1. Website Planet
  2. >
  3. Blog
  4. >
  5. De 11 bedste (GRATIS) landingssidebyggere (OPDATERET I 2019)

De 11 bedste (GRATIS) landingssidebyggere (OPDATERET I 2019)

Dale Cudmore
Dale Cudmore
35
August 06, 2019

Det kan slet ikke understreges nok, hvor stor en betydning en god landingsside har for din konversionsrate – uanset om dit mål er salg eller leads.

I dag, hvor der findes utallige gode sidebyggere, kan man lave flotte landingssider hurtigt og nemt – også selvom man ikke ved noget som helst om kodning (eller bare ikke gider). Det eneste problem er, at der er hundredevis af landingssidebyggere at vælge mellem, så hvordan finder man ud af, hvilken er bedst?

Vores top 5 udvalgte landingssidebyggere

  • Wix – Den mest populære GRATIS hjemmesidebygger med det største bibliotek af sideskabeloner
  • Squarespace – Stort udvalg af professionelt designede skabeloner, der får din hjemmeside til at skille sig ud fra mængden
  • WordPress.com – Fleksibel platform med plugins, der tager din landingsside til næste niveau
  • Unbounce – Den mest kendte, dedikerede landingssidebygger til digitale markedsførere
  • Instapage – Reducerer bounce-raten takket være utroligt hurtige indlæsningstider

Men har den skabeloner i stil med det, netop du har brug for? Kan du integrere dem med de værktøjer, du bruger? Og giver de dig nok kontrol?

Jeg har selv lavet hundredevis af landingssider i årenes løb, og jeg har brugt dusinvis af forskellige landingssidebyggere. For at hjælpe dig med at træffe den bedste beslutning, har jeg indsnævret valgmulighederne til de 11 bedste. Herunder inkluderer jeg både de bedste hjemmesidebyggere med evnen til at bygge landingssider og dedikerede landingssidebyggere.

Jeg kommer til at gennemgå de vigtigste fordele, ulemper og egenskaber ved hver af dem. Listen omfatter bade gratis og betalte sidebyggere.

At læse denne guide bør gøre tingene en smule mere overskuelige og spare dig den tid, det ellers ville tage at teste alle værktøjerne manuelt.

Her er mine kriterier for de allerbedste landingssidebyggere

Mit mål var at samle en liste, der vil sikre, at alle og enhver – uanset situation og mål – ville kunne finde mindst en eller to fantastiske landingssidebyggere til deres behov. I min testning og evaluering af værktøjer har jeg holdt udkig efter landingssidebyggere, som:

  • Er strømlinede og intuitive. Nogle landingssidebyggere er rodede, klodsede og rigtig irriterende at bruge. Alle værktøjerne her på listen er som et minimum rimeligt brugervenlige.
  • Tilbyder en god variation af skabeloner. At bygge sider fra bunden er rent spild af tid. Ideelt set skal du have så stort et skabelonudvalg, at du kan finde én, der allerede er udstyret med det, du leder efter, så du bare skal justere og indsætte dit indhold.
  • Giver dig fuld kontrol og fleksibilitet. Det skal være muligt at ændre på noget nær alt indhold og design på siden, som man har lyst.
  • Har en bred vifte af integrationer. Landingssider skal være i stand til at forbinde med de andre værktøjer, du bruger (f.eks. værktøjer til e-mail marketing, CRM eller CMS’er). Jeg har undervejs noteret de sidebyggere, der tilbyder den største mængde integrationer.
  • Er mobilresponsive. Det er trods alt 2019, og din landingsside skal tage sig godt ud på enhver enhed. Alle mulighederne på listen kan derfor lave mobilvenlige landingssider.

Nu, hvor kortene er på bordet, kan du læse videre og se nærmere på beskrivelser af de, efter min mening, bedste landingssidebyggere. Jeg har opdelt dem i to hovedsektioner: hjemmesidebyggere, der lader dig skabe landingssider, og dedikerede landingssidebyggere.

Hjemmesidebyggere der lader dig lave landingssider

Der er generelt to situationer, hvor en hjemmesidebygger er et bedre valg end en dedikeret landingssidebygger.

Den første er, hvis du har til hensigt at bygge mere end bare en landingsside – altså hvis du for eksempel også skal bruge en blog eller en kontaktside på hjemmesiden.

