Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

HeyLoyalty anmeldelse 2024 – Er det virkelig det værd?

Mette Jonassen Mette Jonassen E-mail marketingekspert

HeyLoyalty har masser af inspiration til hvordan du lykkes. Hurtig og personlig kundeservice, der altid sidder klar til at hjælpe dig. Ingen data eksporteres ud af EU, som gør platformen 100% GDPR compliant1. Desværre synes jeg deres priser er en smule svære at gennemskue og der er plads til forbedring.

Overblik

HeyLoyalty har mange flotte navne i deres kundeportefølje. Men hvad betyder det, for dig, hvis du er en lille virksomhed der lige er startet op? Er der nok hjælp at hente for dig hos HeyLoyalty, eller er du overladt til dig selv?

Svaret er simpelt. Dette er platformen for alle. De store og de små. Der er pakker i alle prisklasser, funktioner til den store virksomhed såvel som den lille. Men en ting er sikkert, det er en platform for virksomheder. Hvad du ikke ved, kan de hurtigt lære dig. Med den omfattende vidensdatabase, personlig og hurtige kunderservice er du godt rustet. Og hvis ikke du vil sidde med det selv, kan du tage imod deres opstartsmøde hvor det hele bliver gennemgået. Ganske gratis til og med 😉

Det største minus er deres mangel på skabeloner. Det betyder til gengæld at du aldrig kommer til at ligne andre, og det er et stort plus i sig selv.

Jeg er sikker på at de kan hjælpe din virksomhed, og derfor har de fået 4.5 stjerner ud af 51 under min test af deres platform.

Efter et par uger med deres demopakke fik jeg testet det hele godt igennem. Jeg synes lige du skal læse med inden du beslutter dig for om det er noget for dig.

4.5

Funktioner

SPLITTEST ALLE DE MULIGHEDER DU VIL, MEN UDEN SKABELONER BØR DU HAVE EN KLAR PLAN FOR HVAD DU VIL.

Allerede på demoversionen er der masser at gode funktioner og automations. Kundeservice viste oprigtig interesse for mine nyhedsbreve og gav mig hurtigt svar på det jeg gerne ville vide. Desværre kunne jeg godt ønske en skabelon eller to eller et billede galleri.

E-mail kampagner skabeloner og personlig tilpasing

Man kan vist roligt sige at det mest brugte sociale medie i Danmark er Facebook. Derfor er det smart hvis man kan dele sine nyhedsbreve på facebook. HeyLoyalty giver dig muligheden for at integrere din e-mails med facebook, men jeg kunne umiddelbart ikke lige se at der skulle være andre sociale medier tilgængelige.

Skabeloner og designs

Jeg elsker skabeloner i alle mulige former og farver, både med og uden billeder. Helst nogle hvor jeg ikke skal lave så lidt som muligt. Det er bare ikke hos HeyLoyalty jeg finder dem.

HeyLoyalty's forskellige skabeloner
Udvalg af skabeloner
1

I e-mail sektionen (der er nemlig også mulighed for at lave sms-kampagner) finder jeg 10 skabeloner. De minder alle mere eller mindre om hinanden, og der er ikke billeder på nogen af dem. Det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting, for vi vil jo ikke sende nyhedsbreve ud, der ligner alle andres. Så jeg gik igang med at lege lidt med en af skabelonerne.

Hvis du foretrækker en masse farverige skabeloner kan se nærmere på ActiveCampaign. Hvis du heller vil have en dansk side, har UBIVOX en skabelon der allerede er designet.

Det er egentlig ret ligetil at oprette en skabelon. Man klikker bare på menuen og finder den skabelon man vil oprette. Derefter går man ind i sine kampagner, hvor man kan begynde at designe den.

HeyLoyalty designeditor
Drag/drop designeditor gør det nemt at designe

Deres editor er en drag and drop, som gør det hele nemmere end hvis man skulle ud i at indsætte HTML koder. Det betyder man ikke behøver være IT-ekspert for at lave sine egne nyhedsbreve.

