Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

A2 Hosting anmeldelse 2024 – en webhost at stole på?

Hendrik Human Hendrik Human Webhostingekspert

A2 Hosting er en miljøvenlig host, der tilbyder en bred vifte af hostingplaner, herunder shared hosting, managed WordPress hosting, VPS og dedikerede servere. De stiller ingen spørgsmål til deres returpolitik og har en garanteret 99,9% uptime opbakket af en SLA, så A2 er helt klart værd at prøve.

Overblik

🏆Performance GradeA
⏱️Uptime garantiJa
🔒Gratis SSLJa
🔧Typer af hostingDelt, VPS, Dedikeret Server, Forhandler Hosting, WordPress
💡Grundlæggende funktioner
  • Lager: 20 GB SSD
  • Båndbredde: 2 TB
💲Startpris$2.99
Delt Forhandler Dedikeret Cloud WordPress

En virkelig lovende, miljøvenlig host

A2 Hosting er en miljøvenlig vært, der forsøger at appellere til et bredt publikum, og tilbyder alt fra delt hosting til VPS og dedikerede servere. Men er det den rette vært for dig?

A2 Hosting har eksisteret siden 2003 og har leveret 100% CO2-neutral hosting siden 2007. Ja – de har altså været ”grønne” selv før det var moderne.

Du kan vælge mellem en række hostingtyper, herunder almindelig delt hosting, administreret WordPress-hosting, reseller hosting, VPS og dedikerede servere. Der er fire datacentre, som er beliggende i USA, Europa og Asien.

Planerne byder ikke kun på en 99,9% driftstidsgaranti – udbyderen hævder såmænd også, at deres servere er op til 20X hurtigere. Og hvis noget går galt, står der et ‘Guru Crew Support’-team tilgængeligt 24/7/365 til at hjælpe dig.

Hvis du som mig er den fødte skeptiker, kan du måske undre dig over, om det alt sammen lyder lidt for godt til at være sandt. Altså det er jo ikke fordi, vi er pessimister, vel? Vi er bare realistiske.

Så altså, jeg besluttede at tilmelde mig en A2 Hosting-plan prøve det af. Jeg testede indlæsningshastigheder og ydeevne og afprøvede alle hovedfunktionerne. Læs videre for at finde ud af, hvad jeg fandt ud af, og for at se om A2 er den rette vært for dig og din hjemmeside.

a2-hosting-overview1

4.8

Funktioner

Mere end nok funktioner til store såvel som små hjememsider

A2 Hosting tilbyder en masse spændende funktioner, især når det kommer til ydelse og sikkerhed. Lad os kaste et blik på alle detaljerne og se nøjagtigt, hvad du får.

A2 Hosting dækker alt det grundlæggende – der er gratis migration, automatiske sikkerhedskopieringer, gratis SSL-certifikat, gratis domæneregistrering og mere til.

Alle planer kommer med ubegrænset lagerplads og dataoverførsel, så du kan skalere din hjemmeside til dit hjertes begær. Lite-planen er begrænset til ét websted, men med alle de andre kan du hoste et ubegrænset antal hjemmesider og oprette så mange databaser, som du vil.

Hvis du har planer om at at åbne en webshop, skal du dog vide, at A2 Hosting ikke er PCI-kompatibel. Det betyder, at du bliver nødt til at bruge en tredjeparts sikker indkøbskurv API.

Lad os se nærmere på nogle af A2s mest interessante funktioner.

20x Turbo-servere

Turbo-planerne og VPS-planerne kører på A2s Turbo-servere. Ifølge udbyderens hjemmeside sikrer disse specielt optimerede servere op til 20x hurtigere indlæsningshastigheder end almindelige hosting-servere. Med færre brugere og mere hukommelse pr. server, bør du opleve en betydelig forbedring i præstation og stabilitet.

I disse dage, hvor ethvert millisekund tæller og server-downtime kan betyde kunder ud af vinduet, kan det virkelig være det hele værd at opgradere til Turbo.

Højtydende infrastruktur

A2 Hosting råder over fire globale datacentre, beliggende i henholdsvis USA (Michigan og Arizona), Europa (Holland) og Asien (Singapore).

Alle servere er konfigureret med mindst 64 GB hukommelse og 12 CPU-kerner. SSD-harddiske med RAID 10 redundancy forbedrer både stabilitet og hastighed. Og oveni hatten er alle servere forbundne ved hjælp af et firedoblet, overflødigt netværksskelettet på 10 GB/s.

Alt dette får opbakning af den nyeste og bedste teknologi inden for hosting – herunder SPDY (en Google-udviklet indholdsleveringsstandard), HTTP/2 og ESI (til tilpasset sidecache). Disse er dog begrænset til Turbo-planen.

