I denne artikel
Installation af WordPress på Cloudways
Trin 1
Når du har oprettet en konto hos Cloudways, skal du blot logge ind på dit dashboard.
Trin 2
Du vil blive præsenteret for følgende skærm, hvor du skal skifte fra Server til Applikationer i toppen af venstre hjørne på din skærm.
Trin 3
Under Applikationer-fanen, vil du blive præsenteret for en liste over installerede applikationer. Denne vil være tom, hvis du er helt ny hos Cloudways. Klik på knappen + Tilføj applikation i øverste højre hjørne, og igen på Tilføj applikation i popup-vinduet.
Trin 4
Derefter bliver du spurgt om hvilken version af WordPress du ønsker at installere. Vælg den seneste version af WordPress, og navngiv din blog. Når du er færdig, skal du klikke på Tilføj applikation igen.
Du skal vente et par minutter mens WordPress bliver installeret.
Efter oprettelsen af applikationen, vil du se www efterfulgt af 1 (eller et af de følgende numre, hvis du har mere end én applikation). Klik på det orange tal for at tilgå din WordPress-URL og dine loginoplysninger.
Så nemt er det. Med bare få klik og et par minutter, kan du oprette en WordPress-hjemmeside via Cloudways-dashboardet. Det næste, og mere vanskelige trin, er at forbinde dit domæne.
Sådan forbinder du et domæne på Cloudways
Til at starte med, kan du ikke købe et domæne direkte fra Cloudways, da de ikke tilbyder domæneregistreringstjenester. Hvis du ikke allerede ejer et domæne, skal du købe et fra GoDaddy eller en anden registrant, før du kan starte denne proces.Trin 1
Skift til sektionen Servere på din hjemmesides dashboard. Her skal du skrive din servers IP-adresse ned. For testserveren jeg oprettede f.eks., er IP-adressen 35.177.XXX.221. Jeg anbefaler at du kopierer IP-adressen til en notefil — du skal bruge den senere.
Trin 2
Derefter skal du gå over til fanen Applikationer, og vælge applikationen du lige har oprettet. Derefter skal du vælge Domæneadministration fra menuen på venstre side.
I feltet Primært domæne, skal du indtaste den fulde domæneadresse, herunder præfikset, som set på skærmbilledet nedenfor.
Trin 3
Nu begynder det at blive mere avanceret. Du skal over til din domæneregistrant (f.eks. GoDaddy og tilføje en A-optegnelse for IP-adressen du skrev ned under første trin. De faktiske trin vil afhænge af din registrant; men Cloudways tilbyder en trinvis guide for GoDaddy, Namecheap og Dreamhost. Når du har tilføjet din A-optegnelse, skal du vente på at DNS-ændringerne opdateres. Det kan tage mellem 24-48 timer, selvom det normalt går hurtigere. Det var det. Når ændringerne er opdateret, har du tilføjet dit domæne til din friske WordPress-installation. Du kan tjekke om det er gjort korrekt, ved at gå til hjemmesidens URL.Aktivering af din Cloudways CDN
Cloudways giver dig mulighed for at opsætte deres proprietære CDN fra dit dashboard. Dette er ikke tilgængeligt på den gratis konto, så du skal opgradere for at installere og aktivere din gratis CDN.
Trin 1
Inde på fanen Applikationer, skal du vælge CloudwaysCDN fra menuen på venstre side.
Efter du har valgt Opret, bør du være på en side der ligner skærmbilledet nedenfor. For at aktivere CDN’en, skal du blot klikke Anvend. Når CDN’en er blevet integreret på din hjemmeside, vil du se en bekræftelsesbesked.











![Microsoft Azure-priser [2025]: Et Cloud Hosting Tilbud?](https://dt2sdf0db8zob.cloudfront.net/wp-content/uploads/2022/05/WH-Pricing-850x446.jpg)
![Microsoft Azure-priser [2025]: Et Cloud Hosting Tilbud?](https://dt2sdf0db8zob.cloudfront.net/wp-content/uploads/2022/01/Mike-150x150.jpeg)
![Hvad er webhosting, og hvad er et domænenavn? [2025]](https://dt2sdf0db8zob.cloudfront.net/wp-content/uploads/2022/05/WH-general1-850x446.jpg)