Det er nemt at sætte sætte tekst ind. Der er ikke overvældende mange skrifttyper at vælge imellem. Jeg talte 19 forskellige. Der er de vigtige wordfunktioner når man vil sætte sin tekst ind. Udover dette er det muligt at sætte sine egne HTML koder ind. Det er ikke alle der ved hvordan man griber en HTML kode an. HeyLoyalty har gjort det nemt, ved at man kan drag/drop elementet, og ikke behøver gå ind i HTML-versionen og finde ud af hvor den skal sættes ind.

Jeg gik i gang med at lede lidt efter et billedegalleri. De fleste billeder man finder online, er ikke til fri afbenyttelse. Derfor har mange platforme et bibliotek hvorfra man kan bruge billeder. Det har HeyLoyalty desværre ikke. Det hænger nok sammen med at de er meget interesserede i at dit indhold er personligt og autentisk. hvis du leder efter en e-mail platform med billedegalleri, kan du tage et nærmere kig på AWeber.

Der er på alle emailskabeloner mulighed for mobiloptimering. Det betyder at dine modtagere nemt kan læse dit nyhedsbrev uanset om de sidder ved en computer, tablet eller mobil. Jeg tror de fleste ville blive irriteret over at klikke på en mail, for at læse et nyhedsbrev, de så ikke kan læse. Det er de små ting der tæller, når en bruge vælger at læse eller afvise et nyhedsbrev, og brugervenlighed er en af dem.

Nyhedsbrevet kan også skrives i RTL, hvilket egentlig bare betyder at platformen understøtter de sprog der skrives fra højre til venstre. Dette kunne være hebraisk eller arabisk. Det er ikke sikkert at det er så relevant i Danmark, men det er da rart at muligheden er der.

Personlig tilpasning

Når du gerne vil udsende et nyhedsbrev er det tit en god ide at indsætte metadata. Hvad er så det så lige det er?

Metadata er med til at give dine modtagere et personligt nyhedsbrev. Den mest almindelige metadata er Fornavn og efternavn.

Men da HeyLoyalty ikke har en decideret “færdig” skabelon, kan man ikke sige at datafelterne allerede er oprettet. Til gengæld er de gængse datafleter oprettet så de nemt kan sættes ind som tekst. Du kan også oprette dine helt egne felter. Det er noget man lige skal sætte sig ind i, men deres guide gør det nemt og ligetil.

HeyLoyalty opret datafelt
Opret alle de datafelter du vil

Udover dette tilbyder de også den supersmarte and/if funktion. Det betyder at hvis du gerne vil henvise de modtagere der har postnummer 4700 til en butik og de modtagere der har postnummer 8200 til en anden, gøres dette nemt her. Lad og tage et eksempel.

Du skal lave et nyhedsbrev for dine fysiske butikker. Du har butikker på Amager (postnummer 2300) og I Rønne (postnummer 3200). Nu vil du gerne fortælle dem at der er supertilbud på kjoler. Her er det bare smart at de kunder der har postnummer 3200 får adressen på butikken i Rønne, og dem med postnummer 2300 får adressen på butikken på amager. Det giver det der personlige præg vi alle samme elsker. Det er nemt og det kræver ikke noget synderligt kendskab til kodning at oprette sådan en fætter hos HeyLoyalty.

A/B splittest

Hvad er det nu lige det er? Man sidder tit med en fornemmelse af hvad ens modtagere godt kan lide, når det kommer til nyhedsbreve. Men hvad nu hvis man ikke er helt sikker? Det kan være du sidder og skal vælge imellem to knaldgode overskrifter. Det kan også være du ikke ved om det er det ene eller det andet billede der er bedst.

En A/B splittest betyder at du ikke behøver vælge. Du kan sende begge versioner ud, og din e-mailplatform finder ud af, hvilken version der klarer sig bedst baseret på de mål du har defineret. Derefter bliver “vinderen” sendt ud til resten af dine modtagere.

Hos HeyLoyalty kan du faktisk A/B splitteste lige præcis det du vil. Du kan oprette to nyhedsbreve, en A version og en B version.

HeyLoyalty A/B splittest
A/B splittest alt de ting du vil

Udover det kan man når man opretter kampagnen, også vælge at teste på udsendelsestidspunkt og afsendernavn.

