Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

Smashinglogo anmeldelse 2024 – derfor anbefaler vi IKKE

Ezequiel Bruni Ezequiel Bruni Grafisk designer

Smashinglogo er funktionelt, men det er sådan cirka det bedste, jeg kan sige om det. Næsten alle konkurrenterne tilbyder bedre service og flere gør-det-selv muligheder for noget nær den samme pris. Der er større sandsynlighed for, at du kan få lavet dit drømmelogo, hvis du vælger en hvilken som helst anden udbyder. Faktisk foreslår jeg, at du hyrer en professionel logodesigner for så lidt som $5 på Fiverr.

Overblik

💎ServicetypeGør-det-selv-værktøj til logodesign
🚀Gratis at prøveNej
💲Startpris$45.00
📁FilformaterPNG-, PDF- og EPS-filer
🔄Gratis revisionerNej
Delt Forhandler Dedikeret Cloud WordPress
Smashinglogo website screenshot

Her er din første og måske sidste advarsel

Smashinglogo lancerede i 2015 og er i dag tilgængeligt på engelsk, fransk, spansk, tysk, hollandsk, italiensk, portugisisk, polsk, russisk, ungarsk, tjekkisk, rumænsk, svensk og tyrkisk – men jeg vil ikke anbefale det på noget sprog overhovedet.

At designe dit eget logo er selvfølgelig billigere end at bruge en lokal designer i Danmark, men jeg vil klart anbefale, at du bruger et bedre værktøj såsom Tailor Brands.

Smashinglogo er et værktøj, der kun laver én ting: logoer. Der er ingen andre tjenester, ingen rigtige ekstratilføjelser at nævne. Der er ingen gratis medlemsskaber, men de betalte pakker er ret overkommelige.

Ikke desto mindre. Nej… nej det går simpelthen ikke. Af hensyn til din virksomhed bør du læse videre og finde ud af hvorfor du ikke bør røre dette værktøj med en ildtang i dets nuværende tilstand. Men selvfølgelig tænker du måske, at jeg bare er én bitter kunde, ikke? Læs videre. Jeg er sikker på, at du vil være enig med mig, når du har hørt hele historien.

2.0

Funktioner

Smashinglogo logo generator

Skrabet helt ind til benet

Vi taler om en hjemmeside, der ikke engang viser dig logo-eksempler, anmeldelser eller noget som helst andet, der kunne indikere kvaliteten af tjenesten. Altså, jeg elsker minimalisme som designkoncept , men det her er lige i overkanten.

Hvis du alligevel formår at lægge din skepsis til side, indtaste dit firmanavn og begynde at generere logoer, vil du blive konfronteret med Smashinglogos mange funktioner. Der er ingen trin-for-trin-guide og meget lidt forklaring på, hvordan processen overhovedet fungerer. Brugergrænsefladen? Du ser på det meste af den i screenshotet ovenfor.

Du kan ikke manuelt vælge logoer eller skrifttyper. Du er nødt til at stole på generatoren. Du kan ikke trække og slippe elementer, hvor du vil have dem til at være: du er igen nødt til at håbe, at generatoren spytter tingene ud, præcis som du vil have dem.

Du kan heldigvis godt vælge dine farver (mere om dette senere). Og så kan du inkludere en tagline. Smashinglogo understøtter ikke gennemsigtige filer, og logoer er tilgængelige i PNG-format på den billigste plan, med PDF- og EPS-versioner oveni hatten på deres Business plan.

Du kan åbne et enormt skrabet redigeringsprogram, hvori du kan skabe variationer af det eksisterende logo, anmode om tilpasning af logoet fra Smashinglogos egne designere eller betale for Premium-planen for at få et tilpasset ikon designet til dig (det vender vi også tilbage til).

Der er en funktionel grænse for, hvor lange virksomhedsnavnet og taglinen kan være, før generatoren simpelthen ikke vil generere nogen logoer overhovedet. Jeg ved ikke, hvad denne grænse er, for det står ikke nogen steder, og de faktiske tekstfelter, man skriver i, har ikke en tegngrænse. Du skal altså indtaste et tegn ad gangen og prøve at trykke på start-knappen for at finde ud af, hvad grænserne er, og det har jeg ikke tid til.

