrere disse cloudhostingtjenester for dig, så du kan bare skal installere WordPress (eller et andet CMS) og gå i gang. Hvis du vil drive en hjemmeside uden alt besværet med selv at administrere en server, er Cloudways en solid, overkommelig, cloud-baseret tjeneste. Du kan drage fordel af deres 3-dages gratis prøveperiode, hvis du vil se, om det er noget for dig.

Overblik

the Cloudways home page
Okay, det er trods alt en ret overbevisende salgstale

Alt det bedste fra skyen – minus alt besværet

Cloudways, som er pioner inden for – og til dels ansvarlig for populariseringen af – cloudhosting, tilbyder en række seriøse fordele, herunder uovertruffen uptime, ekstremt fleksibel skalerbarhed og generelt bedre ydelse end traditionelle webhosts.

Men hvorfor overhovedet overveje cloud-hosting i første omgang? Jo altså, ved at bruge skyen kan du hoste din hjemmeside på flere forskellige servere, hvilket skaber en indbygget redundans, der øger hastigheden og sikkerheden for dit websted. Oveni hatten giver cloud-hosting dig mulighed for hurtigt at skalere dit websted som reaktion på ændringer i trafikken. Men hvis du nogensinde har forsøgt at oprette cloudhosting på egen hånd, ved du måske, at det ikke altid er lige nemt at forstå eller navigere.

Cloudways giver dig mulighed for at springe let og elegant over de irriterende tekniske kompleksiteter og fokusere på at opbygge din hjemmeside. Med andre ord: Du kan vælge Google Cloud Platform, Amazon Web Services eller en anden infrastruktur til at være vært for dit websted, og så administrerer Cloudways faktisk ellers din cloudhosting for dig.

Det kan være, du er individuel freelancer, der skal lave en portefølje, eller måske er du selvstændig iværksætter, der sælger robotbukser og har brug for en onlinebutik. Du kunne også være ejeren af den lokale frisørsalon eller fiskerbutik, som bare gerne vil have din WordPress-side op og køre på en pålidelig cloudhosting. Uanset hvad er Cloudways’ managed hostingplaner designet til at hjælpe dig med at få dit indhold op i skyen nemt og pålideligt.

4.9

Funktioner

Fleksibilitet, WordPress-specialisering og stærk sikkerhed? Tjek, tjek og tjek!

En af Cloudways helt store styrker er deres fleksibilitet. Ikke nok med, at du kan vælge mellem en række cloud-udbydere af højeste kaliber – Cloudways hjælper dig også med at administrere alt inklusive WordPress og din serversikkerhed.

Men inden vi kommer for godt i gang med alle fordelene, er der nu også en ulempe at bemærke: I modsætning til de fleste traditionelle hosts tilbyder Cloudways hverken e-mail eller domæneregistrering. Så hvis du vil have din egen e-mail-adresse tilhørende dit domæne, skal du finde en ekstern e-mail-løsning. Cloudways har dog en e-mail-tilføjelse og en SMTP-tilføjelse, som du godt kan bruge til at konfigurere en ekstern SMTP-tjeneste til levering og styring af e-mail.

Cloudways features
Cloudways lover guld og grønne skove. Kan de virkelig levere?

Simple, overkommelige hostingplaner holder alting strømlinet

Cloudways tilbyder hosting oveni på Infrastructure as a Service (IaaS) cloud-udbydere såsom DigitalOcean, Amazon Web Services (AWS), Google Cloud Platform (GCP), Linode og Vultr. Ligesom med traditionel delt hosting giver Cloudways dig mulighed for at vælge mellem en række foruddesignede hostingplaner, hver med sin egen kombination af båndbredde og lagerplads.

Du skal bare vælge din cloud-hostingudbyder, vælge din plan, og så ellers gå i gang.

Du kan endda vælge, om du vil betale pr. måned eller time. Og uanset hvad du vælger, kan du hoste så mange hjemmesider og applikationer, som du har lyst til, med din ønskede plan (forudsat at du naturligvis ikke overskrider båndbredde- eller pladsbegrænsninger).

