Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

DesignCrowd-anmeldelse 2024 – Betal ikke, før du har læst dette

Ezequiel Bruni Ezequiel Bruni Grafisk designer

DesignCrowd er ikke perfekt, men det er et rigtig godt alternativ. Brugerfladen kan være ret forvirrende til tider, men det er muligt, at de overkommelige priser gør det forvirringen værd.

Hvis du vil spare endnu flere penge, men du har brug for et professionelt designet logo, bør du slå et smut forbi Fiverr, hvor du kan hyre en logodesigner for så lidt som $5.

Overblik

💎ServicetypeAnsæt en designer
🚀Gratis at prøveNej
💲Startpris$109.00
📁FilformaterNormalt inkluderet, men afhænger af designeren
🔄Gratis revisionerAfhænger af designeren
Delt Forhandler Dedikeret Cloud WordPress
💎ServicetypeAnsæt en designer
🚀Gratis at prøveNej
💲Startpris$109.00
📁FilformaterNormalt inkluderet, men afhænger af designeren
🔄Gratis revisionerAfhænger af designeren
Delt Forhandler Dedikeret Cloud WordPress
DesignCrowd-overview1

Kan du få et professionelt logo?

DesignCrowd er en brugerbaseret designtjeneste, der blev lanceret i 2008. De har opbygget et imponerende fællesskab med over 700.000 designere. Alle disse mennesker står klar til at lave et logo til dig. Men kan de mon lave det logo, du har brug for? Og kan de gøre det til en pris, du kan betale? Vil det fancy logo gøre dit firma til det næste Amazon?

Svaret på sidstnævnte er nej. Kun du kan tage din virksomhed til sådanne lægnder. Men for svar på de øvrige spørgsmål, læs endelig videre…

DesignCrowd kan det hele: logoer, visitkort, T-shirts, hjemmesidedesigns, tegneseriefigurer og ovenikøbet konvolutdesign. (Ja, den slags man bruger til at sende breve men posten). Listen er noget nær endeløs, og det ser umiddelbart ud til, at DesignCrowd kan designe næsten alt for dig.

Hjemmesiden understøtter engelsk, fransk, spansk og tysk. DesignCrowds dokumentation nævner ikke, hvilke sprog der kan anvendes i selve logoteksten, men en kundeservice-repræsentant fortalte os, at logoerne kan laves på ethvert sprog, og jeg har personligt set logoer med ikke-latinske alfabeter.

Alle abonnementerne er betalt pakker uden gratis prøveperioder. Heldigvis er det hele ret overkommeligt (mere om det senere).

Faktisk er jeg absolut overbevist om, at du kan få et professionelt designet logo her for færre penge, end hvad du ville betale en designer i Danmark. Når du desuden sagtens kan få dit logo på dansk, er der ingen grund til ikke at prøve det af.

Jeg har skrevet denne anmeldelse i forbindelse med, at jeg skulle designe et nyt logo til Website Planet. Jeg har personligt afprøvet alle de mest populære logodesign tjenester for at finde ud af, hvor jeg kunne få det mest attraktive, professionelle resultat.

5.0

Funktioner

designcrowd-features

DesignCrowd tilbyder alt, hvad du forventer

Man kan dog ikke ligefrem kalde det ”simpelt”. Jeg er ked af at sige det, men DesignCrowds brugerflade er langt mere kompliceret, end den burde være.

Men altså, det fungerer sådan, at du opretter et “projekt”, der kan varetages af eventuelt interesserede designere. Antallet af mulige designere, der popper op, afhænger af hvilken designpakke, du køber til dit logoprojekt. Vi kommer til at gennemgå de forskellige pakker, eftersom DesignCrowds hjemmeside ikke sev gør det (de forklarer det i hvert fald ikke særlig godt).