Ingen tilmelding

Her er en virkelig bemærkelsesværdig funktion: der er ingen tilmelding. Appen bruger metoder som cookies eller lokal opbevaring til at huske, hvem du er, og de vil derefter gemme dine genererede logoer i omkring to uger, mens du beslutter dig for, hvad du vil have.

Jeg sagde, at det var bemærkelsesværdigt. Jeg sagde ikke, at det nødvendigvis var godt.

Fordelen ved denne funktion er enkelhed. Du kan bare klikke over på hjemmesiden, når du vil, og genbesøge dine logoer uden besvær. Imidlertid sætter det en tidsbegrænsning for designarbejdet og gør det svært at få en anden til at betale for logoet fra en anden computer. Du kan heller ikke selv skifte browser eller computer. Når du først går i gang, er du med andre ord bundet til at gøre arbejdet færdigt på den samme maskine.

(Teknisk set) en verden af muligheder

Bibliotekerne med ikoner, smarte store bogstaver til initialbaserede logoer og skrifttyper er store nok til, at du kan lave et logo, der teknisk set er unikt. Men husk, at mange af dine muligheder begynder at se meget ens ud meget hurtigt. Dette problem ses også hos andre udbydere end Smashinglogo, men grundet manglen på avancerede tilpasningsfunktioner bliver det hundrede gange mere problematisk.

En vis mængde logotilpasning inkluderet i Premium-planen

Som tidligere nævnt kan du godt bede Smashinglogo-teamet om at tilpasse dit logo for dig. Hvis du kun har brug for små ændringer, kan du få det gjort gratis. Og hvis du vil have større ændringer, inkluderer deres Premium Plan nøjagtigt én times “Design Support.” Det er ikke meget, men det er da noget.

Få feedback før du køber

Der er en delingsfunktion, der giver dig mulighed for at sende en forhåndsvisning det logo, du genererer, til Facebook, Twitter, WhatsApp og Telegram. Tja, jeg er faktisk ikke sikker på, hvad Telegram er, men jeg går ud fra, at det er et socialt netværk, der bruges i et eller andet område i verden, hvor jeg aldrig har boet. Men ja, du kan få feedback fra dine venner / kolleger, inden du træffer en endelig købsbeslutning.

Min oplevelse med SMASHINGLOGO

Der er ikke meget af en guide eller proces. Brugergrænsefladen er ultra enkel, men ikke særlig godt forklaret – heller ikke på Smashinglogos side “Sådan fungerer det”. Med lidt eksperimenteren kunne jeg dog mere eller mindre finde ud af, hvordan det fungerede, på forholdsvist kort tid.

Det var simpelthen så kedeligt.

Nu, hvor der ikke rigtig er avanceret tilpasning, var jeg nødt til simpelthen at fortsætte med at klikke på “Generer”, indtil jeg fandt et logo, som jeg kunne lide. Derefter gik jeg til skærmen “Variationer” i det såkaldte redigeringsprogram, og fortsatte med at klikke, indtil jeg gav op på at finde en variation, jeg kunne lide bedre end originalen (originalen var temmelig anstændig).

Det var en langsom og frustrerende proces, og jeg tog mig selv i at overveje, om designet er dårligt, fordi softwaren er dårligt gennemtænkt, eller om det er fordi, de vil have mig til at give op og betale dem for at få logoet til at se rigtigt ud for mig.

At betale var selvfølgelig en super simpel affære. Der er jo heller ingen grund til, at de ville gøre den del besværlig.

2.0

Nem at bruge

Smashinglogo logo editor screenshot

Med så få funktioner er der ikke meget at lære

Jeg har gentagne gange sagt, at der nærmest ikke er nogen forklaring, og det er også rigtigt. Men du kan sandsynligvis godt selv finde ud af, hvordan alting fungerer ved bare… ja, at klikke på alt. Der er virkelig ikke så meget at klikke på. Jeg ville dog ønske, de havde et par tutorials eller i det mindste et par flere værktøjstips.