Den anden er, hvis du har et begrænset budget og ikke har brug for mere end et par landingssider. Dedikerede landingssidebyggere er mere kraftfulde, og de er designet til markedsførere, der laver mange landingssider, og derfor er de også dyrere.

At bygge en landingsside med en hjemmesidebygger er måske ikke altid lige bekvemt, men det er langt billigere – for ikke at sige gratis.

1. Wix – Et godt udvalg af landingssideskabeloner

Wix er en af de mest alsidige hjemmesidebyggere derude. Du kan lave alt fra en blog eller landingsside til en komplet online butik.

Af alle hjemmesidebyggere i verden, har Wix de bedste landingssideskabeloner.

Hvis du vil se landingsskabelonerne uden at tilmelde dig tjenesten, kan du:

  1.  Gå til Wix hjemmesiden.
  2. Scrolle ned til bunden og klikke på linket Templates
  3. I skabelonbiblioteket, scrolle ned til bunden og vælge Landing Pages.

Wix har en rigtig fin gratis plan at starte ud med, men man er selvfølgelig pålagt visse begrænsninger. Du kan ikke bruge dit eget domæne, og der er reklamer på dine sider, hvilket virkelig er et problem, når det kommer til landingssider.

Hvad får man så for en betalt plan? I de fleste tilfælde er det mest hensigtsmæssigt at opgradere. Udover at fjerne reklamerne og tillade dig at tilknytte dit eget domæne, får du flere ressourcer, evnen til at acceptere betalinger plus reklamevouchers.

Funktioner

  • Mere end 30 Wix landingssideskabeloner (500+ skabeloner i alt). Wix har et enormt udvalg af professionelt designede skabeloner. Der er ovenikøbet en hel kategori til landingssideskabeloner, og disse omfatter alle de mest almindelige formål (f.eks. launch sider, webinar sider, coming soon sider).

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image1

  • Mere end 250 apps (dvs. integrationer). Wix integrerer med de fleste populære værktøjer. Du kan enten søge efter en specifik app i Wix App Store, eller du kan gennemse deres udbud efter kategori (f.eks. analytics, chat, heatmap, e-mail marketing). Visse kategorier er en smule begrænsede. For eksempel kan man finde Constant Contact og MailChimp under e-mail marketing, men ingen af de andre populære alternativer.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image2

  • Prækonfigurerede sektioner, du kan tilføje til siden. En af de største udfordringer ved at bygge en landingsside er at få alle de enkelte elementer til at hænge ordentligt sammen. Wix lader dig tilføje kombinationer af elementer, eksempelvis tekststykker, knapper, billeder m.m. Der er adskillige at vælge mellem, og det kan spare dig en hel masse tid og besvær.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image3

  • Føj live chat til dine landingssider. Wix har selv lavet den såkaldte Wix Chat app, og den har i sig selv både en gratis og en betalt plan. Med Wix Chat kan du besvare eventuelle spørgsmål, din landingssidebesøgende måtte have, hvilket kan gøre underværker for din konversionsrate.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image4

Vil du vide mere om Wix? Gå ikke glip af vores ekspertanmeldelse.

Gratis plan eller prøveperiode?Gratis plan men med begrænset funktionalitet
Antal skabeloner500+
Kundeservice tilgængelig via
  • Telefon (amerikanske åbningstider)
  • Supportsager (e-mail)

2. Squarespace – Byg landingssider og webbutikker på samme tid

Squarespace er en af de bedste hjemmesidebyggere for e-commerce-virksomheder. Værktøjet er super simpelt og ret så kraftfuldt. Hvis du har til hensigt at sælge varer på din side, udover blot at lave landingssider, er det et rigtig godt valg.

Der er ingen gratis plan, men man kan prøve Squarespace af med en 14-dages gratis prøveperiode. Med betalte abonnementer følger ad credits, som vil dække dine omkostninger i et godt stykke tid, hvis du bruger dem rigtigt.

Den eneste ulempe ved Squarespace er, at der ikke er nogle integrationer. Der er et par indbyggede integrationer, men hvis du vil forbinde et værktøj, der ikke understøttes, er det bare surt show.