HeyLoyalty opret A/B splittest
Det er nemt at oprette en A/B splittest.

Det kan godt være det er meget nemt for mig, at sidde her og påstå at det er “nemt”. Men det synes jeg faktisk det er. Man får nemlig valgmuligheden allerede når man opretter kampagnen (nyhedsbrevet). Jeg smugkiggede også lige i deres udførlige guide, som kun gjorde det endnu nemmere.

Modtagerlister og segmentering

Nu er det tid til at oprette min modtagerliste. HeyLoyalty understøtter kun 1 filformat, nemlig .CSV, der heldigvis også er det mest anvendte. Det betyder dog at hvis du kommer fra en anden email platform, og har en liste derfra, skal den laves om til .CSV Man kan i HeyLoyalty finde en guide om hvordan du laver din liste fra MailChimp om til CSV. Det er lidt problematisk at de ikke understøtter XLSX.

Det er nemt at medtage metadata, når man importerer. Man skal blot nederst på importsiden parre de data der passer sammen.

Men hvad var det nu metadata var?

Ja, det er ikke nemt, når der er så mange fine udtryk. Metadata er data man kan vælge at indsamle når ens modtagere tilmelder sig nyhedsbrevet. Lad os sige, at du har en butikskæde. Der findes både butikker i Århus og København. Her er det smart at du spørger om modtagerens postnummer. Hvis du kender postnummeret, kan dine modtagere fra Århus-området få tilbud fra Århus-butikken. Samtidig kan dine modtagere fra København få tilbud fra København butikken. Det gør indholdet tilpasset og personligt, og det er vel kernen i email-marketing.

Skal vi lige tage et eksempel mere? Det gør vi.

Du har været i en stor tøjforretning, og købe en herrejakke, og tilmeldt dig butikkens nyhedsbrev. Men bare fordi du har købt en herrejakke, har du ikke brug for at få tilbud på kjoler på din email. Her er det smart at du kun får informationer om herretøj. Igen… det handler om at dine modtagere får det indhold der passer til lige præcis dem. Så tilpasset som muligt.

Desværre kan man i heyloyalty under køn kun vælge male/female. Ønsker man at modtageren skal have flere valgmuligheder, skal man oprette et datafelt separat. Det er heldigvis heller ikke så svært.

Heyloyalty import af liste med metadata
Det er nemt at importere en liste hos Heyloalty

Det tog mig lige et forsøg inden jeg fangede systemet. Jeg fik hurtigt en mail hvis ikke en modtager kunne importeres, og det var nemt at se hvilken fejl jeg havde lavet. Derefter kunne jeg rette CVS filen til, så alle data var i det rette format.

Man kan også vælge at oprette sine modtagere manuelt. Dette var ret nemt og ligetil, og man kan også oprette modtageren med metadata. Der bliver dog ikke spurgt om man har lov til oprette denne modtager. Dette kan godt være et problem i forhold til SPAM politikken.

Nu er det tid til at kigge lidt på mulighederne for segmentering. Ej, men hvorfor kommer du nu med sådan et fint ord? Ja, det er heller ikke nemt. Men segmentering betyder egentlig bare sortering. Og hvorfor er det så, så vigtigt her? Det er det fordi, det giver dig mulighed for at gøre dit nyhedsbrev mere personligt. Det er jo hele kernen i det.

Jeg var rigtig spændt på hvad HeyLoyalty tilbød af segmentering. Det er nemlig virkelig noget der kan hjælpe en virksomhed.

HeyLoyalty segmenterinsmuligheder
Uendelige muligheder for segmentering

HeyLoyalty har en masse muligheder for segmentering. De har også og/eller segmentering. Det betyder at du kan vælge om du vil have en liste med medlemmer der opfylder alle de regler du indtaster, eller om de bare skal opfylde nogle af dem. F.eks kan du segmentere så du får en liste over alle kvinder med postnummer 4700. Du kan også vælge at få en liste med alle med postnummer 4700 OG alle kvinder. Du kan sætte så mange regler du har lyst til. Det er en virkelig god egenskab, der gør det nemt at tilpasse sit indhold til dine modtagere. Når du har sat dine kriterier kommer der en liste frem. Denne liste er nem at flytte/kopiere til en anden liste, eller slette. Alt i alt nemt at bruge og masser af muligheder.