Den første og billigste pakke, også kendt som et “One Designer Service Project” løber over syv dage fra designervalg til logoet er færdigt. Du kan få DesignCrowd til at vælge din designer for dig, eller du kan gennemse udvalget af designere og invitere en, du synes om. Det var denne pakke, vi brugte under vores test, og vi købte desuden “Top Designer”-tillægget, så DesignCrowd ville vælge en højkvalificeret designer til os.

Mens dette tilkøb koster ekstra, bør du vælge det, hvis du vil være helt sikker på, at du ikke ender med en amatørdesigner.

Pakke nummer to hedder “Mini Contest.” Den består af en én dag lang indsendelsesrunde til få tre designere om bord og en syv-dages udarbejdningsrunde, hvor du kan foretage revisioner. Denne type projekt er kun tilgængeligt for de designere, der har en bedømmelse på mindst 2,5 stjerner (ud af 5). Du kan dog ikke invitere designere til projektet manuelt.

Den tredje, fjerde og femte pakke, som selvfølgelig er de dyreste, er de rigtige “Contests”. Her er der en syv dages indsendelsesrunde, hvor et ubegrænset antal designere kan ansøge, og en syv dages udarbejdning. Du kan også selv vælge designere og invitere dem til at deltage.

De almindelige contests er åbne for alle designere, og de er konstrueret til at fremme konkurrence. Du kan køre afstemninger for at tjekke populariteten af de indlæg, du får, interagere med designerne og generere et omdømme for dit projekt, forudsat at du ikke har tilkøbt et privatlivstillæg (mere om det nedenfor).

Eftersom DesignCrowd har et massivt fællesskab af freelance designere, kan du få et logo i stort set en hvilken som helst stil. Derudover er antallet af muligheder, du kan vælge imellem, helt afhængigt af, hvor meget du betaler. Her er nogle af de ting, der påvirker prisen:

  • Hvor hurtigt du får en række logoer at vælge imellem (den gennemsnitlige tid lader til at være et par dage)
  • Hvor længe du kan holde et projekt åbent
  • Hvor mange revisioner du kan få

Men hvad får du så i sidste ende? Her er de filer, du får for det logo, du vælger:

  • 1 EPS-vektorfil, som kan skaleres til enhver størrelse og åbnes med et hvilket som helst vektorprogram, eksempelvis Inkscape (som er gratis)
  • En stor JPG-fil til brug i dokumenter af høj kvalitet
  • En lille JPG-fil til brug på internettet
  • 1 PNG-fil til brug på internettet
  • Den oprindelige kildefil, som normalt er en AI (Adobe Illustrator) vektorfil. Selvom denne også kan skaleres til enhver størrelse, kræver det, at du har en app som Adobe Illustrator, som er meget dyr.

Hvis du vil vide mere om dine potentielle designere, kan du tjekke deres historik, tidligere arbejde og stjernebedømmelse. Du kan oveni købet se, hvor meget de har tjent på DesignCrowd-platformen indtil videre. Alle disse oplysninger er tilgængelige på hjemmesiden, selvom du ikke engang har startet et projekt endnu.

DesignCrowd-features1

DesignCrowds fællesskab er deres største styrke

Som så mange andre online-tjenester er DesignCrowd afhængig af sit fællesskab for at kunne gøre alt det egentlige arbejde, skabe “produktet” og drive trafikken til hjemmesiden. Selve siden er bare en platform, og i dag har den et virkelig massivt fællesskab med over 700.000 designere. Det er ikke det største fællesskab på internettet, men det er stort nok til, at du med meget høj sandsynlighed vil finde en designer, som kan opfylde dine behov.

Du kan betale ekstra for (næsten) garanteret højere kvalitet

Fordi DesignCrowd er en fællesskabsbaseret side, vil nogle designere selvfølgelig være dygtigere end andre. Jeg har ikke fundet nogle designere, jeg ville kalde direkte “dårlige”, men selvfølgelig vil du ikke falde pladask for ethvert logoforslag, du modtager.