Dødsimpel WordPress Hosting med ét klik

Cloudways er designet til at gøre WordPress-hosting let som en leg. Du får:

  1. Installation med ét klik, sikkerhedskopier og gendannelser
  2. Et indbygget cache-plugin
  3. Mulighed for at migrere så mange WordPress-sider, som du vil, gratis med WordPress Migrator Plugin
  4. Evnen til at skalere din WordPress-server

WordPress-hosting med Cloudways er virkelig så let som hønsesuppe. Okay, det er selvfølgelig ikke noget, jeg er ekspert i, men det lyder i hvert fald rigtigt. Pointen er, at det er helt vildt enkelt.

Og hvis du vil teste dit WordPress-websted (eller websteder), inden du går live, giver Cloudways dig desuden mulighed for at oprette et testsite. Her kan du klone din hjemmeside og teste dit indhold uden at forstyrre dine besøgendes oplevelse.

Kontostyring til teams

Cloudways giver dig mulighed for at oprette forskellige konti til hvert enkelt teammedlem og om nødvendigt begrænse deres adgang til forskellige aspekter af dine servere. Dette gør tjenesten perfekt til udviklingsteams, hvor f.eks. din systemadministrator har brug for adgang til de faktiske hostingindstillinger, mens din webdesigner kun skal have adgang til de egenlige WordPress-filer.

At kunne justere adgangsniveauet for forskellige teammedlemmer er nyttigt både når det kommer til sikkerhed – og simpelthen til at forhindre fejl.

Cloudways collaboration features
Hvis du arbejder i et team, vil du elske Cloudways team-funktioner

Man kan aldrig få for meget beskyttelse

Cloudways har også din økonomi og teknologi rygdækket med en række smarte sikkerhedsfunktioner.

Dette takket være to-faktorautentificering, regelmæssige OS-patches, firewalls og “auto-healing-servere” (som kan oversættes til “automatisk helbredelse”, hvor serverne altså automatisk gennemgår forprogrammerede trin til at få dit websted op og køre igen, hvis det går ned).

Hvis det værste skulle ske, er der også automatiske sikkerhedskopier (selvom de ikke er heeelt gratis – men mere om det senere). Du kan indstille hyppigheden af sikkerhedskopierne til alt fra hver time til hver uge til efter behov.

Du får også gratis SSL-certifikater, hvilket altid er en bonus. (For ikke-nørdede læsere betyder det, at alle oplysninger, der sendes til og fra webstedet, bliver krypteret. Dette beskytter dine besøgendes data. Google giver også en SEO-fordel til hjemmesider med SSL.)

4.8

Nem at bruge

Enkelt-kliks-elskere vil elske det

Jeg vil vove at påstå, at Cloudways helt overordnet er designet til at gøre dit liv så let som overhovedet muligt. Kontrolpanelet samler alt, hvad du har brug for – lige fra de ovennævnte WordPress-installationer med et enkelt klik til lagring og RAM-skalering. Lad os se nærmere på nogle af detaljerne:

Gratis WordPress-sidemigrering

Mens Cloudways ikke er 100% nybegyndervenlig, er det stadig langt lettere end at gøre alt arbejdet selv. Hvis du for eksempel ikke har tid til at lære, hvordan man migrerer websteder, migrerer Cloudways-ingeniørerne gerne din hjemmeside for dig.

Hassle-free WordPress migration
Cloudways’ gratis WordPress-migreringstjeneste kan spare dig for oceaner af tid og hovedpine

De gør det godt nok kun gratis én gang, men det er stadig virkelig nyttigt. Hvis din nuværende host bare ikke kan hånftere, hvor populær din Frank Sinatra* fan-blog er blevet, kan Cloudways få dit websted op og køre igen helt uden problemer. Og hvis du allerede har brugt din ene gratis migration, har Cloudways sit eget dedikerede plugin, så du nemt kan migrere dine egne websteder.

*Jeg føler ikke, at jeg behøver bede generation Z om at google ham, da han trods alt var en ultraberømt kunstner… men ja, altså det kan du eventuelt gøre.

Kontrolpanelet holder dig opdateret

Cloudways’ kontrolpanel har en overvågningsfunktion med en håndfuld realtidsindstillinger til at holde øje med din server – en funktion som kun få andre udbydere giver dig. Derudover byder kontrolpanelet på lodret skalering, avanceret appkontrol, kloning af servere, cache-kontroller og andre fordele, som Plesk og cPanel ikke inkluderer.