List Hygiene Tests/Checks

Det er meget meget vigtigt at du husker at rydde op i dine kontakter. Hvis der er modtagere der ikke ønsker dit indhold risikerer du at blive rapporteret for SPAM. Det kan have konsekvenser for din virksomhed og alle de skønne modtagere der elsker at få dine nyhedsbreve. Det er derfor jeg gik igang med at tjekke mulighederne for at rydde op i listerne. Jeg kunne ikke se at der var noget automatisk værktøj til at rydde op i listerne eller der kommer med forslag til hvem man bør slette for at undgå spamtraps.

Man kan nemt gennem segmentering lave en liste over de medlemmer der ikke klikker eller åbner nyhedsbrevene.

Du har også her mulighed for at blokere hele domæner af gangen. I mange tilfælde kan man se at specifikke domæner ikke er reelle modtagere, og dem gider vi ikke spilde vores dyrebare mails på. Derfor er det smart at man kan blokere et helt domæne af gangen.

Landing Pages

Hvad er en landing page? Det er en side der har et formål, og kun et formål. Det kan være meget forskelligt hvad formålet er. I vores tilfælde vil det typisk være at få folk til at skrive sig op til vores nyhedsbrev. Det kan så til gengæld være at man får noget lækker til gengæld. Måske vil du gerne give dine modtagere 10% rabat, eller en lækker e-bog hvis de skriver sig op. Det der er vigtigt med en landingpage er at den skaber tillid, og så tror jeg de fleste ville elske. hvis siden også er lidt lækker at se på.

HeyLoyalty har selvfølgelig også, og den er nem at finde og bruge.

HeyLoyalty landingpage
Det er nemt at oprette en formular

Der er 3 valgmuligheder. Tilmeld, Afmeld og opdater. Det er vel egentlig også det mest væsentlige. Jeg satte mig for at oprette en landingpage, eller en formular som det hedder hos HeyLoyalty.

HeyLoyalty redigering af landingpage
Det er hurtigt at lave en landingpage hos Hey Loyalty

Der er et helt standard basis redigeringsværktøj. Du kan vælge farver og skrifttyper og også her kan du skrive de sprog der skrives fra højre til venstre (RTL). Du kan også indsætte HTML koder, hvis du er så heldig at være en haj til at kode.

Det mest professionelle ville være, hvis man kunne forbinde formularen med sin egen hjemmeside adresse. Det er desværre ikke muligt her. Du kan i stedet hente din formular ned som en HTML kode, og derefter sætte den ind på din hjemmeside. Det er jo nogenlunde det samme. Da du oprettede din liste, valgte du en række flettefelter (metadata du ved…) og de er også nemme at indstille. Du kan endda vælge om nogle af dem SKAL være udfyldt, for at modtageren kan oprettes.

Hvis du allerede har en side, kan du vælge at sende din modtager videre til den. Der er egentlig alt hvad hjertet kan begære… måske lige bortset fra et par skabeloner. Men det har vi jo snakket om…. det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Selve landingpagen er måske ikke særlig ophidsende, og på grænsen til kedelig. Men den gør hvad den skal, og der er mange muligheder for at tilpasse den.

Der er ingen grænse for hvor lange landingpages du må oprette hos HeyLoyalty, uanset hvilken licens/pakke du har valgt.

Transaktionelle mails/Automations

Ja, det lyder flot, og det er det egentlig også. For det er et supersmart værktøj du kan bruge i din markedsføring. Du kan minde dine kunder om at du er der. Du kan opdatere dem om deres ordre. Hvis en modtager har været inde og lægge et par produkter i kurven, men ikke tjekket ud, kan du minde dem om det. Det kunne jo være de havde glemt det. Dette er blot et par eksempler på hvad du kan med automations.

Hos Heyloyalty tilbyder de alle de mest basale former for automations allerede i standardpakken.

