Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

DanDomain-anmeldelse i 2024 – Ekstremt erfaren host i DK

Markus Christensen Markus Christensen Webhostingekspert

Fine funktioner, stabil hosting, god support, men mærkelig abonnementsopsætning. Skal du bruge en hurtig WordPress-side med SSL-certifikat i mindre end tre måneder, er det muligvis bedre at kigge andetsteds, men hvis du skal bruge den i over et år, er DanDomain måske god nok. Læs videre for at finde ud af det. Inden du træffer nogle endelige beslutninger, bør du kaste et blik på Hostingers billige planer.

Vi hostede den samme WordPress-hjemmeside på de mest populære hostingplatformer og målte deres præstation
Klik her for at se vores resultater >>

Overblik

Lave priser og god support – eller måske ikke?

DanDomain – Måske Danmarks største webhost

Lad mig starte med noget positivt – DanDomains support er lynhurtig og super hjælpsom! Men er det nok til at være en god host for din virksomhed? Selvfølgelig ikke. Man vil også have en host der har gode oppetider, lynhurtig indlæsning og masser af lækre, brugervenlige funktioner.

DanDomain – Nemt overblik over dit abonnement

Kontrolpanelet hos DanDomain er relativt nemt at overskue, men der kan være mange funktioner, når man først er inde i hjemmesideadministrationen især hvis man er ny i hjemmesideverden.

DanDomain – Hurtig overblik over funktion

Det er dog nemt nok at finde ud af hvor man skal klikke, hvis man bare skal bruge WordPress-installationen og et SSL-certifikat.

Det kan dog være lidt irriterende, at der ikke er en SSO-loginfunktion, når man har installeret WordPress, men alt i alt er DanDomain en fin host med gode funktioner og god support. Det negative er dog, at man betaler kassen for det, også selvom man vælger det billigste abonnement.

4.3

Funktioner

Mange fede funktioner, men ikke for de billigste abonnementer…

Selvom DanDomain byder på mange funktioner, så er de ikke en del af de billigste abonnementer. Jeg blev nødt til at vælge det andet-billigste abonnement for at få adgang til étkliksinstallationværktøjet, hvilket er en standard for alle pakker hos andre webhosts (også webhosts der er billigere end DanDomain).

Jeg blev en anelse skuffet over at se mit kontrolpanel være spækket med dejlige funktioner for derefter blot at få denne besked:

DanDomain – Masser af funktioner, men nogle er blokeret

Næsten 200 kroner om måneden for ting som er standard hos eksempelvis SiteGround, Hostinger og andre meget billigere hosts med månedlige betalinger i stedet for årlige betalinger.

Som du nok har regnet ud, giver DanDomain dig altså ikke adgang til automatiske backups, cronjobs (som ofte er nødvendige hvis du eksempelvis skal installere scripts), SSH-adgang (som udviklere ofte har brug for), og så ekskluderer de deres optimeringsplugin til WordPress, som angiveligt gør din “hjemmeside ekstra hurtig”… Et lille råd fra en professionel: Opgradér aldrig til et dyrere abonnement, hvis det er det eneste, du vil have. Med gratis tjenester som W3 Total Cache og Cloudflare, kan du selv gøre din side meget hurtigere, meget billigere… faktisk helt gratis for at være præcis.

Man får altså ikke meget med det billigste abonnement, men opgraderer du til det dyrere abonnement til 199 DKK/måned, får du alle de funktioner, som du får gratis med andre hosts, som koster væsentligt mindre. Jeg var meget overrasket over, hvor lidt man fik for pengene hos DanDomain.

Den billigste pris, for datoen hvor jeg skrev denne anmeldelse, er 99 DKK/måned, hvis du vil have étkliksinstallation til WordPress. Det giver altså en årlig pris på næsten det dobbelte af AzeHosting, som giver dig flere funktioner og mere serverplads!

Du får standardpakken: gratis SSL-certifikat og WordPress-installation, men det virker også til, at det stopper der. Du får selvfølgelig også et ubegrænset antal e-mails, men hvis jeg skal være helt ærlig, så får man næsten aldrig brug for mere end 10-20 mailadresser, så det er ikke rigtig et gyldigt salgspunkt.

DanDomain har været på markedet i mange år, og de har også deres helt eget kontrolpanel. I modsætning til AzeHosting, som har en cPanel-opsætning, tilbyder de dog ikke så mange scripts i deres étkliksinstallationsværktøj – de tilbyder (lige nu) kun WordPress, Joomla og Drupal.

DanDomain – Ekstrem nem installation af CMS

4.6

Nem at bruge

Intuitiv brugerflade og meget tilgængelig

Som du nok kan forestille dig, havde jeg en kritisk tilgang, som jeg plejer, da jeg tilmeldte mig DanDomain – det skal jo ikke være for nemt. Jeg spurgte supporten før jeg tilmeldte mig, om det var muligt at få et månedligt eller kvartalsvist abonnement i stedet for et årligt. Det fik jeg hurtigt af vide, at det var, men at supportmedarbejderen så manuelt skulle oprette mig. Jeg takkede selvfølgelig ja, hvorefter supportmedarbejderen bad om det domænenavn jeg ville have samt mine kontaktoplysninger. Nu kommer det lidt mærkelige – medarbejderen spurgte om det kunne passe, at jeg netop ville have det domæne jeg sendte, da det var lidt langt. Jeg er den type der gerne vil hurtigt i gang, så for mig var det lidt irriterende, men det er sikkert en god service for folk, der er nye i hjemmesideverden.