Uendelig sikkerhed

A2 Hostings planer kommer med en række sikkerhedsfunktioner til at beskytte di hjemmeside mod hackere og malware. HackScan, et proaktivt værktøj til detektion og eliminering af trusler, er inkluderet gratis. Patchman endnu et praktisk sikkerhedsværktøj, der advarer dig om forældet software og tager sig af karantæne af inficerede filer og opdatering af sårbarheder.

Du får også en dobbelt firewall og brute force-forsvar.

FutureServe Green Hosting

Det er ikke let at være miljøvenlig, men nogle gange kan du gøre en forskel bare ved at vælge den rette hostingudbyder. A2 Hosting samarbejder med Carbonfund.org og gør alt for at reducere sit CO2-aftryk – lige fra genanvendelse af servere til telekommunikation.

Din hjemmeside bliver hostet på en SSD (Solid State Disk Drive), som ikke kun giver bedre ydelse og pålidelighed, men også forbruger mindre energi.

a2-hosting-features1

4.4

Nem at bruge

A2 Hosting giver dig ikke ligefrem den allernemmeste installationsproces, men når du først har nået i mål, burde alt være let som en leg.

Kontooprettelse

Da jeg tilmeldte mig en A2 Hosting-plan, var det med blandede følelser. Jo, processen var hurtig og nem, og prissætningen var let at forstå.

Det, jeg ikke var så vild med, var alle deres forsøg på ekstra-salg, for ikke at nævne, at jeg blev bombarderet med unødvendige e-mails. I det mindste var alle ekstra-mulighederne som standard ikke tilvalgt.

For mere information om A2s tilmeldingsproces, kan du læse min trin-for-trin guide.

Tilslutning af domæne og installation af WordPress

A2 Hosting bruger cPanel, som ikke ligefrem er verdens mest begyndervenlige hosting-kontrolpanel. Heldigvis har A2 gjort tingene lettere.

Det tager en rum tid at opsætte sin gratis CloudFlare CDN, og det gratis SSL-certifikat oprettes heller ikke automatisk.

Du får links til nogle nyttige artikler undervejs, men nogle emner er ikke dækket, og kvaliteten af dokumentationen varierer.

Det tog mig cirka en time at konfigurere min hosting, men med min trin-for-trin vejledning kan du muligvis spare noget tid.

Én ting, jeg fandt virkelig irriterende, var, at jeg blev logget ud af A2 Hosting-hjemmesiden i 15 minutter for “ved et uheld at udløse en sikkerhedsfirewall.” Teoretisk set kan man kontakte support og få dem til at ordne det med det samme, men det havde jeg ikke meget held med.

a2-hosting-ease-of-use1

cPanel Hosting

Som tidligere nævnt bruger A2 Hosting cPanel som kontrolpanel til hosting-administration, og cPanel er integreret i deres eget kontrolpanel. Hvis du har brugt cPanel før, ved du sikkert, at det er et enormt stærkt værktøj. Hvis du ikke har, kan det godt tage lidt tid at vænne sig til.

Selve hosting-kontrolpanelet er rendyrket og enkelt, og linket til cPanel er nemt at finde.

a2-hosting-ease-of-use2

Der er et quick-link til supportcenter, hvor du kan åbne en supportsag eller starte en live chat.

At registrere et nyt domæne eller føje ekstra tjenester til dit abonnement er også helt ligetil.

Automatisk installationsprogram til hosting-applikation

One-click installationsprogrammer har eksisteret i et stykke tid, men A2 Hosting tager det til et helt nyt niveau. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har set et installationsprogram med en så bred vifte af applikationer.

a2-hosting-ease-of-use3

Som du kan se, er der alle de sædvanlige såsom WordPress (i et par varianter), Drupal, Joomla og Magento. Så snart du vælger en applikation, venter den på dig i dit kontrolpanel og er allerede fuldt tilsluttet dit domæne, så snart du logger ind for første gang.

4.7

Præstation

Intet at klage over ifht. A2s præstation og stabilitet

A2 Hosting giver dig sideindlæsningshastigheder og server-uptime over gennemsnittet, men kan de konkurrere med de helt tunge drenge?

A2’s uptime-garanti på 99,9% understøttes af et kreditsystem. For hver times nedetid efter de første 0,1% får du 5% af din månedlige betaling op til det fulde beløb tilbagebetalt.

Mens nogle brugere før i tiden har rapporteret om nedetid, var oppetiden stadig over 99,5% i løbet af disse problematiske måneder. Siden da har det været næsten fejlfrit.

Min egen WordPress-hjemmeside scorede et A med Sucuris sidehastighedsteste, hvor den højeste karakter var A+. Efter at have læst alle løfterne på A2s hjemmeside blev jeg faktisk lidt skuffet – men jeg havde selvfølgelig heller ikke valgt en Turbo-plan.