HeyLoyalty Automations
Ingen dyre omkostninger bare for at benytte simple automations.

Det var dejligt forfriskende at finde ud af at man allerede i standardpakken kunne bruge de mest basale automations. Det var nemt at finde ud af. Igen smuttede jeg lige en tur forbi guiden, hvor de som sædvanlig tegnede og fortalte. Oveni dette, er der små informationsfelter når man opretter sin automation, med hjælpetekster.

Der er rigeligt med trigger muligheder at vælge imellem. Du kan vælge at modtageren skal have en mail et bestemt antal minutter efter de har gjort noget bestemt. Det kan være du synes de skal have en mail efter de har tilmeldt sig dit nyhedsbrev. Det kan også være en god ide at sende dem en mail, når de ændrer deres oplysninger i din liste. Dog skal du have en større pakke hvis du vil have den populære “abandonned cart” automation.

En anden fed funktion er, at du kan begrænse hvornår der må sendes ud. Det er ikke alle der synes det er lige fedt at få mails kl 12 om natten. Derfor kan du begrænse dine automations, så de ikke bliver sendt ud mellem 21 og 06. Du kan også sende en sms til en modtager, hvis ikke den mail der er opgivet findes (HardBounce). Dette kan du jo selvfølgelig kun gøre hvis du har indsamlet modtagerens telefonnummer.

Hos HeyLoyalty er prisen for automations inkl. i den licens/pakke du vælger. Det betyder desværre at man hurtigt kan løbe tør for mails. Hvis du gerne vil have en separat pris på de mails du sender ud som nyhedsbreve og dem du sende som automations, skal du tage et nærmere kig på Ubivox.

5.0

Leveringsevne

HEYLOYALTY SØRGER FOR AT DINE MAILS HAVNER HVOR DE SKAL

Hvorfor er det så med en god deliverability? Kan man overhovedet teste det? Det korte svar er: NEJ!! Det kan man ikke. Ikke med præcise tal, for at sige det ærligt. For at kunne udføre en ordentlig test, skal man have de præcis samme forhold i alle tests, og det er bare ikke muligt.

Der er selvfølgelig en masse andre ting både du og din emailmarketingplatform kan gøre for at dine mails kommer frem. Lad os se lidt nærmere på hvad HeyLoyalty gør for at hjælpe dig.

En vigtig ting er DKIM. Det er en smart funktion der tjekker om du er en robot. Det har du sikkert være igennem masser af gange før. HeyLoyalty vejleder fint i hvordan det fungerer og sættes op.

Så er der lige det næste. Affilate markting. Det kan være en stor udfordring at dele server med denne branche. De er kendt for at sende mange mails, der ikke altid bliver taget lige godt imod. Det har desværre indflydelse på din forretning og om dine mail kommer frem. Hos HeyLoyalty lægger de stor vægt på at du SKAL have tilladelse til at sende mails til din modtagere. Så Hvis du er i affiliate marketing, er dette ikke en platform for dig. Det er til gengæld rigtigt godt for din deliverability.

Hvis du vil være helt sikker på, at dine medkunders opførsel ikke har indflydelse på dit nyhedsbrev, kan du oprette din egen server. Dette er tit en ret dyr affærre. Desværre er dette ikke noget du kan tilkøbe hos HeyLoyalty. Til gengæld har de flere servere og de har muligheden for at rykke dig rundt på dem for at se hvad der giver det bedste resultat.

4.0

Analyseværktøjer & rapportering

MASSER AF BRUGBAR DATA, MEN DER MANGLER LIDT.

Alle firmaer elsker data, eller det bør de i hvert fald. Hvis du ikke kender grunden så skal jeg i dette afsnit nok fortælle dig den. Alt hvad dine modtagere gør eller ikke gør, kan du lære af. Hvad kan de lide, og hvad kan de ikke lide. Det er så nemt at træde forkert i verden der er digital og små fejltagelser hurtigt går viralt. Derfor glæder jeg mig til at vise dig, hvordan HeyLoyalty hjælper dig med at indsamle data og hvad du kan lære om dine modtagere i denne platform.