Visse logo-projekter er i sig selv mere interessante og/eller bedre betalende end andre, og de mere interessante og/eller bedre betalende projekter vil med sikkerhed tiltrække bedre designere. Hvis du inviterer designere direkte til dit projekt, skal du vente for at se, hvem af dem er interesserede i at arbejde for dig. Dette kan være en ulempe for de mindre og billigere projekter, da billigere projekter af nogle måske ikke anses for at være ”tiden værd.”

DesignCrowd løser dette problem ved at tilbyde deres “Top Designers”-tilkøb. Hvis du køber denne tilføjelse, vil platformen tildele en højkvalificeret designer til dit “One Designer Service Project” eller tre højtkvalificerede designere til din “Contest” (uanset om den er mini eller almindelig). Du kan så ikke vælge, hvilke designere du modtager forslag fra, men afhængigt af deres prissatser kan det være billigere at arbejde med dem end at kontakte en designer direkte.

Det er muligt at holde dine projekter private

DesignCrowd tilbyder en række tillægsfunktioner, du kan føje til et hvilket som helst projekt, hvis du er villig til at betale ekstra. En af de smarteste tilføjelser er, at du kan skjule dit projekt fra søgemaskiner, konkurrenter og andre kunder!

Du kan også vælge at få alt materialet til dit projekt beskyttet af en NDA (Non-Disclosure Agreement), som forpligter dine designere til ikke at fortælle nogen, hvad de arbejder på. Hvis du derfor vil sikre, at det nye logo forbliver en overraskelse, indtil du er klar, er dette en mulighed.

DesignCrowd holder også designkonkurrencer for sjov

Der var engang, hvor en side ved navn Worth1000.com kørte fotomanipulationskonkurrencer – bare fordi de kunne. Den side findes ikke mere, og fællesskabet er nu blevet en del af DesignCrowd. Heldigvis kører konkurrencerne stadig, og de tjener faktisk et dobbelt formål.

For designere er det spas og løjer! Designerne kan scorer point på en global førertavle, og hvem elsker ikke at blære sig?

For kunder kan det være en fantastisk måde at finde designere, der er ekstra dygtige til Photoshop. Hvis dette er et krav for dit projekt, bør du overveje at tjekke konkurrencerne ud (i tillæg til de normale designerporteføljer selvfølgelig).

Min oplevelse med DesignCrowd

Som du måske husker, er det mit mål at afprøve alle de mest populære logodesigntjenester. Det bedste logo vil derefter blive det nye officielle logo til Website Planet.

Så snart jeg startede et projekt på DesignCrowd, blev processen meget enklere. Som jeg nævnte tidligere, valgte vi den billigste pakke og tilkøbte en tilføjelse, som jeg håbede ville give os en topdesigner. Det tog omkring en dag, før jeg blev matchet med en designer med brugernavnet ArtTank, også kendt som Khent (intet efternavn).

Spoiler alert: Jeg elsker denne person (platonisk).

Khent var professionel, høflig og hurtig. Det tog ham meget lidt tid til at skabe noget, der så rigtig godt ud og passede godt til min side “Website Planet.” Det er et godt og mindeværdigt navn, og jeg holder uendeligt meget af de mennesker, jeg arbejder sammen med, men sidenavnet er ikke specielt hensigtsmæssigt i forhold til visuel repræsentation.