Min gennemsnitlige indlæsningstid var 0,784 sekunder, hvilket stadig er under tærsklen på 1 sekund, så jeg kan ikke rigtig klage. Resultaterne var gode over hele Nordamerika, og Dallas kom ned på så lidt som 0,217 sekunder (jeg valgte datacentret i Michigan).

a2-hosting-performance1

De fleste hosts scorer dårligt i Brasilien, men jeg syntes nu godt, at A2 kunne have gjort det bedre i Europa, Singapore og Australien.

4.7

Support

Kan deres “Guru Crew” virkelig levere varen?

A2 tilbyder telefon, live chat og billetsupport døgnet rundt, 365 dage om året.

Hvis du nogensinde har brug for lidt hjælp, kan du kontakte A2s ‘Guru Crew’ via live chat, e-mail, supportbillet, telefon og ovenikøbet Skype.

Det er rart at se en vært, der tilbyder support 24 timer i døgnet. For nogle lande, som f.eks. USA, Australien, Columbia, Indien og et par andre, findes der desuden lokale numre, du kan ringe til (du kan finde dem på siden ‘Global Support’). For de fleste andre lande skal du ringe til det britiske nummer.

Hvis du nærmere er selvhjælpstypen, tilbyder A2 en massiv vidensdatabase. Der er dog ingen video-tutorials, og nogle af artiklerne kan virke lidt for tekniske.

a2-hosting-support1

Det er dejligt at have alle disse tilgængelige supportkanaler. Når det er sagt, følte jeg alligevel, at den faktiske kundeservice kunne have været bedre.

Live chat

Da jeg kontaktede dem via live chat, var jeg nummer 10 på linjen, og det tog mig 32 minutter at komme igennem. Det er lang tid, især sammenlignet med andre værter, og det får mig til at sætte spørgsmålstegn ved A2s supportressourcer.

a2-hosting-support2

Den gode nyhed er, at når du først er kommet igennem til supportagent, er de enormt hjælpsomme og høflige, og de reagerer hurtigt.

a2-hosting-support3

Dog kan de godt finde på simpelthen at sende dig et link til deres artikler i stedet for at give dig et fyldestgørende svar eller løse et problem for dig.

a2-hosting-support4

E-mail/Billetsupport

Når det kommer til billetsupport, er det meget det samme. De svarer på supportbilletter inden for i gennemsnit en time, hvilket slet ikke er dårligt.

Som du kan se, peger de dig også her for det meste i retning af den relevante dokumentation i stedet for at give dig et personlig svar.

a2-hosting-support5

Kort sagt er A2s kundeservice på ingen måde dårlig, men at kalde det et ‘Guru Crew’ kan være lidt af en overdrivelse.

4.7

Priser

God værdi for pengene, men er de “gratis” funktioner virkelig gratis?

A2 Hosting leverer solid, overkommelig hosting. Så længe du sørger for, at du forstår, nøjagtigt hvad du får.

Hvem elsker ikke at få gratis ting med i købet? Når du tilmelder dig en A2-hostingpakke, får du tonsvis af dem. Du får blandt andet et gratis domæne og et SSL-certifikat, men det er bare begyndelsen. Du får også gratis hjemmesidemigrering, e-mail-hosting, automatisk sikkerhedskopiering og DNS-administration.

Men så er det, at tingene begynder at blive tricky. Du får også 10% rabat på TemplateMonster-temaer, gratis Bing/Yahoo-annoncekreditter, en gratis iContact-prøveversion og en gratis 24-timers Google-listing med Attrakta.

Der er bare det, at kun TemplateMonster-kuponen faktisk er noget værd ud af disse. Du kan få resten af disse “gratis gaver” gratis med eller uden A2 Hosting. Jeg er personligt ikke fan af denne type marketingstrategi – jeg finder det egentlig lidt vildledende.

Men altså, priserne er ret gode sammenlignet med lignende værter. Planerne er lidt billigere end SiteGround og næsten de same som InMotion, men med A2 får du ubegrænset båndbredde og opbevaring oveni hatten.

Der er enorme rabatter på din første hostingperiode, men husk bare, at de priser, du ser på hjemmesiden som standard, er den nedsatte sats, hvis du vælger at betale for 24 måneder. Du kan dog også vælge at betale fra måned til måned for en højere sats.

A2 Hosting tilbyder også særlige rabatter til nonprofit organisationer – du kan bare kontakte supportteamet og dokumentere din nonprofit-status.

A2 accepterer ni forskellige valutaer, inklusive den amerikanske dollar, den canadiske dollar, euro, pund og mere.

Annullering og refusion

A2 Hosting tilbyder en 30-dages pengene-tilbage-garanti og stiller ingen spørgsmål. Du behøver ikke engang at kontakte support for at annullere – du kan bare gøre det online.

Det er et stort plus, selvom processen i sig selv kan være lidt forvirrende. Læs mere om den her.