HeyLoyalty Basal data
HeyLoyalty tilbyder helt basal data

Når du har sendt et nyhedsbrev ud (Hos HeyLoyalty hedder det en kampagne) kommer der allerede på din forside en del hurtige statistikker.

HeyLoyalty Kampagnedata
Data er opdelt i overskuelige kategorier

Du kan herefter vælge at gå ind under dine statistikker, og vælge den kampagne du ønsker at se statistik på.

De mest almindelige data er åbningsrate, og hvor mange der har klikket på dine links. Du kan også her se hvor mange hard eller soft bounces du du har. Et hard bounce er når en email på din modtagerliste ikke findes. Et soft bounce, betyder at emailen af en anden årsag blot ikke kunne leveres. Det er vigtigt kun at have få ( helst ingen) hard bounces, da det kan gå ud over din deliverability. Det betyder at andre mails kan blive mistænkt for spam.

Du kan hos HeyLoyalty og nemt se, hvis der er nogen der har afmeldt sig listen, samt meldt dig for SPAM. Det sidste er alvorligt, og dem vil vi selvfølgelig helst ikke have nogen af 😉

HeyLoyalty Datademografi
Alle mails blev åbnet fra samme lokation, men viser 3 forskellige.

Jeg kan også se hvor i verden mine modtagere har åbnet nyhedsbrevet. Desværre er denne data ikke særlig præcis, da alle 4 mails blev åbnet fra samme lokation. Her ses det at de er åbnet fra 3 forskellige lokationer. Det skal lige siges, at det ikke er første gang jeg ser dette. Så det er ikke sikkert at det har noget med HeyLoyalty at gøre. Det er bare en god ide, at have det i tankerne, når man skal til at analysere sine data.

Du kan se hvilke styresystemer der er brugt til at åbne mails ( Android, Chrome osv.) Du kan også se om der er åbnet fra en mobil enhed, eller PC.

Noget jeg synes er særlig smart hos HeyLoyalty, er den data der bliver indsamlet bliver registrere i modtagerlisten også. Det betyder at du under listestatistik, kan se hvilke platforme dine modtagere bruger, i takt med at de åbner dine mails.

Jeg kunne også godt mangle en nem måde at overføre bestemte segmenter fra en kampagne til en ny liste.

Forestil dig at du sælger møbler. Hvis en kunde har klikket på et link med havemøbler, så er det meget sandsynligt at de har denne interesse. Her kunne det være rart at overføre de modtagere der har klikket på dette link, til andre kampagner om havemøbler.

5.0

Support

DE HJÆLPER EKSPERTEN FREM I DIG

Det kan være svært at finde rundt i emailmarketing verdenen, især hvis det er nyt for dig. Derfor er det vigtigt at du har den bedst mulige støtte til at lykkes. Det giver HeyLoyalty dig. Du kan vælge imellem Chat, Vidensdatabase, Tickets, email og du kan sørme også ringe til dem.

HeyLoyalty kundeservice
Det tog HeyLoyalty få minutter at besvare min henvendelse

Deres kundeservice svarer utrolig hurtigt. Her taler vi altså indenfor et par timer, hvis man skriver til dem i åbningstiden.

De har åbent alle hverdage, lørdag og søndag er der lukket. Udover en fantastisk vidensdatabase, har de en blog, som er spækket med inspiration. Du har også mulighed for at booke en samtale, hvor de gennemgår platformens funktioner med dig. Det er altså lige meget om du er ny eller øvet, hos HeyLoyalty bliver du hurtigt ekspert. Det bedste af det hele: DET ER GRATIS!!! Du skal altså ikke betale ekstra for at lykkedes.

4.5

Priser

DU KAN MEGET MED STANDARD PAKKEN OG PRISEN ER TIL AT BETALE

Hos HeyLoyalty er der forskellige licenser og i disse er der 7 forskellige pakker. De forskellige licenser hedder Standard, Hey Commerce og Advanced. Hvis du er en mere øvet bruger, synes jeg du skal overveje deres Advanced licens, som koster fra $241.20 pr. måned. Du behøver ikke holde øje med hvornår du overskrider grænsen for din pakke, det gør HeyLoyalty for dig. De sørger for at du har den pakke der passer. Der er altså ikke noget med at dine mails lige pludselig ikke bliver sendt, fordi du har opbrugt kvoten.