Funktioner

  • Et simpelt og effektivt formularværktøj. Hvis du laver en landingsside med henblik på at samle leads, har du brug for attraktive formularer, det ikke får besøgende til at falde fra. Squarespaces formularværktøj er let at bruge, og du kan videresende de udfyldte formularer til en e-mail adresse, et Google Drive dokument eller MailChimp.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image5

  • Tag imod betalinger. Hvis du vil sælge direkte fra din landingsside, vil det glæde dig at høre, at du nemt kan føje produkter til din Squarespace-side og tage imod betalinger via PayPal eller Stripe.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image6

  • Indbygget e-mail marketing. Du kan indsamle besøgsdata og sende e-mails direkte fra din konto. Dette fungerer via MailChimp, og du har også mulighed for at sende e-mails til alle følgere eller opsætte basale automatiserede sekvenser.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image7

  • Et enormt fotogalleri. Når du føjer et billede til en side på din hjemmeside, kan du vælge at uploade dig eget, eller du kan finde et stock image i deres billedgalleri. De gratis billeder kommer fra Unsplash, mens du med et betalt abonnement får billeder fra Getty Images ($10 pr. stk). Der er flere tusind at vælge imellem for de fleste søgetermer.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image8

Læs vores ekspertanmeldelse, hvis du vil vide mere om Squarespace.

Gratis plan eller prøveperiode?14-dages gratis prøveperiode
Antal skabeloner100+
Kundeservice tilgængelig via
  • E-mail (24/7)
  • Live chat (04:00 – 20:00 EST)
  • Twitter (24/7)
  • Brugerforum

3. WordPress – Integrerer med nærmest alle værktøjer

WordPress er kendt vidt og bredt for deres fantastiske bloggingfunktioner. Platformen er dog så åben og fleksibel, at WordPress kan bruges til noget nær hvad som helst, herunder også til at designe landingssider.

WordPress.com har en gratis plan, men den er ret begrænset. Din side får WordPress-branding, og desuden kan du ikke bruge brugerdefinerede temaer eller plugins.

Hvad får man, hvis man betaler? Man får fjernet WordPress-reklamerne og får adgang til alle funktioner, WordPress har at byde på. Vigtigst af alt lader visse planer dig uploade brugerdefinerede temaer og plugins, hvilket – som jeg vil vise dig nedenfor – er afgørende, når du vil bygge landingssider med WordPress.

Funktioner

  • Skabeloner til landingssider. De almindelige, gratis WordPress-temaer er gode til blogging, men de er ikke helt ideelle til landingssider. Hvis du dog bruger en af de populære skabelonudbydere, eksempelvis TemplateMonster eller ThemeForest, kan du søge efter WordPress-temaer, der er skabt til landingssider. Hvis man medtæller mulighederne fra alle de forskellige udbydere, har du langt over 100 landingssideskabeloner at vælge imellem.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image9

  • Kan være ekstremt fleksibel. WordPress giver temadesignere et endeløst hav af muligheder, og du har kontrol over selv de mindste ting, når det kommer til design og layout. Visse temaer lader dig desuden bygge en side med træk-og-slip og simple tilpasningspaneler.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image10

  • Tusindvis af plugins. WordPress integrerer med alting gennem plugins. Alle softwareudviklere ved, at mange af deres brugere anvender WordPress, så derfor findes der et plugin til et hvert populært værktøj, du måtte bruge. Der er ovenikøbet plugins, som integrerer med dedikerede landingssidebyggere.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image11

  • Nemt at tilføje ”avancerede” elementer til dine sider. Mens standard WordPress-sider ikke er de nemmeste at bygge flotte landingssider med, kan det godt lade sig gøre. Udfordringen ligger mere i designet end i selve sideindholdet, for det er nemt nok at tilføje indholdsblokke såsom formularer.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image12

Ikke sikker på, om WordPress er det bedste valg for dig? Læs mere i vores dybdegående anmeldelse.

Gratis plan eller prøveperiode?Gratis plan, men med begrænset funktionalitet
Antal skabeloner250+ (plus tusindvis hos andre temaudbydere)
Kundeservice tilgængelig via
  • Brugerforum
  • E-mail (med betalt plan)
  • Live chat (med betalt plan)

4. Weebly – Den mest generøse gratis plan

Hvis du vil sælge varer på din landingsside eller hjemmeside, er Squarespace og Weebly klart de to bedste valgmuligheder.

Weebly har rigtig gode e-commerce funktioner, som desuden er nemme at bruge.