Alt taget i betragtning synes jeg, at Khent gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Han sagde “Hej” og begyndte så straks at arbejde på logo-koncepter baseret på de rettesnore, jeg havde givet. De første tre udkast var ikke perfekte, men man kan jo ikke forvente andet:

DesignCrowd-features2

Jeg kunne godt lide det første (øverst til venstre) og tredje (nederst) koncept. Den første ser dog ikke særlig godt ud i små størrelser. Den tredje har samme problem, men ikke i lige så høj grad. Jeg sagde dette videre til Khent, og han vendte tilbage med disse forbedringer:

DesignCrowd-features3

Igen kunne jeg bedst lide udkastene øverst til venstre og nederst, eftersom disse var forbedringer til originalerne. Jeg havde kun et par dage tilbage på projektet, så her er, hvad jeg sagde til Khent:

“Okay, jeg elsker koncept fire og seks. Hvis du er stolt af dem, så lad mig det vide, og så godkender jeg betalingen med det samme og afslutter projektet. Hvis der er nogle forbedringer, du personligt gerne vil foretage, så gør det endelig. Jeg venter. Uanset hvad har det været en fornøjelse at arbejde med dig.”

Normalt er dette ikke en fremgangsmåde, jeg vil anbefale. Jeg havde ret travlt, men jeg ville også bare gerne se, hvad der ville ske. Khent, professionel som han er, svarede dette:

“Lad være med at godkende betalingen endnu, og lad mig prøve endnu en gang og se, om jeg kan komme i tanke om noget andet, der passer godt til din hjemmeside.”

Khent havde altså en nem udvej, men han ønskede alligevel at forbedre sit arbejde. Jeg var stadig ikke helt sikker på, hvilket logo jeg ville vælge, indtil denne skønhed kom dumpende:

DesignCrowd-features4

Okay, du synes måske, det er lidt kliché, og selvfølgelig har konceptet været brugt før – sandsynligvis engang i 90’erne. Men minimalismen er et helt nyt twist på konceptet, og logoets overordnede design er fantastisk. Vigtigst af alt er det som skabt til vores hjemmesides tema. I betragtning af den tid (fem dage), havde til at udføre arbejdet, vil jeg sige, at han har gjort det godt.

Jeg havde et par problemer med oplevelsen af at bruge selve platformen (mere om det nedenfor), men jeg har intet andet end positive ting at sige om Khent. Tilføjelsen “Topdesigner” var klart pengene værd efter min mening, for det var vidunderligt at arbejde med en person, der virkelig lagde hjerte og sjæl i at lave et godt logo.

4.5

Nem at bruge

designcrowd-ease-of-use

Det kunne være meget, meget lettere – men det kunne vel også være meget værre.

DesignCrowd-brugerfladen føles lidt som at navigere i sit gamle nabolag efter at have været væk i ti år: Man har en generel idé om, hvor man vil hen, og hvordan man kommer derhen, men de specifikke retningslinjer er noget uklare. Af en eller anden grund er der knapper overalt, og de er alle sammen forsøg på at sælge dig noget.

Det jeg prøver at sige, er, at det enorme antal muligheder godt kan blive overvældende og gøre brugergrænsefladen lidt forvirrende. Det er ikke altid nemt at gennemskue, hvor man skal klikke.

En ting der især forvirrede mig var forskellen mellem et projekt og en Contest (konkurrence). (Igen – hjemmesiden forklarer det virkelig ikke, og jeg var nødt til at bede kundesupport om at præcisere). Hvis du heller ikke er sikker på, hvordan det hænger sammen, så lad mig forklare: Project er den mere generelle betegnelse, og et projekt kan herunder være et “One Designer Service Project”, en “Mini Contest” eller en almindelig “Contest.”

Hjælpecenteret er heller ikke helt intuitivt. Support til kunder og support til designere holdes ikke adskilt. Jeg fandt det lettere bare at google “DesignCrowd [og så mine søgeord].”

Endelig er hjemmesiden ikke blevet opdateret ordentligt. Flere sider synes for eksempel at tilbyde tjenester, der ikke længere eksisterer. I sidebaren er der links til “Design Jids”, “Design Jobs” og “Design Crowdsourcing.” Ignorer dem. I hjælpecenteret kaldes “Design Jobs” desuden for “Freelance Jobs.” Ignorer også disse artikler.

Når det så er sagt, begynder tingene dog at give mening, så snart man vænner sig til siden.

