Vi rangerer forhandlere baseret på strenge tests og research, tager også højde for din feedback og vores kommercielle aftaler med udbydere. Denne side indeholder affiliate links. Marketings Offentliggørelse

AzeHosting-anmeldelse i 2024 – ikke gode priser, men gode funktioner

Markus Christensen Markus Christensen Webhostingekspert

cPanel med adgang til alt du skal bruge – selv for relativt krævende udviklingsopgaver, gode oppetider og masser af fantastiske funktioner. Men hvordan klarer de nye i branchen supportdelen? Bliver man efterladt, eller er hjælpen lige om hjørnet? Inden du træffer nogle endelige beslutninger, bør du kaste et blik på Hostingers billige planer.

Vi hostede den samme WordPress-hjemmeside på de mest populære hostingplatformer og målte deres præstation
Klik her for at se vores resultater >>

Overblik

Masser af funktioner, men sløv support og svingende oppetider

AzeHosting – Måske ikke den bedste, men masser af funktioner

AzeHosting har mange gode sider, men også et par mindre heldige sider. Denne host tilbyder relativt billig cPanel-hosting af et ubegrænset antal domæner/hjemmesider. Det betyder, at du med én hostingpakke vil kunne hoste så mange hjemmesider du vil, så længe du ikke overskrider den hukommelse og opbevaringsplads, der er allokeret til dig.

AzeHosting – Et væld af funktioner med cPanel

Man betaler dog også for funktionerne her, og jeg synes ikke man får nok for pengene til at retfærdiggøre prisen. Prisen for hosts som One.com og Simply er cirka halvt så meget, og selvom man måske ikke kan hoste et ubegrænset antal sider, er det også de færreste, der reelt set har brug for det.

Når det er sagt, er det nemt at opsætte sin hjemmeside, og supporten er fin nok, når den svarer, hvilket ofte kan tage flere dage! Jeg testede hvor nemt det var at sætte en hjemmeside op med WordPress hos AzeHosting, og hvor hurtigt supporten hos AzeHosting svarede, så du hurtigt kan få et overblik over, om AzeHosting skal være din fremtidige host.

4.8

Funktioner

Et væld af funktioner, men hvor nemme er de at bruge?

Da jeg testede AzeHosting fandt jeg ud af, at siden bruger cPanel, hvilket er lidt anderledes end hvad de største hosts i Danmark gør. De har ofte deres eget tilpassede kontrolpanel i stedet.

AzeHostings kontrolpanel, som man kommer ind på før man kan omstilles til cPanel-opsætningen, er ret rodet og virker ikke specielt godt opsat. Der er mange forskellige faner, og det er ikke tydeligt hvordan man kommer videre og installerer WordPress og et SSL-certifikat, hvis man er ny i hjemmesideverden.

AzeHosting giver dig også adgang til et ubegrænset antal mailkonti på dit domæne, LiteSpeed-serveroptimering og daglig sikkerhedskopiering med 14 dages opbevaring før sikkerhedskopien slettes. Virksomhedens servere beskyttes også af patchman-malwarescanning, men min erfaring fortæller mig, at dette ikke er så effektivt, som det lyder.

Du får 30 gigabyte diskplads, så der er plads nok til alle dine hjemmesider og projekter, medmindre du har tænkt dig at køre et stort fora eller en krævende webshop. Du skal dog huske, at de 2 GB ram du får gælder samlet for alle hjemmesider du opretter, så hvis én af dine sider er meget krævende, vil du sandsynligvis kunne mærke det på dine andre sider på samme server – modsat SiteGround, som bruger en ny teknologi, der giver hver side sine egne konfigurationer, så det ikke går ud over resten af dine hjemmesider, hvis én side er langsom eller fylder meget.

Du får selvfølgelig fuld adgang til dine MySQL-databaser, SHH-adgang og FTP-konti, modsat de administrerede hosts One.com og Simply. Det er godt hvis du gerne vil udvikle din hjemmeside fra bunden af, eller skal udvikle scripts på et højere niveau.

4.0

Nem at bruge

Login, viderestilling, login, viderestilling – alt for mange sider før kontrolpanelet

Selvom det ikke er unormalt for cPanel-hosts at man skal logge ind flere gange for at komme til sit cPanel, er AzeHostings system ret kompliceret. Efter jeg have oprettet min konto og betalt min regning, loggede jeg ud for at få hele oplevelsen. Først skulle jeg logge ind, og selvom jeg klikkede på “Sign up with Google”-ikonet, fandt jeg ud af at det ikke virkede. Jeg blev derfor nødt til at nulstille min adgangskode og logge ind uden Google.

Jeg klikkede “Kundecenter” og blev omstillet til en ny loginside, her loggede jeg ind med mine loginoplysninger og var så på det man vel kan kalde hovedkontrolpanelet. Herfra skulle jeg så finde vej til mit cPanel, og selvom der er en direkte genvej fra startsiden, er den ikke specielt synlig, hvorfor man hurtigt kan overse den.