Selve træk-og-slip redigeringsprogrammet kan godt være en smule klodset og fungerer ikke altid, som man vil have det til. Man kan heller ikke tilpasse sidelayoutet helt frit.

På den lyse side har Weebly nok den allerbedste gratis plan af alle hjemmesidebyggere. Du får adgang til de fleste af programmets funktioner, selvom du ikke kan sælge varer eller tilknytte et brugerdefineret domæne.

Hvad får du, hvis du betaler? Du får mulighed for at forbinde et brugerdefineret domæne, acceptere betalinger og får adgang til bestemte avancerede funktioner såsom tilføjelse af video-baggrundsbilleder (noget som er ekstra smart på landingssider).

Funktioner

  • Et bredt udvalg af attraktive temaer. Selvom der ikke er specifikke skabeloner til landingssider, tilbyder Weebly adskillige temaer, der kan fungere som base for en landingsside. Vigtigst af alt er de professionelt designede, hvilket betyder, at du kan fokusere mere på layout og indhold.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image13

  • Acceptér betalinger på din hjemmeside. Det er super nemt at tilføje individuelle varer til din side, og lige så nemt at oprette en hel online butik. Weebly står klar med alt, en online sælger kunne have brug for – herunder betalingsintegrationer og lagerstyring.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image14

  • Mere end 350 apps i Weeblys App Center. Hvis du står og mangler en bestemt funktion, er der gode chancer for, at du kan finde en app til at hjælpe dig. De fleste er uafhængige apps, men nogle er integrationer med andre værktøjer. Sørg for, at de værktøjer, du har brug for at integrere med, er tilgængelige, før du vælger Weebly.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image15

  • Support når du har allermest brug for det. Weebly tilbyder 24/7 live chat og e-mail support. Hvis du aldrig før har bygget hjemmesider eller har brug for hjælp til at skabe en landingsside, kan du drage fordel af Weeblys fantastiske kundeservice. I amerikanske åbningstider kan man også kontakte dem telefonisk.

Nysgerrig efter mere? Læs vores ekspertanmeldelse af Weebly.

Gratis plan eller prøveperiode?Gratis plan, men med begrænsede funktioner
Antal skabeloner50+
Kundeservice tilgængelig via
  • Telefon (amerikanske åbningstider)
  • Live chat (24/7)
  • E-mail

5. Site123 – En af de simpleste sidebyggere

Hvis du føler dig lidt overvældet af andre hjemmesidebyggere, kan Site123 være et oplagt valg. Det er designet til at være så simpelt at bruge som overhovedet muligt.

I redigeringsprogrammet er alting klik-baseret, så du kommer ikke ud for, at et element bliver trukket til det forkerte sted på siden og ødelægger dit layout.

Ulempen ved denne simplicitet er selvfølgelig begrænsede tilpasningsmuligheder. Du har ikke fuld kontrol over layoutet, så det kan være svært at designe lige præcis den landingsside, du forestiller dig.

Site123 har kun to planer – en gratis og en betalt. Den gratis plan giver dig de fleste funktioner, men har dog visse begrænsninger.

Hvad får du, hvis du betaler? Den betalte plan fjerner Site123 branding fra din hjemmeside og lader dig forbinde et brugerdefineret domæne. Du får desuden adgang til e-commerce-funktioner samt et gratis domæne det første år.

Funktioner

  • ”Promo” sideskabeloner. Når du føjer en ny side til din Site123 hjemmeside, er der adskillige typer sideskabeloner, du kan bruge. Kategorien ”promo” indeholder 22 variationer, der alle er perfekte til landingssider.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image16

  • Ekstremt nemt at tilføje og sælge varer. Du kan føje produkter til din hjemmeside og derefter vise og sælge dem fra en hvilken som helst side. Du kan desuden holde styr på dine ordrer i butikspanelet og se statistikker til at hjælpe dig måle konversionsrater.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image17

  • Support døgnet rundt. Site123 tilbyder live chat support 24/7, og hver gang jeg har haft brug for det, har jeg været imponeret over hastigheden og kvaliteten af deres svar.
  • Integrationer med de fleste populære værktøjer. Site123 har måske ikke det største udvalg af integrationer, men der er dog mere end 50. Du kan forbinde til de fleste populære værktøjer, herunder Google eller Facebook Ads, Hotjar og diverse live chat værktøjer.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image18

Vil du vide mere om Site123? Kast et blik på vores ekspertanmeldelse.