Her er nogle mere positive bemærkninger om brugergrænsefladen:

Du kan gemme dine projekter, indtil du er klar til at betale og lancere

Denne funktion er ekstremt vigtig, og enhver logodesigntjeneste burde have den. At være i stand til at at komme tilbage til et projekt på et senere tidspunkt – for eksempel, efter at du har opnået de nødvendige midler, eller besluttet, hvad du virkelig vil have, eller endelig er færdig med at skrive nogle gode retningslinjer – er afgørende. Det kan spare dig for virkelig meget frustration.

Det er nemt at arbejde med en designer, du kan lide, fremadrettet

Når du har ansat en designer til at arbejde på et projekt for dig, vil brugergrænsefladen vise dig hvilke andre tjenester, den samme person tilbyder. Det er en lille funktion, men det er en kæmpe hjælp, hvis du ønsker at bruge den samme designer til mere end ét projekt – hvilket er en smart måde at få alle dine designs til at stemme overens. Du kan finde et link ved at klikke på knappen “Administrer projekt” for det pågældende projekt.
DesignCrowd-ease-of-use2

Der er en smart “Designer Finder”

Du kan gennemse designere sorteret efter forskellige tjenester, deres placering, deres bedømmelser, indtjeninger eller projekter, de har arbejdet på. Det er et ret simpelt filtreringssystem, men det er nok til at hjælpe dig med at finde f.eks. designere i din tidszone med mindst fire-stjernede vurderinger. Om ikke andet er det et godt sted at starte.

Til trods for forvirring til tider er den egentlige proces med at starte et projekt eller at ansætte en designer direkte simpel nok. Du ledes trinvist gennem hver proces, og får nyttige tips til hver formular, du skal udfylde.

Dog er ikke alle designere lige gode, og hvis du ikke har betalt ekstra for en “top designer”, er der gode chancer for, at du ikke ligefrem får benene fejet væk under dig af produktet. Det lader ikke til, at man skal igennem nogen vurdering for at oprette sig som designer, og fællesskabet står i sig selv meget af kvalitetskontrollen. Dette kan sommetider resultere i utilfredse kunder.

Du behøver ikke oprette en konto for at gennemse de tilgængelige designere, men du skal logge ind for at kunne oprette et projekt eller en konkurrence. Og når nu vi taler om konkurrencer, så er disse også ret lette at køre. Du opretter bare en projektbeskrivelse, som du normalt ville, og venter så på udkast fra forskellige designere. Derefter kan du køre afstemninger for at se, hvilke logoindlæg er mere populære, eller du kan interagere med designere og meget andet.

Når du skal i gang, er det bedst at være helt sikker på, hvad du ønsker dig. Designere tilbyder temmelig hurtige omsætningsrater, alt taget i betragtning, og DesignCrowd forventer derfor, at du også arbejder hurtigt. Du har kun nogle få dage til at anmode om revisioner og vælge det logo, du vil have.

4.5

Support

designcrowd support

Supportrepræsentanterne er ret så effektive

Jeg nævnte før, at DesignCrowds hjælpecenter kan være lidt forvirrende, og det står jeg ved. Alligevel er det dog heldigt, at der overhovedet er et. Det indeholder nogle grundlæggende instruktioner til, hvordan man bruger tjenesten.

Selvfølgelig er der også en FAQ. Og så er der en blog med nogle designrelaterede råd og generelle nyheder. Oplysningerne er… altså de er der, men meget af det er ret basalt.

Deres live-support muligheder er dog ret gode. Jeg forsøgte mig med e-mail-support, telefonisk support og live chat og havde gode oplevelser med alle tre.