På nuværende tidspunkt i min anmeldelse har jeg almindeligvis som mål at nævne tre hele brugervenlighedsfokuserede funktioner. I betragtning af alt, hvad jeg har sagt om brugergrænsefladen indtil nu, skal det nok blive interessant.

Du kan på en måde gemme dit arbejde

Dette er en funktion, jeg altid fokuserer på i mine anmeldelser. Man skal altid være i stand til at gemme sit arbejde og vende tilbage til det, inden man træffer sin endelige beslutning. Husker, du, at jeg sagde, at der ikke er nogen tilmeldingsproces, og at dine logoer gemmes i to uger? På den måde kan du teknisk set gemme dit arbejde.

Jeg må dog sige, at jeg virkelig ikke er tilfreds med, at man er nødt til at bruge den samme computer, hvis man vil se de logoer, man allerede har genereret. Jeg foretrækker klart et medlems- eller tilmeldingssystem, selv med det besvær, der følger med. Og dette system uden tilmelding betyder sådan set bare, at det bliver meget sværere at samarbejde med andre, medmindre de er i samme rum som dig, eller du på en eller anden måde kan dele din skærm.

Det er nemt nok at ændre farver

Mens nogle logo-generatorer skjuler mulighederne for valg af farve eller reducerer antallet af farver, du er kan vælge imellem, tilbyder Smashinglogo 300 farver. Men altså, jeg ville som altid ville sætte større pris på en farvevælger. Og jeg synes virkelig ikke, at det er for meget at bede om.

Dog kan du ikke vælge farver for hvert element. Du vælger én farve, og hvis dit logo indeholder nogle fancy detaljer, såsom et ikon med dele, der helst skal være lysere eller mørkere, ændres hele farveskemaet for logoet automatisk, så det matcher den farve, du valgte.

Du kan generere lignende logoer

Der er en mulighed nederst på logogenerator-siden, der giver dig mulighed for at generere logoer, der visuelt minder om logoer, som du allerede har foretrukket. Det er ikke perfekt, men det er bedre end ingenting.

Alt i alt er det nemt at få lavet et logo. Det er bare ret svært at få det nøjagtige logo, du har i tankerne. Jeg er vant til en guide, der i det mindste stiller et par spørgsmål. Denne logo-generator genererer bare ret tilfældige bud, og du er nødt til at fortsætte, indtil du finder det, du har brug for.

I sidste ende er programmet let nok at bruge, men jeg vil ikke kalde det “intuitivt.” Du kommer til at bruge det meste af din tid på at undre dig over, hvorfor Smashinglogo ikke har så mange af de funktioner, som næsten alle deres konkurrenter har.

3.0

Support

Smashinglogo-support1

Velkommen til e-mailsen vidunderlige verden

Og så til sidst et afsnit, hvor jeg kan sige nogle pæne ting. I hvert fald lidt.

Smashinglogo har ingen vidensbase, ingen tutorials og ingen dokumentation ud over en grundlæggende beskrivelse af processen på siden “Sådan fungerer det” samt en lille FAQ. Heldigvis er der en god, menneskedrevet kundeservice, som, selv om det ikke er noget fancy, fungerer helt fint. Det hele foregår over e-mail, og du kan kontakte dem via en formular på deres hjemmeside eller direkte via e-mail-adressen, der findes på den samme side.

Den medarbejder, jeg interagerede med, var hjælpsom og svarede hurtigt… når de først var på kontoret. Der er ikke angivet specifikke åbningstider, men forretningsadressen er placeret i Østrig, og e-mail-responstiderne var i overensstemmelse med en person, der sådan cirka befandt sig på den modsatte side af planeten fra min placering (Mexico).

Først spurgte jeg til brugsrettighederne til logoet:

Smashinglogo support email screenshot

Derefter spurgte jeg, hvor jeg ville kunne se min regning online, i tilfælde af at jeg mister e-mailen. Ja, det kan jo ske.

Smashinglogo support email screenshot

Slutteligt spurgte jeg, hvorvidt de understøttede Adobe Illustrator (AI) eller Affinity Designer (mit foretrukne vektorprogram), men de sender dig ikke filer i disse formater, selv hvis du anmoder om det. Fair nok, egentlig. EPS er standarden for skalerbar grafik.