Gratis plan eller prøveperiode?Gratis plan, men med begrænsede funktioner
Antal skabeloner180+
Kundeservice tilgængelig via
  • ● Live chat (24/7)

6. SiteBuilder – Funktioner som skabt til landingssider

SiteBuilder er nem at bruge og samtidig relativt slagkraftig.

Der findes en gratis plan, men man bliver virkelig presset til at opgradere til en betalt. Faktisk er det svært overhovedet at finde oplysninger om den gratis plan noget sted.

Hvad får du med en betalt plan? Betalte planer fjerner reklamer fra din hjemmeside og giver dig ad credits. Desuden medfølger der prioritetskundeservice med visse planer.

Funktioner

  • Adskillige skabeloner ideelle til landingssider. Selvom der ikke er en dedikeret kategori til “landingssider”, når man vælger skabeloner, kan man vælge mellem dusinvis af såkaldte ”one pagers”, som alle er ideelle til at bygge landingssider.
De 11 bedste (GRATIS) landingssidebyggere (OPDATERET I 2019)
  • Kæmpe variation i sideelementer. Når man redigerer en side, kan man vælge mellem hundredevis af forskellige elementer. Mange af dem er som skabt til landingssider; herunder formularer og PayPal-knapper.

De 11 bedste (GRATIS) landingssidebyggere (OPDATERET I 2019)

  • Sælg produkter online. Udover individuelle PayPal-knapper kan du med SiteBuilder bygge en komplet webbutik. Du kan både tilføje varer, acceptere betalinger og styre ordrer.
  • Saml følgere og formularer. Du kan få overblik over alle indsendte formularer eller e-mail abonnenter fra ét og samme sted. Listerne kan desuden eksporteres til CSV.

De 11 bedste (GRATIS) landingssidebyggere (OPDATERET I 2019)

Ivrig efter at vide mere? Læs vores dybdegående anmeldelse af SiteBuilder.

Gratis plan eller prøveperiode?Gratis plan, men med begrænsede funktioner
Antal skabeloner220+
Kundeservice tilgængelig via
  • Telefon (04:00 – 18:00 MST)
  • E-mail
  • Live chat (24/7)

7. Jimdo – En fleksibel hjemmesidebygger til landingssider og webbutikker

Jimdo er en af de mest strømlinede hjemmesidebyggere, jeg har prøvet – også selvom den ikke er den mest attraktive.

Mens der ikke findes skabeloner til landingssider, er det let som en leg at bygge en side fra bunden uden at bruge for meget tid på det.

Deres gratis plan er ret generøs og giver dig adgang til alle Jimdos funktioner med undtagelse af e-commerce. Du kan dog ikke forbinde dit eget domæne, og du får reklamer på siden – ligesom med gratis planer for de fleste andre sidebyggere.

Hvad så, hvis man betaler? Så fjernes reklamerne, og du kan forbinde et brugerdefineret domæne. Du kan ligeledes sælge varer og se statistikker på din hjemmesidetrafik.

Funktioner

  • Ekstremt let at bruge med træk-og-slip. Når du holder musen over et sideelement, vil du se et ikon, som du kan tage fat i og trække elementet rundt. Når du flytter det omkring, justeres de andre sideelementer automatisk i placering og størrelse.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image22

  • Fleksible sektioner, som er lette at tilføje. Nogle hjemmesidebyggere gør det svært at tilføje nye sektioner og elementer på sine sider, eller lader dig kun tilføje ting på bestemte placeringer. Med Jimdo vil du se en ”tilføj element”-knap, hver gang du hviler musen over kanten af en sektion. På den måde kan du bygge en side langt hurtigere end med visse andre sidebyggere.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image23

  • Stort udvalg af sideelementer. Med Jimdo får du mulighed for at tilføje mange sideelementer, som ikke almindeligvis fås med sidebyggere. Du kan eksempelvis tilføje layoutelementer såsom kolonner, tekst med billeder eller fotogallerier, eller du kan tilføje funktionelle elementer såsom tabeller, formularer eller landkort.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image24

  • Nemt at sælge varer. Jimdo tilbyder alle de grundlæggende e-commerce-funktioner, man har brug for, når man vil sælge varer online. Det er nemt at tilføje produkter og modtage betalinger via produktsider, som du kan linke til fra dine landingssider.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image25

Vil du vide mere om Jimdo? Gå ikke glip af vores ekspertanmeldelse.