E-mail

Jeg spurgte, hvilke brugsrettigheder jeg ville få til mit logo, og jeg fik svar ret sent om aftenen her i Mexico City. Det tog kun ca. 23 minutter. Nu er det nok et ret almindeligt spørgsmål, så jeg ville ikke blive overrasket, hvis de havde et copy/paste svar parat, men det er også okay. Supportmedarbejderen fortalte mig alt, hvad jeg havde brug for at vide.

DesignCrowd-support2

Telefonisk

Jeg ringede til DesignCrowds amerikanske nummer (der er også telefonnumre til Storbritannien, Australien, Brasilien, Canada, New Zealand og Singapore), og kom straks igennem uden besvær. Jeg bad om en forklaring på gebyrerne min regning, og min kundeserviceagent – som jeg tror, var fra et callcenter, selvom jeg ikke kan sige det med sikkerhed – forklarede det hele klart og konkret.

Et tip: vær altid høflig over for callcenter-medarbejdere. Det får tingene til at gå meget hurtigere.

Live chat

Live chat-medarbejderen reagerede også hurtigt. De lader ikke til at kunne se, om du er logget ind, så du bliver nødt til manuelt at forsyne dem med den e-mail adresse, du har oprettet dig med, hvis du stiller et spørgsmål, der er specifikt for dine projekter. Jeg spurgte dem, hvor mange revisioner jeg får, og de fortalte mig svaret. Såre simpelt.

DesignCrowd-support3

4.6

Priser

Prissætningen er generelt rimelig, især i betragtning af den hurtige omsætningshastighed. Brugerdefinerede logoer fra store design-navne og agenturer kan koste titusindvis af kroner, sommetider endda mange hundrede tusinde. DesignCrowds mest populære planer beder kun om en brøkdel af denne mængde, og du får masser af designs at vælge mellem inden for blot et dage.

Dine betalingsmuligheder omfatter Visa, Mastercard, American Express og PayPal.

Alle planer indeholder i sin grundform de samme funktioner, men de dyrere planer giver dig flere designs og designere at vælge imellem.

De to mest omfattende planer giver dig visitkort med oveni hatten, og dit projekt bliver bogstaveligt talt fremhævet for designere, så det skiller sig ud. Den dyreste plan viser dit projekt før alle andre, så du kan få flere designs hurtigere.

DesignCrowd-pricing1

Jeg er ærligt talt ikke sikker på, om de dyreste planer er pengene værd. Hvis du vil have 100-150 logoer at vælge imellem, er det en mulighed, men hvem har den slags tid?!

Når du har købt dit logo, så er løbet kørt. Du kan muligvis overbevise din designer om at give dig en ekstra revision eller to, hvis du beder dem virkelig pænt om det, men ellers er der ikke mere at gøre.

Heldigvis er der en tilfredshedsgaranti. Hvis du ikke kan lide nogle af designsne overhovedet, kan du bede om at få pengene tilbage inden for 30 dage. Du får så dit projektbudget tilbage, minus nogle gebyrer.

Slutteligt er der også rabatter at hente. De er lette at overse, men jeg skal nok pege dem ud for dig. Nederst på næsten alle sider på DesignCrowds website hjemmeside, er der en sektion til “Populære sider.” Klik herunder på DesignCrowd discount, og find ud af, hvordan du kan spare penge.

Brugerrettigheder

Dine brugerrettigheder er enkle: Hvis du betaler, er det dit. Det er dit helt og betingelsesløst. Du kan bruge dit logo hvor og hvornår, du vil, uden yderligere gebyrer.

Det kan man ikke rigtig sige noget til.

Sammenligning

Hvordan klarer DesignCrowd sig sammenlignet med konkurrenterne?