Jeg har testet Standard pakken. Det er en utrolig god pakke, hvor du får det du har brug for inkl gode brugbare automations og data. Standardpakken har alt hvad du skal bruge som mindre start-up, men jeg synes helt sikkert der er mange fordele ved at skifte til HeyCommerce pakken. Den giver dig så meget mere i form af automations.

Den næste pakke hedder HeyCommerce. Her får du flere avancerede automations, samt du kan tracke dine køberes adfærd. Den største pakke hedder Advanced. Her siger navnet jo sig selv. Det er en pakke med alle de mest avancerede funktioner. Avancerede triggers og automations, produktanbefalinger. og muligheden for at sende 1:1 personaliserede mails.

Man kan oprette en demo. Den har du i 30 dage, med mulighed for at forlænge den en uge. Efter dette gemmes dine data i 90 dage, hvis ikke du vælger en betalt pakke. Du har også muligheder for den pakke der hedder freemium. Dette er forbeholdt de kunder der har en konto hos dandomain, scannet, smart eller wannafind.

Prisen for pakke 1 med en standard licens er bestemt til at have med at gøre. Sammenlignet med den danske email marketing platform Ubivox giver det meget bedre mening med et prissystem bygget alene på modtagere og emails. Hos Heyloyalty kan du have flere kontakter for færre penge. Det kan virke en smule firkantet at du ikke selv kan vælge om du vil have flere kontakter ELLER mails. Så selvom du kun har 500 kontakter, så skal du alligevel have pakke 2, hvis du vil sende 3500 mails pr. måned.

Når du opretter dig som kunde hos HeyLoyalty har du 6 måneders opsigelse. Der er ingen særlige rabatter ved at binde dig længere. Du får en faktura på email hver måned med en betalingsfrist på 8 dage.

Standard
# of emails per month # of subscribers # of users Automation Segmentation Analytics Price
Freemium 1000 200 1 INkl N/A N/A 0
Pakke 1 3000 600 1 INKL N/A N/A 149
Pakke 2 10000 2000 1 INKL N/A N/A 249
Pakke 3 25000 5000 1 INKL N/A N/A 499
Pakke 4 50000 10000 1 INKL N/A N/A 699
Pakke 5 100000 20000 1 INKL N/A N/A 999
Pakke 6 250000 50000 1 INKL N/A N/A 1999
Pakke 7 500000 100000 1 INKL N/A N/A 2999
HeyCommerce
# of emails per month # of subscribers # of users Automation Segmentation Analytics Price
Freemium 1000 200 INkl N/A N/A N/A
Pakke 1 3000 600 INKL N/A N/A N/A
Pakke 2 10000 2000 INKL N/A N/A 599
Pakke 3 25000 5000 INKL N/A N/A 1249
Pakke 4 50000 10000 INKL N/A N/A 1999
Pakke 5 100000 20000 INKL N/A N/A 2999
Pakke 6 250000 50000 INKL N/A N/A 5999
Pakke 7 500000 100000 INKL N/A N/A 9999
Advanced
# of emails per month # of subscribers # of users Automation Segmentation Analytics Price
Freemium 1000 200 INkl N/A N/A N/A
Pakke 1 3000 600 INKL N/A N/A N/A
Pakke 2 10000 2000 INKL N/A N/A 1499
Pakke 3 25000 5000 INKL N/A N/A 2199
Pakke 4 50000 10000 INKL N/A N/A 3449
Pakke 5 100000 20000 INKL N/A N/A 4999
Pakke 6 250000 50000 INKL N/A N/A 9899
Pakke 7 500000 100000 INKL N/A N/A 16399

Sammenligning

Hvordan klarer HeyLoyalty sig sammenlignet med konkurrenterne?