Jeg ville have elsket hvis AzeHosting var lige så brugervenligt som One.com, men det er bare ikke tilfældet. Selvom cPanel giver dig masser af fede funktioner, er AzeHosting ikke stedet for dig, hvis du bare skal sætte en hjemmeside op hurtigt.

AzeHosting – Nem installation af WordPress

Selvom opsætningen og étkliksinstallationen hjælper til en hurtig installation af WordPress, skal du selv regne lidt flere ting ud, end man eksempelvis skal hos Simply, der klarer det meste for dig.

Når du har installeret WordPress, skal du installere dit SSL-certifikat (som er gratis), og det er lidt sværere end med andre danske hosts. Først skal man vide hvor man skal hen. AzeHosting har dog supportartikler der hjælper dig:

AzeHosting – Fantastiske supportartikler

Men hvis du er ny i hjemmesideverden, er det ikke lige så spiseligt.

4.3

Præstation

Meget stabile oppetider, men en historik med meget nedetid

Vi ved alle, at en af de vigtigste ting ved en host, er at de faktisk leverer det de skal – nemlig hosting. Hvis din side er nede hele tiden, er der ikke meget ved at betale for hosting, når man alligevel ikke får det man betaler for. Jeg har før oplevet, at jeg har betalt flere hundrede for noget jeg troede var god hosting, blot for at finde ud af, at de havde en oppetid på mindre end 99%, som gjorde at min side ofte var nede i flere minutter…

Jeg kan trygt sige, at det ikke var samme oplevelse hos AzeHosting. Min side hos AzeHosting var oppe 100% af den tid jeg testede hosten, hvilket tegner rigtig godt! Jeg testede siden i cirka en måned, og der var helt nøjagtigt ingen nedetid. Det skal dog siges, at jeg før har brugt AzeHosting, og her var min oplevelse ikke helt den samme.

Dengang var der flere perioder med meget lange nedetider – en af gangene var mine hjemmesider nede i over to dage! Jeg fandt dog ud af, at det var fordi at AzeHostings serverleverandør havde en fejl på den server mine hjemmesider lå på, og at de har opgraderet deres servere og skiftet leverandør, så det burde ikke ske igen.

Min oplevelse hvad angår svartider var også meget stabil hos AzeHosting. Jeg havde relativt stabile svartider, men der var et par peaks, som var langt over medianen. Det betyder dog ikke så meget, da mine peaks var relativt kortvarige.

AzeHosting – Fantastiske oppetider

En anden ting, som jeg altid tester, når jeg uploader mit WordPress-tema til en ny host, er hvor hurtigt siden indlæses, og hvor optimeret siden er. Jeg bruger et værktøj der hedder GTMetrix, som måler flere forskellige parametre for mig, og giver mig min PageSpeed- og YSlow-score i et samlet overblik.

Jeg testede AzeHosting flere gange i løbet af min testtid hos de forskellige danske hosts og sammenlignede mine rapporter løbende. Generelt kan jeg sige, at både med hensyn til PageSpeed- og YSlow-scoren, var jeg meget imponeret! Optimeringen af serveren fejler ikke noget, og jeg kan sige, at AzeHosting i forhold til konkurrenterne klarer sig helt perfekt.

AzeHosting – Ekstremt gode indlæsningsscores

Min PageSpeed-score var hele 88%, og det samme gælder for min YSlow-score, som er ekstremt god. Jeg testede præcis samme opsætning samme tema, samme SSL-certifikat og samme indstillinger hos flere andre danske hosts, som klarede sig væsentligt dårligere end AzeHosting. Min erfaring er dog, at AzeHosting desværre svinger lidt med hensyn til den komplette indlæsningstid. Jeg testede flere gange, og mange af de tests jeg foretog, viste at AzeHosting havde en komplet indlæsningstid på over 1,2 sekunder, som er relativt langsomt i forhold til andre danske hosts, såsom DanDomain og Nordicway. De andre tests jeg foretog, var dog noget under ét sekund, så uanset hvad får du en relativt hurtig host, men måske ikke den hurtigste på markedet.

4.0

Support

Har du brug for hurtig hjælp? Så skal du måske lede længe.

Min erfaring med AzeHosting var relativt god – lige indtil jeg skulle bruge hjælp! AzeHosting har intet chatsystem og heller ikke telefonsupport  – i hvert fald ikke for deres billigste abonnementer. Man skal derfor enten sende en mail til deres supportmailadresse eller oprette en supportsag, hvoraf det nok er nemmest at vælge sidstnævnte.

Jeg oprettede en supportsag, hvor jeg spurgte om lidt forskelligt, blandt andet hvordan man installerer WordPress.