Fiverr Logo DesignSammenlignVores score4.9Sammenlign
Wix Logo MakerSammenlignVores score4.8Sammenlign
DesignCrowdSammenlignVores score4.7Sammenlign
SMASHINGLOGOSammenlignVores score2.3Sammenlign

DesignCrowd-anmeldelse: Konklusionen

DesignCrowd er ikke perfekt, men det er et rigtig godt alternativ. Deres enorme fællesskab sikrer, at der er noget for hver en smag, men kvaliteten varierer selvfølgelig også. Brugerfladen kan være ret forvirrende til tider, men det er muligt, at de overkommelige priser gør det forvirringen værd. Hvis du skal bruge mere end et logo, er du også dækket ind med DesignCrowd, som tilbyder noget nær ethvert grafisk design, du kunne have brug for.

ofte stillede spørgsmål

Hvad er DesignCrowd?

DesignCrowd er en fællesskabsbaseret designtjeneste med over 700.000 designere. De tilbyder en lang liste af tjenester, lige fra design af logoer og T-shirts til at skræddersy tegneseriefigurer eller designe konvolutter. Du kan få designet dit logo på stort set alle sprog, og selve siden understøtter engelsk, fransk, spansk og tysk.
Du kan vælge enten at køre en logodesignkonkurrencer på DesignCrowd og få flere muligheder at vælge imellem, eller du kan arbejde en-til-en med en designer for at sikre, at du får præcis det, du har brug for.

Hvordan opretter man en DesignCrowd-konto?

Når du skal i gang, skal du starte et projekt ved at klikke på linket Post a Project. Først vælger du en designkategori, baseret på den type design, du har brug for. Derefter udfylder du Project Brief, som hjælper dig med at præsentere en beskrivelse af, hvad du ønsker fra designerfællesskabet.
Herefter registrerer du dine virksomheds- eller personlige oplysninger hos DesignCrowd, og hvis du vil starte en designkonkurrence, kan du derefter vælge den pakke, der passer bedst til dit budget.

Hvor meget koster DesignCrowd?

DesignCrowd tilbyder flere pakker med stort set de samme funktioner, hvor den eneste forskel er, at dyrere planer tilbyder et større antal designs og designere at vælge imellem, og at du får flere revisioner.

For eksempel lader den billigste pakke dig vælge mellem tre logokoncepter, og du får op til tre revisioner. Der er også en 30-dages pengene-tilbage-garanti, så du ikke skal bekymre dig om potentielt at ende med et koncept, du ikke er vild med. Sørg for at tjekke vores rabatkuponer ud for at få de bedste tilbud på DesignCrowd.

Hvad karakteriserer et godt logo?

Et godt logo skal afspejle din personlighed og din brandidentitet. Samtidig skal det være originalt og appellere til din målgruppe.

Når det kommer til logodesign, er det super vigtigt at vælge den rette type til dine behov, eksempelvis et ordbaseret logo, et symbol eller et emblem. Du skal også være opmærksom på at vælge den rigtige farvepalet og typografi. Hvis kunne tænke dig noget mere inspiration, så kig på vores liste over de bedste logodesigntjenester i 2024.
Ezequiel Bruni Ezequiel Bruni
Ezequiel Bruni er canadisk af afstamning, mexicansk ved lov og identificerer sig selv som en komplet nørd. Han har været aktiv som web- og oplevelsesdesigner on/off, siden han var teenager, og elsker at dele ud af nyttig nybegynderråd, som han ville ønske, han selv havde fået, da han startede ud. Derudover elsker han videospil, tacos, open source software, videospil, sci-fi og fantasy i alle afskygninger og videospil. Omvendt elsker han ikke at skrive i tredje person…
2.9
Bruger anmeldelser
Baseret på 58 anmeldelser i 3 sprog
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af DesignCrowddansk!
Brugeranmeldelser verificeres ikke
Skriv en anmeldelse
Læs brugeranmeldelser på andre sprog
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg DesignCrowd
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'designcrowd', this, true );"
View 1 reply
Vis %d svar
Really bad ‘designers’

I was looking for a new logo for my project and decided to try DC. But tbh i really regret buying a logo from here. The designers are imo really bad and most of them have no idea what there doing. All I received was a bad logo with some generic 'Free Download' that was made in Word or Paint. If you're trying to run a professional brand - don't use Design Crowd.

avatar
Tobias, Danmark
05 August 2021
1
Worthy!