1ActiveCampaignSammenlignVores score4.8Sammenlign
1SendinblueSammenlignVores score4.7Sammenlign
1HeyLoyaltySammenlignVores score4.6Sammenlign
1StreamSendSammenlignVores score3.9Sammenlign

HeyLoyalty-anmeldelse: Konklusionen

Med HeyLoyalty er dine data sikre, og det er vigtigt i de digitale tider vi lever i. Hvis du har en virksomhed, kan du roligt lade dine nyhedsbreve i HeyLoyalty’s hænder. De interesserer sig for din virksomhed og er altid klar til at hjælpe dig.

Men men men… hvis du bare gerne vil sende familien et nyhedsbrev om din nye hund, så skal du nok hoppe over i internationalt regi.

Jeg synes især det var helt fantastisk at man kan A/B splitteste alt det man vil.

De har stort set ingen skabeloner. Det er lidt ærgerligt, men det betyder også i højere grad at man ikke kommer til at ligne andre mails, og det er positivt.

Desværre er deres prissætning en smule svær at overskue. Har du en pakke med. f.eks. 5000 modtagere, samt 25.000 mails, tæller dine automations også som en mail. Det betyder at man kan løbe tør for mails og skal have en større pakke end forventet. Hvis du overskrider de 5000 modtagere, skal du opgradere selvom du sender under 25.000 mails. Ligeledes skal du opgradere hvis du sender over 25.000 mails, selvom du har under 5000 modtagere.

Deres guides er fantastisk og nemme at finde og følge. Deres kundeservice er hurtige til at svare, og de har alle de kanaler vi danskere bedst kan lide at bruge.

Så bliver jeg nok lige nødt til at slå et ekstra slag for at de er 100% GDPR compliant1. Det er ikke noget man normalt ser. Dvs AL data forbliver i EU, og det er det mest sikre.

FAQ

Er HeyLoyalty nem at bruge?

JA. Det du ikke kan finde ud af, kan du læse dig til i deres vejledninger. Hvis du stadig er i tvivl, hjælpe kundeservice dig hurtige videre. De svarer indenfor ganske få timer i åbningstiden.

Tilbyder HeyLoyalty en gratis pakke?

Både ja og nej. Du kan få en gratis demo version i 30 dage. Herefter skal du købe en betalt licens. Demoversionen har nogle begrænsninger i forhold til automations, mails og modtagere.

Hvad er HeyLoyalty særligt gode til?

HeyLoyalty er 100% GDPR compliant. Intet eksporteres ud af EU. Udover dette er deres kundeservice god, og de viser oprigtig interesse for at du skal lykkes. Det betyder alle kan være med.

Er HeyLoyalty dyre?

Standardpakken ligger i den lave ende, sammenlignet med andre danske platforme. Deres prissystem kan dog virke en anelse forvirret, og det kan være svært at forudse hvilken pakke man får brug for. Sammenlignet med hvad man får, er HeyLoyalty ikke en dyr platform.
Mette Jonassen Mette Jonassen
Hvis der er et emne Mette ikke ved noget om, kan hun researche det og blive ekspert på et øjeblik. På baggrund af hendes arbejde med digital marketing, skriver hun content og håber at hun kan vise hvor sjovt marketing også kan være. Når ikke hun prøver at overbevise alle, om hvor spændende den digitale verden er, bruger hun tid med mand, børn, hund og nogenlunde normale kat.
Bruger anmeldelser
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af HeyLoyaltydansk!
Skriv en anmeldelse
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg HeyLoyalty
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'heyloyalty', this, true );"
View 1 reply
Vis %d svar
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
HeyLoyalty Alternativer
ActiveCampaign: Mest værdi for pengene
Vores score
4.8
Pakker fyldt med funktioner
Læs anmeldelse
GetResponse: Bedst til virksomheder i vækst
Vores score
4.5
God løsning for mindre virksomheder
Læs anmeldelse
Benchmark: Enkel, kraftfuld og til at betale
Vores score
4.5
Enkelt og solidt værktøj for begyndere
Læs anmeldelse
Brevo (Sendinblue): Bedst til begyndere
Vores score
4.7
Fair priser til virksomheder i vækst
Læs anmeldelse
3087039
Bedste leveringsevne1image

Konvertér dine kundeemner til salg 

Vælg mellem hundredvis af e-mailskabeloner og oprette effektive kampagner.