AzeHosting – Ikke så hurtig support, men meget hjælpsom

Som du kan se, gik der over to dage, før jeg fik svar. Det er bare ikke godt nok, når det er noget så kritisk som en hjemmeside, der er tale om. Jeg har før oplevet at der var meget nedetid hos AzeHosting, og da det skete var min side selvfølgelig ikke tilgængelig. I et meget slemt tilfælde gik der tre (ja, TRE) dage før jeg fik svar fra support. Det var min primære hjemmeside, så det var meget vigtigt at den kørte – som et resultat af det tilfælde, skiftede jeg til en mere stabil host med chatsupport.

AzeHosting – Meget hjælpsom support

I et andet tilfælde, før jeg overhovedet havde købt mit abonnement, spurgte jeg om man kunne købe andet end årlig hosting (hvilket man ikke kan!), og skulle også vente ca. to dage på svar.

Jeg må derfor antage, at den gennemsnitlige svartid er ca. to dage for AzeHosting, hvilket er dårligt taget prisen i betragtning. For under halvdelen af det jeg betalte hos AzeHosting kunne jeg få 24/7 support hos One.com (ja ja, der er ikke de samme funktioner og værktøjer, men hvis man bare leder efter en hurtig opsætning af WordPress og et SSL-certifikat, har du mere end nok i One.com).

AzeHosting har også en ret stor database med supportartikler, men de er ret avancerede, og det kræver derfor, at du har en forforståelse af både cPanel og WordPress, hvis du helt skal forstå dem.

4.0

Priser

Semi-dyrt, langsomme svartider og problemer med oppetider – er det besværet værd?

I den periode jeg testede AzeHosting, var der som sagt ingen nedetid. Men af AzeHostings egen driftstatus side, kan man hurtigt se, at mange af serverne har nedbrud en gang imellem.

AzeHosting – Ikke altid lige god oppetid

Når man tænker på, at mange af Hostingers, FastComets og SiteGrounds servere har været aktive i langt længere tid, uden nogen nedetid, er det ikke specielt godt – særligt ikke til den pris, som AzeHostinger vil have for det.

Hos AzeHosting skulle jeg, da denne anmeldelse blev skrevet, betale ca. 766 DKK for ét års hosting og domæneregistrering.

AzeHosting – Altid ekstremt venlig support

Det fremgår ikke tydeligt af AzeHostings hjemmeside, om der faktisk er en returret, men det må antages at standarden på 14 dage gør sig gældende for hostingen, og ikke domænet.

Sammenligning

Hvordan klarer AzeHosting sig sammenlignet med konkurrenterne?

HostingerSammenlignVores score4.9Sammenlign
InterServerSammenlignVores score4.8Sammenlign
AzeHostingSammenlignVores score4.2Sammenlign
DreamHostSammenlignVores score3.8Sammenlign

AzeHosting-anmeldelse: Konklusionen

Pros:

  • Gratis SSL med alle abonnementer
  • Ubegrænset antal hjemmesider og underdomæner
  • Masser af værktøjer gennem cPanel
  • Hurtig étkliksinstallation
  • Automatisk opdatering af SSL

Cons:

  • Langsom og middelmådig support
  • Rodet kontrolpanel
  • Dyrt i forhold til andre med bedre funktioner
Markus Christensen Markus Christensen
Markus er ekspert i web- og hjemmesidedesign, og har siden uddannet sig inden for marketing og design. Når han ikke designer hjemmesider, hjælper han små opstartsvirksomheder med at finde de bedste webløsninger.
Bruger anmeldelser
Vær den første bruger til at skrive en anmeldelse af AzeHostingdansk!
Skriv en anmeldelse
Svar på anmeldelse
Svar
Besøg AzeHosting
reply
da
Fejl
onclick="trackClickout('event', 'clickout', 'Visit User Reviews', 'azehosting', this, true, ReturnPopup );"
View 1 reply
Vis %d svar
FamiliedelingDeling mellem flere brugereEkspertsupportBackupSmart synkroniseringPersonlig løsningForretningsløsningTeamfunktionerOffline mapperFilhistorik og -gendannelse
AzeHosting Alternativer
One.com: Bedste alt-i-én-løsning
Vores score
4.7
Den mest komplette løsning
Læs anmeldelse
Hostinger: Bedste Ydeevne & Lav Pris
Vores score
4.9
Laveste pris på markedet for længere abonnementer
Læs anmeldelse
nordicway: Bedste budgetmulighed
Vores score
4.7
En af de mest overkommelige hostingløsninger i Danmark
Læs anmeldelse
FastComet: Bedst til folk i Asien
Vores score
4.6
Ekstremt pålidelig webhost
Læs anmeldelse
1620010
Bedste hastighed og oppetidimage

Fantastisk hosting til en Fantastisk pris

Få også et GRATIS domænenavn og en e-mail