Efter de første 30 dage kan du stadig annullere din konto og få en forholdsmæssig tilbagebetaling, men du skal betale for hele den aktuelle måned. Hvis du vil annullere efter 120 dage, kan du kun få refunderet via PayPal.

Eventuelle installationsgebyrer, domæneregistreringsgebyrer og migrationsgebyrer er ikke dækket af refusionspolitikken. A2 tilbyder dog et 25-dages refusionsvindue for alle SSL-certifikater.

Sammenligning

Hvordan klarer A2 Hosting sig sammenlignet med konkurrenterne?

HostingerSammenlignVores score4.9Sammenlign
InterServerSammenlignVores score4.8Sammenlign
A2 HostingSammenlignVores score4.7Sammenlign
DreamHostSammenlignVores score3.8Sammenlign

A2 Hosting-anmeldelse: Konklusionen

En hemmelig juvel med et par uslebne kanter

A2 Hosting er langt bedre end den gennemsnitlige host og tilbyder utroligt overkommelig, ubegrænset hosting.

Når man læser A2’s hjemmeside, ser det umiddelbart ud til, at visse funktioner bliver lidt overpromoverede. De burde bare lade hastingen tale for sig selv: tjenesten er lagt over gennemsnit.

Det simplificerede cPanel-integration gør din hosting let som en leg. Præstationen er fortræffelig med pålidelig uptime. Og selvom der altid er plads til forbedring, er A2’s kundeservice heller ikke dårlig.

Hvad mere kunne man ønske sig?

Med fantastiske priser for ubegrænset hosting og en 30-dages pengene-tilbage-garanti oveni hatten, er der virkelig ikke nogen god grund til ikke at give A2 en chance.
Hendrik Human Hendrik Human
Hej, jeg er Henrik, din web guru. De eneste to ting du behøver vide om mig er: Jeg elsker at lave websider, og jeg elsker at skrive om hvordan man gør det. Det er grunden til jeg er er her – for også at hjælpe med at gøre det sjovt og nemt for dig.
1.7
Bruger anmeldelser
Baseret på 7 anmeldelser i 4 sprog
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af A2 Hostingdansk!
Brugeranmeldelser verificeres ikke
Skriv en anmeldelse
Læs brugeranmeldelser på andre sprog
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg A2 Hosting
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'a2-hosting', this, true, ReturnPopup );"
View 1 reply
Vis %d svar
99,9% uptime? No way, we are out of mail for 3 days now.

This is the second time that we have a huge interruption in A2 mail, both sending and receiving, for more then 3 days. Web sites, incoming and outgoing mail, nothing is working anymore. A2 is killing my business. Such a poor service, I will move to any other as soon as possible.

avatar
Jos Quirynen, Belgien
04 Juni 2020
1
Worse and Worse!

Perhaps at one time, A2 Hosting used to be a good web hosting company, but that time seems to have been long passed. A2 hosting appears to have a larger and larger amount of issues piling up. Not only are they more and more unreliable, but their customer service is slower and slower, almost to the point of being unacceptable! Now the newest issue is that their email filters do not do anything at all that they're designed to do. It's absolute garbage. I set up key words like any email that has the words "sex" and "freespin" in the body of the email message should be discarded... yet I am getting them all the time, every day. It's like the entire business of A2Hosting is a SCAM to get as many people's money as possible... in the meantime they just make it look like (!!!) a serious business... while it's all just a joke, an amateur platform LOOKING LIKE a worthy business. That's where it seems to be heading. Seriously... I would NEVER recommend A2 Hosting to my worst enemies! Like I said, one problem would be understandable and they could fix it... but when you have a constantly mounting amount of issues, I seriously doubt there is any way to save it. Maybe their manager is new or they have hired some people from their competition who are working on DESTROYING A2 Hosting... well, they are doing an excellent job, it's heading to destruction... When I ask them for any compensation, they simply say "Nope..." Once they got your money, you are pretty much screwed. DO NOT TRUST THEM with your hosting!

avatar
Robert Petrik, Canada
18 Maj 2020
1
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
A2 Hosting Alternativer
One.com: Bedste alt-i-én-løsning
Vores score
4.7
Den mest komplette løsning
Læs anmeldelse
Hostinger: Bedste Ydeevne & Lav Pris
Vores score
4.9
Laveste pris på markedet for længere abonnementer
Læs anmeldelse
nordicway: Bedste budgetmulighed
Vores score
4.7
En af de mest overkommelige hostingløsninger i Danmark
Læs anmeldelse
FastComet: Bedst til folk i Asien
Vores score
4.6
Ekstremt pålidelig webhost
Læs anmeldelse
986759
Bedste hastighed og oppetidimage

Fantastisk hosting til en Fantastisk pris

Få også et GRATIS domænenavn og en e-mail