Gratis plan eller prøveperiode?Gratis plan, men med begrænsede funktioner
Antal skabeloner15
Kundeservice tilgængelig viaE-mail (hverdage 09:00-18:00 CET)

Dedikerede landingssidebyggere

Hvis du arbejder mere seriøst med marketing, kan hjemmesidebyggerne ovenfor formentlig ikke stå distancen. Så har du brug for en dedikeret landingssidebygger.

Generelt er disse dyrere, men de lader dig også bygge landingssider langt hurtigere, har et større udvalg af skabeloner og har mere avancerede funktioner såsom split testing.

Hver af de følgende valgmuligheder byder på en træk-og-slip redigeringsplatform designet til at gøre det så hurtigt som muligt at tilpasse alting.

De fleste har ingen gratis plan, men tilbyder en gratis prøveperiode.

8. Landingi – En af de mest overkommelige landingssidebyggere

Landingi byder på noget af det allerbedste landingssidesoftware og har alle de samme funktioner som de helt store drenge.

De tilbyder desuden en basal, indbygget CRM, hvilket er brugbart, hvis du arbejder med individualiserede leads af høj værdi.

Landingi har et par forskellige planer at vælge mellem. Introduktionsplanerne er relativt billige sammenlignet med andre dedikerede landingssidebyggere.

Dog indeholder de basale planer ikke alle funktioner eller et komplet udvalg af integrationer.

Ligesom de andre dedikerede landingssidebyggere her på listen giver Landingi dig mulighed for at afprøve tjenesten med en 14-dages gratis prøveperiode. Der er også en 30-dages returgaranti, hvilket er en sjældenhed blandt landingssidebyggere.

Funktioner

  • Mere end 200 justerbare skabeloner. Du kan gennemse skabelonerne efter industri eller mål (f.eks. click through, sign up, download).

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image26

  • Simpel A/B-testing. Du kan skabe flere varianter af en side og teste dem mod hinanden for at sikre den bedst mulige landingsside. Du kan selv indstille, hvornår en vinder udvælges (manuelt eller automatisk efter en bestemt rum tid), såvel som trafik-splittet mellem de to sider.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image27

  • En basal CRM lader dig tage skridtet videre. Alle dine leads vil samles i din ”indbakke”. Der er ingen begrænsning på antallet af leads på nogle af planerne.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image28

  • Mere end 40 integrationer med populære værktøjer. Landingi har et gennemsnitligt bibliotek af integrationer, og du kan søge i dem efter kategori. Der er alle de mest populære CMS-muligheder såsom WordPress og Shopify, såvel som Zapier, hvis du har brug for at lave dine egne skræddersyede integrationer.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image29

Vil du vide mere om Landingi? Læs vores ekspertanmeldelse.

Gratis plan eller prøveperiode?14-dages gratis prøveperiode (plus en 30-dages returgaranti)
Antal skabeloner200+
Kundeservice tilgængelig via
  • E-mail
  • Telefon (hverdage 09:00-20:00 CEST)
  • Live chat (hverdage 09:00-20:00 CEST)

9. Unbounce – Det største udvalg af integrationer

Unbounce er en af de allermest velkendte landingssidebyggere blandt digitale markedsførere.

I årenes løb har de opbygget et enormt bibliotek af integrationer. Hvis du arbejder med mange forskellige værktøjer, er det her med størst sandsynlighed den landingssidebygger, der kan integrere med dem alle.

Der er en 14-dages gratis prøveperiode uden begrænsninger, og så kan du selv vurdere, om det er opgraderingen værd. De betalte planer er ret dyre; de er primært rettet mod marketingteams og agenturer, som har brug for at producere store mængder landingssider.

Funktioner

  • Split testing på multiple versioner. Du kan udføre basal A/B-testing, eller du kan tilføje lige så mange variationer, du har lyst til. Så tildeler du bare en procentdel af trafikken til hver variant og vælger en vinder, så snart du har indsamlet nok data.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image30

  • Mere end 100 sorterbare landingssideskabeloner. Du kan sortere biblioteket af skabeloner efter kampagnemål (f.eks. click through eller lead generation), efter type (f.eks. industri) eller specielle funktioner (f.eks. videobaggrund).