I liked this service! I recently launched a couple of projects, I needed icons and logs. The guys did everything on time, they didn't rip off the price either. In general, I am satisfied with the work! I plan to launch several more projects in the future, so I will return to them

avatar
Walid, Polen
27 Juli 2021
4
DesignCrowd is excellent

I wonder about all those bad experiences people seem to have made with DesignCrowd. Over the course of the last three years, I've used DesignCrowd in almost ten different projects and the results were amazing. There were four different logo design projects, an icon design project for a dozen apps, a poster design, and a couple of smaller design jobs. The winning designs were from India, the USA, South East Asia, South America etc. The language was never an issue. Of course, there sometimes are beginners delivering simple designs but in a contest that's totally fine. All design projects were a success and I'm sure going to re-use DesignCrowd whenever there is a design task.

avatar
Dietmar, Tyskland
28 Juni 2021
5
Badly..

It was hard to make the logo we needed here, as we were constantly reworking it. It seems that in the terms of reference everything is specified in detail, but in the end, there were various final versions that did not coincide with the terms of reference..

avatar
Ethan, USA
17 Maj 2021
2
What a waste of time and money

Don't walk, RUN!!!! To pretty much any other outlet for designs you can find. This company is a con and the refund policy is really "try us and get a 50% refund if we don't deliver". On top of that support will delay your refund as long as possible...

avatar
AVC, USA
26 April 2021
1
Not worth the hassle

Long story short I opened a project with a very clear brief on what I wanted for a t-shirt design for my boutique and I received designs that had absolutely nothing to do with what I required. After not receiving artwork that met my requirements I called to request a refund. The representative offered to extend the project out for another week and invited the artist to participate in the contest. I did find a design that I liked but the artist would not respond to the request for changes. I called customer service again and requested a refund only to be told that I could not get my entire refund back because of posting fees!! I paid $165 for a design and would only get back $100... This was my first experience with DesignCrowd and it is absolutely my last.

avatar
anonymus, USA
17 April 2021
1
I used this service to search for a copywriter.

I used this service to search for a copywriter. The service is not very convenient due to the fact that the interface is not very friendly. As a result, after a couple of hours of searching, I finally realized how to find an employee the easiest way. Please refine this point.

avatar
Jared, USA
10 Februar 2021
2
Please read this before using DesignCrowd

I signed up for a website design, and was immediately contacted offline by one of their designers, telling me to end my contest and pick their design. I reported her as a scammer to customer service, and they did nothing. She continued to harass me to the point of making my contest private, repeatly contacting customer service about it, and repeatedly being told "she was warned.". Needless to say, the websites I was forced to choose from were awful, and when I did pick a winner, that designer stopped answering my emails. I continually asked for refunds and was denied. Paypal denied my requests for refunds as well. I was told my customer service that I had to commit to the contest to get my money back. Please stay away from this website.

avatar
Kel Wahl, USA
07 August 2020
1
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse Læs flere anmeldelser
DesignCrowd Alternativer
Fiverr Logo Designers: Bedste priser generelt
Vores score
4.9
Den lavest mulige pris for professionelt design
Læs anmeldelse
Wix-logoværktøj: Bedste gratis værktøj
Vores score
4.8
Få et gratis logo til ikke-kommercielt brug
Læs anmeldelse
Looka: Bedste AI-logoværktøj
Vores score
4.7
Kraftfuld generator giver dig hundredevis af logo-muligheder
Læs anmeldelse
99designs: Bedst til branding
Vores score
4.7
Alt-i-ét udbydere for komplet branding
Læs anmeldelse
65678
Bedste brugerdefinerede logoerimage

Få et tilpasset logo for kun $5!

Ansæt en professionel designer på få minutter