2.0

Priser

Logoplanerne er billige nok, hvis du køber enten “Standard” eller “Business”-planen. Standard giver dig logofiler, som du uden problemer kan bruge på din hjemmeside eller dine sociale medier. Business-planen giver dig højere kvalitet og skalerbare filer til brug til udskrivning og til et hvilket som helst andet formål, hvor du brug for at gøre dit logo rigtigt stort.

Business-planen giver dig også “Tilfredshedsgaranti”, hvilket betyder, at hvis du køber et logo, kan du bruge Smashinglogo til at lave et andet, du bedre kan lide, inden for tredive dage, og så overfører de din licens til det nye logo. De vil dog kun gøre dette én gang.

I øvrigt er der ingen refusioner. Nogensinde. For nogen som helst. Der er heller ingen gratis prøveversion.

Premium-planen tilbyder mere avanceret tilpasning (en hel time), og muligheden for at bruge et ikon, der er skræddersyet til dig. Men helt ærligt? Du kan få det gjort af en designer til omtrent den samme pris hos eksempelvis Designhill, eller for en skilling mere hos eksempelvis DesignCrowd. Og de skal nok bruge mere end en time på det.

Hvis du alligevel beslutter dog for at købe tjenesten, kan du betale med et af følgende:

  • Mastercard
  • Visa
  • American Express
  • Paypal
  • Bankoverførsel
  • Apple Pay

Betalinger håndteres af en tredjepart, der hedder Paddle.com, og det er forresten deres hjemmeside, du skal over til, hvis du vil se din faktura.

Når du først har betalt, kan du ikke foretage revisioner. Du kan anmode om en revision, som tidligere nævnt, men det er helt op til Smashinglogos designere.

Hele tjenesten er designet til lige nøjagtig at give dig næsten det du drømmer om. De vil ideelt set have dig til at kontakte dem og betale dem for skræddersyet arbejde. De prøver at opmuntre til upsale (hvilket er at forvente) og impulskøb (hvilket også er at forvente). Priserne for standard- og business-planerne er egentlig rimelige, men den måde, hvorpå hele tjenesten drives, gør mig ubehageligt tilpas.

Brugsrettigheder

Du får alle rettighederne til at bruge det logo, som du vælger, såre simpelt. Mærkeligt nok er det alt, hvad du får. Jeg mener her, at du ikke får copyright. Smashinglogo fastholder denne, uanset hvad du betaler.

Hvad du specifikt får, er altså en licens til at bruge logoet, som du finder passende, men logoet er ikke din intellektuelle ejendom. Det finder jeg personligt… mærkværdigt.

Sammenligning

Hvordan klarer SMASHINGLOGO sig sammenlignet med konkurrenterne?

Fiverr Logo DesignSammenlignVores score4.9Sammenlign
Wix Logo MakerSammenlignVores score4.8Sammenlign
Logo Design GuruSammenlignVores score2.9Sammenlign
SMASHINGLOGOSammenlignVores score2.3Sammenlign

SMASHINGLOGO-anmeldelse: Konklusionen

Ærligt talt? Nej tak. Smashinglogo er funktionelt, men det er sådan cirka det bedste, jeg kan sige om det. Næsten alle konkurrenterne tilbyder bedre service og flere gør-det-selv muligheder for noget nær den samme pris. Der er større sandsynlighed for, at du kan få lavet dit drømmelogo, hvis du vælger en hvilken som helst anden udbyder.

ofte stillede spørgsmål

Er SMASHINGLOGO gratis?

SMASHINGLOGO tilbyder ikke nogen gratis abonnementer eller gratis prøveperioder – du har tre betalte planer at vælge imellem. Standard-abonnementet giver dig mulighed for at downloade dit logo i PNG-format (som velegnet til brug på websteder og sociale medier). Du kan få PDF- og EPS-versioner (til udskrivning og andre store logoer) på Business-planen. Og på Premium-planen får du en times designsupport fra SMASHINGLOGO til at tilpasse dit logo.

Uanset hvilken plan du vælger, kan du bruge vores kuponer til at sikre den bedste pris.

Er SMASHINGLOGO godt?