DanDomain – Meget hjælpsom support

Tonen i mailen var dog meget venlig og imødekommende, så jeg følte mig fint tilpas. Da jeg havde svaret tilbage på mailen blev jeg hurtigt oprettet og det var endda i en weekend! Da først jeg var oprettet, gik jeg hurtigt ind på étkliksinstallationsværktøjet, som var nemt at finde:

DanDomain – Hurtig opsætning af WordPress

Her kunne jeg hurtigt indtaste mine data, og klikke “Installer pakke”, hvorefter min installation af WordPress var klar. Nu ville jeg gerne gøre siden sikker med mit gratis SSL-certifikat, som var næsten lige så nemt at installere.

Jeg gik til fanen “SSL certifikat”, valgte mit domæne og installerede mit certifikat, som var aktivt stort set med det samme efter.

Det eneste jeg ikke var så vild med i kontrolpanelet var, at DanDomain viser dig alle funktioner, selvom du ikke har adgang til dem, hvilket for nogen kan være lidt misvisende, og det virkede mest af alt som en skjult måde at få brugere til at opgradere deres abonnement uden at sige det direkte.

4.8

Præstation

Perfekte oppetider og ekstremt gode ydeevnetegn, men langsom indlæsningshastighed

Mange i Danmark bruger DanDomain, både fordi de har været på markedet i rigtig mange år, men også fordi de har ry for at yde god service, have stabile servere og de funktioner, som man skal bruge som hjemmesideejer.

Mange af de kunder der vælger DanDomain, vælger DanDomain fordi de har en webshop eller en hjemmeside, som er vigtig for deres virksomheds eksistens – enten fordi webshoppen er virksomhedens primære salgskanal eller fordi hjemmesiden er et af virksomhedens vigtigste aktiver.

Jeg testede både DanDomains oppetider, indlæsningshastigheder, samt mange andre egenskaber, der har betydning for hjemmesidens overordnede præstation. Under alle de test jeg foretog af danske hosts, havde jeg min UptimeRobot til at spore oppetiden for hjemmesiderne herunder også min hjemmeside hos DanDomain.

Jeg kan glædeligt fortælle, at min hjemmeside hos DanDomain havde 100% oppetid i hele den periode jeg testede hosten. Det er ekstremt godt, og i modsætning til mange andre hosts var mine svartider, ifølge UptimeRobot, meget stabile og lå faktisk meget lavt, hvilket er godt.

Det betyder, at dine kunder altid kan regne med at kunne tilgå din hjemmeside, og at de altid kan bestille de varer de elsker, eller komme i kontakt med din supportafdeling, hvis du har en supportchat på hjemmesiden.

DanDomain – Ekstremt gode oppetider

Noget der er mindst lige så vigtigt som oppetider, er at din host skal kunne indlæse din side hurtigt, og at serverne og installationen af WordPress, skal være så optimeret som muligt, så dine kunder skal vente mindst mulig tid på, at din hjemmeside bliver indlæst.

Jeg tester altid mine sider, når jeg hoster dem nye steder, med GTMetrix, som giver mig et overblik over, hvordan siden klarer sig på forskellige parametre, og giver et overblik over, blive parametre jeg kan ændre på min side, så den indlæses bedre og hurtigere.

Jeg kan trygt sige, at hvis du overvejer DanDomain som host, bliver du hverken skuffet over denne hosts oppetider, eller præstation! Jeg testede DanDomain over et par uger nogle gange om dagen, og de resultater jeg fik var altid gode.

DanDomain – Fantastiske indlæsningstider

Som du kan se ovenfor, var både min Pagespeed- og YSlow-score over 85%! Det er ekstremt godt, taget i betragtning af, at scoren hos mange af de andre hosts jeg har testet i Danmark har været væsentligt mindre (hvor nogle har været under 70%). Det betyder, at serverne hos DanDomain er helt i top og væsentligt bedre optimeret end mange af konkurrenternes.

Samtidig fik jeg en fuld indlæsningstid (den tid det tager, før siden er helt indlæst), som var på under ét sekund! Faktisk var den helt nede på 0,6 sekunder, som er ekstremt godt. Hvis du har en hjemmeside med masser af besøgende, eller en hjemmeside der er ekstremt vigtig for din virksomhed, så er det helt klart værd at bide mærke i. Det kan godt være, at du betaler lidt mere for din hosting hos DanDomain end hos mange af de andre hosts, men du får virkelig god kvalitet for pengene hvad angår oppetider, hastigheder og optimeringer.