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image31

  • Hurtigste landingssider overhovedet. Unbounce har gjort så meget som overhovedet muligt for at sikre hastighedsoptimering. Disse praksisser omfatter JavaScript og CSS minification, browser caching og lazy loading.
  • Mere end 100 integrationer. Unbounce har et fantastisk udvalg af integrationer, som kan sorteres efter kategori. Kun 13 af dem er ”in-app”-integrationer, og disse er primært rettet mod e-mail marketing (f.eks. Aweber, Constant Contact). Resten er drevet af Zapier (bemærk, at Unbounce er en Zapier Partner, så det er pålidelige integrationer).

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image32

Hvis du vil vide mere om Unbounce, kan du læse vores fyldestgørende anmeldelse.

Gratis plan eller prøveperiode?14-dages gratis prøveperiode
Antal skabeloner100+
Kundeservice tilgængelig via
  • E-mail
  • Telefon (i åbningstiden)
  • Live chat (i åbningstiden)

10. Instapage – Nyskabende optimeringsfunktioner til landingssider

Instapage har eksisteret i årevis, men de har for nylig gennemgået en renovering, så deres brugerflade nu er flottere, mere brugervenlig, og så dine landingssider indlæses hurtigere.

Instapage placerer sig et sted midt imellem de andre valgmuligheder rent prismæssigt. Der findes kun én betalt plan, som inkluderer alle funktioner. Derudover er der en specialiseret enterprise-plan til større organisationer, og den byder på et par ekstra avancerede funktioner.

Man kan teste tjenesten med en 14-dages gratis prøveperiode.

Funktioner

  • Split-testing af multiple landingsside-varianter. Du kan teste forskellige komponenter af dine sider og specificere trafik-splittet mellem dem.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image33

  • Indbyggede heatmaps. Til rigtig mange landingssidebyggere må man selv ud og finde en heatmap-integration, men hos Instapage er det inkluderet. Du kan både se heatmaps for musebevægelser, klik og scroll-dybde.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image34

  • Så hurtig som en landingsside overhovedet kan blive. En del af Instapages store opdatering var deres nye “Thor render engine” plus et par andre hastighedsjusteringer (herunder refactoring CSS og JavaScript, lazy loading m.m). En af deres skabeloner gik fra 56 til 95 på Googles hastighedstest.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image35

  • Personaliserede landingssider. Her er en utroligt kraftfuld funktion, der desværre kun fås som en del af enterprise-planen. Den lader dig tilpasse bestemte dele af landingssiden baseret på enten den besøgendes placering eller på den reklame, de klikkede på for at komme til siden.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image36

  • Mere end 200 landingssideskabeloner. Instapages skabeloner kan sorteres efter kategori (f.eks. lead gen, click through, e-book). De er alle professionelt designede og responsive.
Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image37

Lær mere om Instapage med vores ekspertanmeldelse.

Gratis plan eller prøveperiode?14-dages gratis prøveperiode
Antal skabeloner200+
Kundeservice tilgængelig via
  • E-mail supportsager
  • Live chat (ugedage 06:00 – 20:00 EST)
  • Brugerforum

11. Leadpages – En af de mest innovative produkter i årenes løb

Leadpages har været en af de helt store drivkræfter bag vise populære marketingstrategier over de seneste år.

Udover landingssider byder de også på en hjemmesidebygger, avancerede pop-ups og notifikationsbarer.

Det er det tætteste, man kommer på en alt-i-én konversionsplatform til mindre virksomheder og markedsførere.

Planerne er relativt overkommelige sammenlignet med andre muligheder, og man kan gøre brug af en 14-dages gratis prøveperiode.

Funktioner

  • Avancerede pop-ups for maksimal konversion. Du har stensikkert selv set pop-ups drevet af Leadboxes. De kan udløses af et link klik, en latensperiode eller bestemte dele af en side. Leadboxes er inkluderet med alle Leadpages-planer og kan hjælpe dig maksimere dine landingssiders konversionsrater.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image38

  • Mere end 200 skabeloner (med et sejt twist). Ligesom hos de andre landingssidebyggere kan du sortere skabeloner efter kategori eller industri. Men som en ekstra bonus oveni hatten kan du også sortere efter de mest konverterende. Leadpages indsamler data på, hvilke skabeloner der præsterer bedst, og giver dig således et betydeligt forspring.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image39

  • Mere end 80 integrationer. Leadpages har et af de største integrationsbiblioteker blandt dedikerede landingssidebyggere. Disse omfatter populære CMS-tjenester (WordPress, Wix), betalingstjenester (Paypal, Stripe) og e-mail marketingværktøjer (Constant Contact, GetResponse).