SMASHINGLOGO er velfungerende, men de udmærker sig ikke ligefrem, når det kommer til tilpasningsmuligheder. Der er et ret begrænset sæt funktioner, og selvom deres grænseflade er enkel, er designprocessen svær at navigere. Du er nok bedre stillet med næsten alle konkurrerende logodesigntjenester – og ​​få flere personaliseringsmuligheder og en bedre tjeneste til stort set samme pris.

Er der nogle gode alternativer til SMASHINGLOGO?

Du kan prøve en tjeneste som DesignCrowd – det er en fællesskabs-baseret designplatform, der giver dig mulighed for at køre logodesignkonkurrencer og få flere muligheder at vælge imellem, eller arbejde en-til-en med en designer for at få lige præcis det, du ønsker. Hvis du foretrækker AI-drevne logodesignere, er Tailor Brands og Wix Logo Maker fantastiske alternativer, der er nemme at bruge og proppet med funktioner.

Du kan kaste et blik på vores liste over de bedste logodesigntjenester i 2024 for at få flere ideer.
Ezequiel Bruni Ezequiel Bruni
Ezequiel Bruni er canadisk af afstamning, mexicansk ved lov og identificerer sig selv som en komplet nørd. Han har været aktiv som web- og oplevelsesdesigner on/off, siden han var teenager, og elsker at dele ud af nyttig nybegynderråd, som han ville ønske, han selv havde fået, da han startede ud. Derudover elsker han videospil, tacos, open source software, videospil, sci-fi og fantasy i alle afskygninger og videospil. Omvendt elsker han ikke at skrive i tredje person…
2.8
Bruger anmeldelser
Baseret på 6 anmeldelser i 2 sprog
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af SMASHINGLOGOdansk!
Brugeranmeldelser verificeres ikke
Skriv en anmeldelse
Læs brugeranmeldelser på andre sprog
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg SMASHINGLOGO
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'smashinglogo', this, true );"
View 1 reply
Vis %d svar
Bought logo did not get it

I bought a logo and haven't received it yet. Send a lot of emails to support but no answer. I've been ripped off! I don't understand why they can't reply. I'm so pissed off right now..............................................................

avatar
Abbas Arten, USA
03 Marts 2022
1
Update of my last review

This is an update.. The team connected with me over email after the last review.. We discussed and in the end we had an understanding of the situation Feeling better now.. I still feel it would do them good if they could modify their plans a bit..

avatar
Rohit Chopra, Indien
30 September 2021
3
Horrible Experience

I bought their premium plan in which they say that I could make unlimited changes They also mentioned that I could change the fonts for free After the purchase They mentioned that it could be done for just 30 Days! Even though I bought a premium plan Cheats and Hypocrites

avatar
Rohit Chopra, Indien
28 September 2021
1
Smashinglogo better than the rest

Smashinglogo by far generates the best logos out of any online generator I have used. Would be awesome if you could use their platform after purchasing to edit colors and layouts if you want to. Would be 5 stars if it had this feature

avatar
Wade Levenson, Sydafrika
09 August 2020
4
River007

I saw a review destroying smashinglogo and recommending Tailor Brands and Wix logo mixer. Honestly, the designs smashing logo generated were far better. This is my first time on these generators, so I have no bias. The designs from Tailor Brands and Wix Logo mixer were insulting, to say the least. I'll score smashing logo 3 stars and the other 0

avatar
River007, Storbritanien
22 Januar 2020
3
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
SMASHINGLOGO Alternativer
Fiverr Logo Designers: Bedste priser generelt
Vores score
4.9
Den lavest mulige pris for professionelt design
Læs anmeldelse
Wix-logoværktøj: Bedste gratis værktøj
Vores score
4.8
Få et gratis logo til ikke-kommercielt brug
Læs anmeldelse
Looka: Bedste AI-logoværktøj
Vores score
4.7
Kraftfuld generator giver dig hundredevis af logo-muligheder
Læs anmeldelse
DesignCrowd: Bedste erfarne designere
Vores score
4.7
Professionelle designere; overraskende lave priser
Læs anmeldelse
949721
Bedste brugerdefinerede logoerimage

Få et tilpasset logo for kun $5!

Ansæt en professionel designer på få minutter