CloudwaysBot er din ven, når mennesker har travlt

Cloudways har også deres CloudwaysBot, som er verdens første smarte og personlige hosting-assistent, der holder dig opdateret om din hjemmeside og din cloud-server. CloudwaysBot kan integreres til at give dig underretninger via Slack, e-mail eller en API.

Sådanne notifikationer kan handle om alt fra automatisk skalering af din lagerplads og båndbredde til din generelle præstation. Det er altså ting, du gerne vil have indblik i.

Og hvis du er forvirret over noget, indeholder Cloudways’ vidensbase omfattende oplysninger om alt, der har at gøre med platformen og tjenesterne.

4.5

Præstation

Hvordan kan noget gå galt med Cloudways, når de har sit eget caching-system?

Cloudways giver sine brugere en unik optimeringsteknologi ved navn ThunderStack, som kombinerer funktioner fra adskillige serverteknologier for at give dig fuldt optimeret managed WordPress-hosting og garanterer bedre hastighed.

Cloudways CDN forbedrer serverhastigheden, og det samme gør det faktum, at Cloudways har noget nær 15 datacentre spredt over hele kloden, så du kan vælge den region, der er bedst egnet til din hjemmeside.

Bemærk, at Cloudways ikke tilbyder en specifik garanti eller kompensation, hvis de ikke kan leve op til et bestemt mål for uptime. Når det er sagt, har de enkelte cloud-hostingudbydere alligevel hver deres oppetidsgaranti, som du kan tjekke ud, før du tilmelder dig. For at hjælpe dig med at træffe det rette valg driver Cloudways en opdateret log over sin egen præstation på en særlig dedikeret side.

I sidste ende dikteres din egentlige hjemmesidepræstation kun delvist af Cloudways. Det har også meget at gøre med, hvordan dit websted er opbygget, og hvilken skyinfrastruktur din side kører på.

performance service management
Via Cloudways’ kontrolpanel kan du tømme, deaktivere og genstarte caches med bare ét klik
4.3

Support

Cloudways’ agenter er ivrige efter at hjælpe, selvom de måske ikke altid er helt hjælpsomme

Cloudways tilbyder support døgnet rundt, 365 dage om året for “garanteret ro i sindet.” Cloudways’ kunder og potentielle kunder kan vælge mellem at e-maile support, anmode om et opkald fra Cloudways kundeservice eller chatte live med kundesupportpersonalet. Svartiderne er hurtige – normalt mellem 30-60 sekunder.

Det er dog kun kunder med betalte konti, der kan indsende supportsager. Kunder, der har en prøveversion, er nødt til at opgradere for at få adgang til denne hjælpefunktion. Alle betalende kunder får dog adgang til standard 24/7/365 live chat support fra et uddannet teammedlem… men for avanceret support skal du købe enten en Advanced eller Premium support add-on.

The Request a Call form
Cloudways giver brugere såvel som potentielle kunder mulighed for at anmode om et opkald vha. en online formular

Min oplevelse med live chat var virkelig god

Cloudways venlige kundesupportagenter er mere end indstillede på at besvare dine spørgsmål. Min udveksling med en Cloudways-agent begyndte på venlig fod og blev kun bedre og bedre. Agenten tog sig tid til at stille spørgsmål og afklare, hvad jeg havde brug for, inden han anbefalede en plan.

Live chat conversation
Det er virkelig rart, når kundeservice rent faktisk gider lytte til dig

Helt uden at blive spurgt gav han mig endda en klar definition af, hvad et CDN er, bare i tilfælde af, at jeg ikke vidste det. Denne form for hensynstagen til begyndere er ikke kun brugbar, men er også vigtig for at drive en god forretning.

Live chat conversation
Jeg plejer at sige, at man skal dele ud af definitioner som slik til Halloween!

Supportagenten var dog ikke altid helt så hjælpsom, som man kunne håbe. Altså det vil sige, at der var et par ting, som agenten ikke rigtig fik forklaret dybdegående. Det ødelagde på ingen måde oplevelsen for mig, men det var ikke desto mindre en smule skuffende.

4.6

Priser

Helt rumeligt Pay-As-You-Go system

Cloudways giver dig mulighed for at betale månedligt eller pr. time – det er helt op til dig.