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image40

  • Simpel split-testing. Som med de andre dedikerede sidebyggere kan du teste flere variationer af dine sider mod hinanden. Du kan splitte trafikken mellem variationerne præcis, som du har lyst.

Best (REALLY FREE) Landing Page Builders-image41

Vil du vide mere? Læs vores ekspertanmeldelse af Leadpages.

Gratis plan eller prøveperiode?14-dages gratis prøveperiode
Antal skabeloner200+
Kundeservice tilgængelig via
  • E-mail
  • Live chat (ugedage 09:00 – 17:00 CST)
  • Telefon (ugedage 09:00 – 17:00 CST)

Hvilken landingssidebygger er den rette for dig?

Hvis dit mål er at minimere omkostninger, så vælg en af hjemmesidebyggerene.

Du får måske ikke det helt samme udvalg af funktioner, og det vil tage lidt længere tid, men det er langt billigere.

Hvis du omvendt har til hensigt at lave landingssider på regelmæssig basis, så vælg en dedikeret landingssidebygger. Det koster mere, men sparer dig rigtig meget tid og præsterer bedre i sidste ende.

For at hjælpe dig træffe det rette valg kommer her en opsummeringstabel med de vigtigste egenskaber ved hver af de værktøjer, vi har kigget på.

LandingssidebyggerTypeBedste funktioner
WixHjemmesidebygger
  • 30+ landingssideskabeloner
  • Mere end 250 apps
SquarespaceHjemmesidebygger
  • Bedste hjemmesidebygger til e-commerce
  • Indbygget e-mail marketing
  • Indbygget galleri af gratis stock photos
WordPressHjemmesidebygger
  • God til blogging
  • Hundredevis af betalte temaer, der inkluderer en landingssidebygger
  • Stort plugin-bibliotek
WeeblyHjemmesidebygger
  • 24/7 kundeservice
  • Kan sælge varer
Site123Hjemmesidebygger
  • En af de mest intuitive brugerflader
  • 24/7 kundeservice
  • Kan sælge varer
SiteBuilderHjemmesidebygger
  • 13 landingssideskabeloner
  • Kan sælge varer
JimdoHjemmesidebygger
  • Formentlig den mest strømlinede træk-og-slip hjemmesidebygger
  • Kan sælge varer
LandingiDedikeret landingssidebygger
  • Simpel CRM inkluderet
  • Split testing
UnbounceDedikeret landingssidebygger
  • Stort fokus på indlæsningshastighed
  • Split testing
  • 100+ integrationer
InstapageDedikeret landingssidebygger
  • Stort fokus på indlæsningshastighed
  • Split testing
LeadpagesDedikeret landingssidebygger
  • Leadboxes pop-ups
  • Split testing

Hvis du stadig ikke er sikker på, om nogle af disse muligheder passer perfekt til dig, så kig på de mere detaljerede anmeldelser af landingssidesoftare fra vores brugere.

Når du har valgt den rette mulighed for dig, er det tid til at bygge landingssider, der konverterer!

Hvis konversionsrateoptimering er nyt for dig, anbefaler jeg, at du starter med at lære, hvordan man skaber en fornemmelse af tidspres på landingssider, samt hvordan en højkonverterende landingsside ser ud.

35 claps
Clap for the post if you found it useful!

Related posts

Show more related posts

Any comments?

0 out of minimum 100 characters
Required Field Maximal length of comment is equal 80000 chars Minimal length of comment is equal 100 chars

We check all user comments within 48 hours to make sure they are from real people like you. We're glad you found this article useful - we would appreciate it if you let more people know about it.

Share this blog post with friends and co-workers right now:

We check all comments within 48 hours to make sure they're from real users like you.

Once a month you will receive interesting, insightful tips, tricks, and advice to improve your website performance and reach your digital marketing goals!

So happy you liked it!

Share it with your friends!