Derudover kan du opgradere dit abonnement, hvilket giver dig endnu flere muligheder for at få en endnu hurtigere hjemmeside, med alle DanDomains WordPress-optimeringsværktøjer. Jeg er ikke bleg for at sige, at du får relativt god værdi for pengene.

4.7

Support

Chat, telefon, mail – DanDomain hjælper dig uanset hvad

DanDomain – Support på mange måder

Selvom min erfaring før jeg købte mit abonnement hos DanDomain var eminent, var det en anden sag efter. Ikke nok med at DanDomains svar var spækket med stavefejl, så er det også faktuelt forkert. Jeg havde jo købt mit abonnement med étkliksinstallationsværktøjet, så at skulle ligge WordPress i www-mappen (som heller ikke giver mening) er i hvert fald en meget besværlig løsning.

Supportmedarbejderen fortæller mig også, at jeg skal “rette i wordpress konfigurationen”, hvilket er unødvendigt, hvis jeg samtidig skal bruge Really Simple SSL… Alt i alt synes jeg at min anden supportoplevelse var noget anderledes end den første og ikke uddybende nok til faktisk at være brugbar. Nu ved jeg godt hvordan man gør, men for at vise dig hvordan DanDomain hjælper kunder, spillede jeg uvidende og spurgte alligevel – resultatet var halvfærdige svar med stavefejl… Ikke det bedste signal at sende.

Chatten svarer dog næsten med det samme, og virksomheden svarer også relativt hurtigt på supportanmodninger via e-mail, så svartiderne er ikke til at klage over.

4.0

Priser

Får man god værdi for pengene, eller ville det være bedre at vælge en anden host

Min erfaring siger mig, at det bedst kan svare sig at være helt ærlig og gennemsigtig når det kommer til priser. DanDomain synes ikke helt at have samme ideologi – da jeg tilmeldte mig, så jeg ikke mange steder, hvor det tydeligt stod, at priserne var uden moms…

DanDomain – Priser til alle størrelser

Jeg har intet problem med at betale moms, men det virker lidt underligt, at det ikke står tydeligt, for det skaber et forkert sammenligningsindtryk, hvis du sammenligner med andre tjenester såsom One.com, hvor momsen er inkluderet i prisen. Man skal også være opmærksom på den lille orange tekst under prisen, som siger, at prisen kun gælder for første år, hvorefter prisen for det billigste abonnement stiger til 129 DKK (eksklusiv moms!). Det er ikke bare dyrt, det er ekstremt dyrt – i hvert fald i forhold til mange af konkurrenterne, som tilbyder bedre funktion til under en fjerdedel af prisen…

Når prisen er så høj forventer man også god service, men som jeg viste tidligere, er servicen mangelfuld, ikke specielt god til at stave og giver faktuelt forkerte svar (samtidig med at gøre tingene mere indviklede end nødvendigt). Noget fik mig til at tro, at deres supportmedarbejdere ikke havde styr på WordPress, da de gjorde dent så kompliceret.

Min overordnede vurdering er, at det på ingen måder er pengene værd at vælge DanDomain, og at en udbyder som One.com (som ovenikøbet har 24/7-support!) er en langt bedre og billigere idé, hvis du kun har brug for et SSL-certifikat og WordPress.

Sammenligning

Hvordan klarer DanDomain sig sammenlignet med konkurrenterne?

HostingerSammenlignVores score4.9Sammenlign
InterServerSammenlignVores score4.8Sammenlign
SammenlignVores score4.5Sammenlign
DreamHostSammenlignVores score3.8Sammenlign

DanDomain-anmeldelse: Konklusionen

Pros:

  • Gratis SSL-certifikat
  • Nem og intuitiv étkliksinstallation
  • God support (en gang imellem)
  • Stor vidensbase med artikler
  • Ubegrænset plads til mailadresser

Cons:

  • Forkert vejledning af support
  • Meget dyrt i forhold til konkurrenter
  • Meget lidt serverplads
Markus Christensen Markus Christensen
Markus er ekspert i web- og hjemmesidedesign, og har siden uddannet sig inden for marketing og design. Når han ikke designer hjemmesider, hjælper han små opstartsvirksomheder med at finde de bedste webløsninger.
Bruger anmeldelser
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af DanDomaindansk!
Skriv en anmeldelse
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg DanDomain
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'dandomain', this, true, ReturnPopup );"
View 1 reply
Vis %d svar
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
DanDomain Alternativer
One.com: Bedste alt-i-én-løsning
Vores score
4.7
Den mest komplette løsning
Læs anmeldelse
Hostinger: Bedste Ydeevne & Lav Pris
Vores score
4.9
Laveste pris på markedet for længere abonnementer
Læs anmeldelse
nordicway: Bedste budgetmulighed
Vores score
4.7
En af de mest overkommelige hostingløsninger i Danmark
Læs anmeldelse
FastComet: Bedst til folk i Asien
Vores score
4.6
Ekstremt pålidelig webhost
Læs anmeldelse
608983
Bedste hastighed og oppetidimage

Fantastisk hosting til en Fantastisk pris

Få også et GRATIS domænenavn og en e-mail