Hvis du går gennem Cloudways, betaler du dog naturligvis mere, end hvis du gik direkte til cloud-udbyderne. Det, du betaler for, er Cloudways’ kontrolpanel, sikkerhed og support. Du betaler også for de WordPress-specifikke funktioner, der hjælper dit websted med at indlæse hurtigere og køre gnidningsfrit, som en R&B-sanger smurt i olie.

Med Cloudways kan du i øvrigt nemt skalere din hostingplan op eller ned efter behov, så du betaler aldrig for flere serverressourcer, end du rent faktisk bruger. Denne funktion er ikke unik for Cloudways, men den er en lækker detalje. Sidst på måneden fakturerer Cloudways dig altså for den mængde ressourcer, du rent faktisk har brugt i denne periode.

Du kan teste Cloudways’ tjenester gratis med den tre-dages prøveperiode. Tre dage er ikke specielt meget, men du kan i det mindste få en idé om, hvordan tjenesten fungerer. Bemærk desuden: Cloudways tilbyder ikke en standard 30-, 60- eller 90-dages returret, men det ville alligevel være meget at bede om, når nu der er tale om pay-as-you-go-priser.

Du kan også sætte penge til din konto til at forudbetale for de tjenester, du har brug for. I så fald kan du godt få en form for refusion. Cloudways refunderer nemlig ubrugte forudbetalte beløb, såfremt du indsender en anmodning inden for tre måneder efter indsættelsen af pengene.

Og så lige en anden ting: Cloudways giver dig ikke gratis sikkerhedskopier. Du opkræves pr. gigabyte lagerplads, uanset hvilken serverudbyder eller datacenterplacering, du vælger. Igen giver det fin mening for virksomhedens prismodel, men det er værd at huske på. Det kan være en god idé at rydde op i gamle sikkerhedskopier med jævne mellemrum for at spare penge.

Sammenligning

Hvordan klarer Cloudways sig sammenlignet med konkurrenterne?

HostingerSammenlignVores score4.9Sammenlign
InterServerSammenlignVores score4.8Sammenlign
CloudwaysSammenlignVores score4.7Sammenlign
DreamHostSammenlignVores score3.8Sammenlign

Cloudways-anmeldelse: Konklusionen

Cloudways formår at tilbyde en rigtig god balance af gode priser og fin kvalitet. Selvom platformen er fyldt med gode funktioner for udviklere (Git, staging-miljøer, samarbejdsværktøjer osv), vil den nemme og brugervenlige brugerflade også tilfredsstille nybegyndere.

Det eneste problem er, at hvis du stadigvæk er i tvivl om du skal vælge Cloudways, tilbyder de kun en prøveperiode på tre dage, og hvis du vil prøve CDN’en skal du opgradere til et betalt abonnement. Det betyder i virkeligheden, at du skal betale, hvis du vil prøve tjenesten.
Mark Holden Mark Holden
Mark er en komplet webudvikler med speciale i HTML5, CSS, JavaScript, MySQL, og PHP. Når han ikke er travl med at bygge websider, eller nørde over den seneste udgave af hans stadig voksende gadget-samling, så nyder han livet som trommeslager for hans progressive rock band. Han kan også lave en sej spansk omelet.
Bruger anmeldelser
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af Cloudwaysdansk!
Skriv en anmeldelse
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg Cloudways
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'cloudways', this, true, ReturnPopup );"
View 1 reply
Vis %d svar
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
Cloudways Alternativer
One.com: Bedste alt-i-én-løsning
Vores score
4.7
Den mest komplette løsning
Læs anmeldelse
Hostinger: Bedste Ydeevne & Lav Pris
Vores score
4.9
Laveste pris på markedet for længere abonnementer
Læs anmeldelse
nordicway: Bedste budgetmulighed
Vores score
4.7
En af de mest overkommelige hostingløsninger i Danmark
Læs anmeldelse
FastComet: Bedst til folk i Asien
Vores score
4.6
Ekstremt pålidelig webhost
Læs anmeldelse
919281
Bedste hastighed og oppetidimage

Fantastisk hosting til en Fantastisk pris

Få også et GRATIS domænenavn og en e-mail